
‘Mor? Hvorfor elsker du mig, når jeg er sur?’ spurgte Bean i formiddags, da vi sad i hver vores magelige lænestol hos hendes yndlings-juice-pusher (læs: allestedsnærværende Joe). Hun med en børnevenlig Pick Me Up, jeg med en (velvoksen) latte. Vi var gået en tur for at få blæst hovedet igennem, give Lillesøster fred til at sove og poste invitationer til navnefest, og endte med en af de gode samtaler, som jeg synes man oftest får, når man er ude på en tur sammen. ‘Fordi uanset om du er glad eller sur, trist, træt eller sjov og vågen, så er du jo Bean. Og ligemeget hvilket humør du og jeg er i – også når vi er sure på hinanden – så elsker jeg dig....