De første skridt. Store milepæle og småbitte støvler

Halloween – nemme DIYs til kostumer, mad og pynt

Åh, så blev det ENDELIG Halloween. Jeg ved ikke med jer, men hjemme hos os, er der en 7-årig, der har ventet med noget nær tilbageholdt åndedræt en hel måned på at kunne fejre årets uhyggeligste dag. I den anledning har jeg gået lidt tilbage i arkiverne og set på, hvad vi har gjort gennem tiden herhjemme. Grundlæggende har ambitionsniveauet altid været lavt og det meste har været både håndholdt og nemt at gå til. Og budgetvenligt. Fordi jeg ikke orker at bruge hundredevis af kroner på spøgelser.

Ikke desto mindre synes jeg, vi er sluppet ret godt omkring det, og der er flere ting, der godt kan tåle gentagelser. I år har jeg ikke lavet så meget mad, fordi vi ikke selv skal holde nogen fester – og fordi pigerne får så rigeligt Halloween godter andre steder. Jeg ved dog, at vampyr-mælken, der giver ekstralange hjørnetænder, ville være det største hit stadigvæk, så jeg overvejer om ikke vi skal have det med til aftensmaden.

Når der i år er skruet ned for mad og pynt, så er der til gengæld skruet lidt op for kostumerne. De to store piger har selv udtænkt koncepterne og K har lavet det meste af sit kostume selv. Jeg har mest bidraget med konstruktions-vejledninger.

Jeg er helt vild med deres krøllede, fantasifulde hjerner og med, at de tænker ud af boksen, når det kommer til kostumer. Der er absolut intet i vejen med at købe et skelet eller en heks i legetøjsbutikken, og det hjemmelavede skal jo ikke blive en sur pligt. Jeg elsker bare, at vi laver kostumerne selv og at pigerne kan give den fuld skrue med temaerne. Lidt ligesom til fastelavn de sidste par år (se selv, hvor fine de var HER og HER) Jeg glæder mig næsten allerede til at se, hvad de finder på til februar næste år.

K ville være en mekanisk dukke med drejenøgle i ryggen, og så måtte vi jo bygge sådan en. Det er heldigvis slet ikke svært. En skotøjsæske, en toiletrulle, noget guldglimmerlim og elastiksnor, og så var den i hus. Vi fandt en kjole i dameafdelingen i den lokale genbrugs, som jeg syede lidt til – og K har klippet og revet med gavmild hånd, så den ser ekstra uhyggelig ud. Forklædet er arvet og bor til daglig i udklædningskassen. K har med store sting riet et par lapper på af rester fra min sykasse. Kraven er også en fin arvesag, og sløjfen er fra Milledeux. Jeg har malet hende hvid i ansigtet og tilføjet røde læber med læbestift. Øjnene er malet med øjenskygge fra Urban Decays Naked2 æske i farverne ‘Pistol’, ‘Busted’ og ‘Blackout’. Detaljerne ved munden og den ituslåede porcelænspande er tegnet op med flydende, sort eyeliner. Karakterfuld indlevelse og uhyggelig mimik står hun helt selv for. Jeg sagde jo, at hun lever sig ind i rollen!

E ville være noget så helt gennemsnitligt som en tsetseflue, for ‘det er faktisk det allerfarligste dyr’, hvilket i årligt dødstal jo er rigtigt nok. Vi fandt en sort kjole og sorte vinger i Flying Tiger. Øjnene skulle jeg lige tænke en ekstra gang over, men de er bare en styropyr kugle der er skåret over og malet. Først med sort maling og siden med dutter af glimmerlim i rød og blå. Halvkuglerne er limet på en sovemaske, vi havde liggende, med limpistol – og vupti. Et stk farlig, afrikansk flue på færde.

  • Sidste år bagte vi farlige, krydsede græskarsmåkager HER
  • Året før holdt K Halloweenfest for sine små veninder, og der pyntede vi op for omkring 40 kr med spindelvæv, papflagermus og spiste heksefingre, spøgelsesbrownies og græskar-mandariner. Goodiebags til gæsterne var popcorn-spøgelser, og det hele er så nemt at alle kan være med. Det er imponerende meget man kan få ud af en enkelt pakke kunstigt spindelvæv, og jeg husker stadig hvor imponerede pigerne var, da de vågnede lørdag morgen. Se med HER, hvor der også er opskrifter på godterne.
  • Vi har også holdt en helt low key Halloween kun for os selv med marengsspøgelser og små toiletrulle-spøgelser, lige HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De første skridt. Store milepæle og småbitte støvler