Hvordan taler vi om dem, vi elsker? Der var et tocifret antal af jer, der tilkendegav at I genkendte fænomenet tørt tøj på vasketøjsstativet. Tøj, som ikke bliver foldet sammen og/eller lagt på plads medmindre man selv gør det. Selvom det står midt i stuen. I en uge. Det er irriterende. Det ville være det letteste i verden at skrive et indlæg om mænd, der skal hjælpe mere til i hjemmet. Med huslige pligter. Man kunne også smide en statistik ind i der viser, at der stadig er voldsom ulighed i antallet af timer, som udearbejdende mænd og kvinder bruger på husholdningspligter. Sandheden er, at jeg har en fantastisk mand. Ja, han har et blindt øje for vasketøj. Og tomme...

Aller-ALLER-øverst på listen er Black Friday. Jeg bliver så træt indeni af alt det reklame-spam, der lander i min indbakke (og som bliver slettet prompte), alle de annoncer, der er på Facebook og Instagram og i det hele taget af konceptet. Jeg orker det simpelthen ikke. Og jeg kommer ikke til at købe et eneste Black Friday tilbud selv. Det er ikke for at være decideret hellig, men der er altså ikke noget, jeg og vi som sådan mangler og som ikke kan vente til en anden gang. Julegaverne har jeg meget mere lyst til at købe hos små forhandlere eller lave selv. Jeg får en lille smule kvalme indeni af den opskruede, unødvendige forbrugsfest, der i virkeligheden ikke er...

Jeg var en udpræget fars pige, da jeg var barn. Især da jeg blev større og sparrede med min far om faglighed, lektier og opgaver, løbetræning, musik og politik. Efter jeg er blevet voksen og især efter jeg selv er blevet mor, har jeg i meget høj grad genfundet min mor og kan se alle de mange, mange kvaliteter hun har og har bidraget med igennem hele mit liv. Jeg forstår hende og sætter pris på hende på en helt anden måde, end jeg gjorde som stor pige og ung kvinde. Mine egne piger er også fars piger. Især K. Hun kan, som ingen anden (ikke engang sin ellers ret erfarne mor!), sno sin far om sin lillefinger. Hun har...

Vi trænger til nærvær, til energi og til overskud. I takt med at lyset svinder trækker mit humør og tanker også altid indad. Det kommende årsskifte bringer altid refleksioner om vaner, hverdag og hvordan vi har tilrettelagt vores liv. I år holder vi ikke julestue. For første gang i 8 år har vi ikke indbudt venner og familie til at samles hos os den første søndag i december. Jeg er med årene blevet markant bedre til at erkende mine begrænsninger og agere ud fra dem. Jeg lader mig selv mærke efter og stole på, at jeg godt må sige fra. Julestuerne har været dejlige alle årene. De er også et stort arbejde, og det arbejde skal være drevet af lyst...

Der er ikke mange pauser i livet. Vi har valgt det sådan – valgt at få to børn, valgt deltid til mig og for Jonas’ vedkommende et job der giver masser af tidlige eftermiddage. Det er bevidst og med fuldt overlæg og det er sådan, fordi vi ønsker at give pigerne mindst mulig tid i deres respektive daginstitutioner. Fordi de er små endnu og fordi deres primære behov er at være med os. Jeg husker på et tidspunkt en samtale med en bekendt om arbejdsliv. Jeg fortalte, at jeg som regel har fri kl 15, og hun udbrød at så måtte det være skønt med en time for mig selv hver eftermiddag. Jeg blev så overrasket over den respons, at...