Mon ikke de fleste efterhånden har hørt om konceptet med tigerspring? Mentale udviklingsspring, der starter omkring barnets 5. uge og beskrives og forklares så fint i bogen Vidunderlige Uger, som vitterlig var en redningsplanke for især for mig da K var baby. Hun var som base line meget langt fra det, man kan kalde et nem baby, og når hun i perioder var endnu mere vanskelig at stille tilpas, var det en kæmpe hjælp for mig at se, at hun faktisk passede som fod i hose i bogens beskrivelse af udfordringer og udvikling. Udviklingsspring stopper ikke ved halvandet år, men bogens studier stopper i denne alder, og herfra er der også andre faktorer, der spiller ind, så det fra nu...

Jeg elsker mad. Jeg er vokset op med at smage på alt muligt og mine forældre har været forbilledlige til at introducere madvarer, nye køkkener og ikke mindst tage os med på restauranter både herhjemme og på ferier i udlandet. Jonas er vokset op med en lidt anden tilgang til mad, men han har som voksen besluttet sig for at lære at udvide sit repertoire – og det har han gjort. Jeg synes, det er imponerende, og jeg elsker især at det har betydet slut på begrænsninger i forhold til hvad vi kan spise både hjemme og ude. Pigerne? De har klare præferencer, men de er først og fremmest madmodige. Det er efterhånden nogle år siden, jeg første gang stødte...

Siden vi bekendtgjorde, at vi føjer endnu en skøn, lille pige til vores søsterskab herhjemme, har vi fået en del overraskende kommentarer. Både fra fremmede, fra perifært bekendte og endda fra mennesker lidt tættere på. Det har været en virkelig mærkelig oplevelse – og jeg har hørt fra en masse af jer derude, at I også har oplevet andres holdninger til det ‘rigtige’ køn, når det handler om at få barn nummer 2, 3 eller 4 “En pige mere? Så kommer der også en 4’er!” Kommentarer som ovenstående og mange lignende, vidner om en lidt mærkelig holdning, synes jeg. Nemlig at vi dels skulle have valgt at få et barn mere udelukkende fordi vi gerne ville have en dreng. Og...

Jeg har valgt at holde en lang barsel inden baby kommer. Dels fordi E kom et par uger før forventet – omend inden for terminsperioden og helt klart til tiden efter hendes krops indre ur. Dels fordi jeg har lyst og kan. Og dels fordi jeg husker den sidste måned inden barsel som noget, der virkelig bare skulle overstås. Dette er med overvejende sandsynlighed min sidste graviditet, og jeg har ikke lyst til at fortryde noget. Jeg har i stedet lyst til at have ro til at hvile mig, sysle, bygge rede og geare ned. At have tid selv – bare mig, helt egoistisk – inden et nyt, lillebitte menneske trumfer alle andres behov med sine egne. Pigerne? De kommer...

Om godt en måned har jeg to børnehavebørn. I al fald for en kort periode. Det har affødt en masse tanker om vores erfaringer og læringskurven i at være forældre til et børnehavebarn – og hvad jeg gerne ville have vidst, at jeg kunne spørge til og overveje inden jeg traf et valg på mit barns vegne. Det er næppe en hemmelighed eller overraskelse, at vi siden august har været ret frustrerede i forhold til børnehave og især en storegruppe der ikke fungerede eller blev udfordret – og ikke mindst en ledelsesfacon, der får alt på mig til at stritte. I midten af maj starter E sin karriere som børnehavebarn, og vi har helt bevidst og med fuldt overlæg gået...