Efter en uges ufrivillig pause er Minimal Mondays tilbage her på Østfronten. I dag bliver det lidt sentimentalt, for det skal handle om genstande med affektionsværdi. Det er en ting at sortere og rydde ud i gammelt (og/eller ubrugt) tøj og legetøj. At rydde ud i digitale dokumenter. Det er noget andet, når det handler om genstande, der er bundet op i minder og følelser. For hvordan går man til værks, når man skal sortere i alt det, der er arvet eller som minder en om ‘dengang, hvor…’ (indsæt selv et kært minde, du har) Jeg har ting med affektionsværdi. Herunder større genstande som møbler – mit smukke skrivebord i teak er arvet fra min farmor – mindre ting som sølvbestikket...

Medmindre man bor i en hule i en skov uden adgang til hverken internet eller menneskelig kontakt, så er det næppe gået nogens næser forbi, at det er Halloween-sæson. I Beans gamle børnehave fejrede de Halloween med en eftermiddags-fest hvor forældre var inviterede og børnene var udklædte. I den nye børnehave er der ingen fejring, så derfor har vi (u)hygget lidt herhjemme i stedet. Bean vil nemlig MEGET gerne lave Halloween, og jeg har lovet hende, at hun godt må få sin flagermus-prinsesse-kjole på i børnehave i morgen, hvor det er legetøjsdag. I morgen, som jo er den ‘rigtige’ Halloween, er der flere butikker her på Østerbro, der har noget uhyggetema, hvis man kommer forbi mellem 17-19, men jeg er...

Vi har tidligere modtaget Olívy til test, men vi køber det også selv – og derfor er der ingen ‘annonce’-markering her. Det er nemlig ikke en annonce eller reklame eller sponsoreret indlæg. Det er en god, gammeldags anbefaling. En varm en. Fra en forælder til andre. Jeg har skrevet om det før. Olívy. Men det kommer altså med som et lørdagstip og får lidt mere spalteplads på bloggen, fordi jeg vitterligt ikke kan sige nok pæne ting om det. En tidligere kollega (og rigtig skøn kvinde) der nu er igang med at vokse den fineste strutmave spurgte forleden, om det virkelig kan passe, at det er så godt? Ja. Helt enkelt. Ja. Også til de helt nyfødte og den mekonium-afføring,...

Hendes lille søde næse, der krøller sig op, når hun ved, at hun laver sjov med os. Bløde, runde arme, der trækker mit ansigt mod sig og uddeler våde, kærlige kys. ‘Sutsko’, ‘stjerner’, ‘boble’. 15 måneder gammel og med en imponerende sprogforståelse allerede. Nye ord hver eneste dag. Disse tre i dag. Et spørgende ‘buch?’ og fremstrakte arme med yndlingsbogen. En omfavnelse fra manden, jeg elsker. En ordløs forsikring om at vi er i det her sammen. Solskin og et strejf af mildhed i slutningen af oktober. Hengiven latter og et barn, der spontant udbryder, at ‘det allerbedste er at have en lillesøster, man kan lege med’ At være vidne til en forståelse af verden, der hele tiden udvides i alle...

Vi er nået til dag 8 med syge børn her på Østfronten. Vi bruger af feriedage og fridage for at få logistikken til at gå op. Hjemmearbejdsdage kan der ikke blive tale om med Lillesøster på hoften. Og med hostende, snottede børn dur det selvsagt heller ikke at tage dem med på kontoret. Anywho. Hvis nogen skulle være interesserede i at se, hvordan de 8 dage er forløbet fortalt i billedform fra et forældreperspektiv, så kig med her: Dag 1: Nåååhr, hvor er det synd for dig! Dag 2: Nåmen, selvFØLgelig smitter det ene barn det andet. #fun Dag 3: På med ja-hatten og frem med overskuds-reserve-beholdningen Dag 4: Det er det altså ikke. Dag 5: HELT ÆRLIGT! Dag 6:...