Lykke og afmagt

Så er det ikke længere vores hemmelighed. Nærmeste familie og ditto venner har fået overbragt nyheden og reageret med passende mængder glæde på vores vegne og lykønskninger. Søsterlil blev så glad, at hun ikke kunne holde masken og simpelthen brød ud i gråd. Og i et særligt tilfælde blev livet – det spirende liv – virkelig kontrasteret. Kærestes bedste ven har netop fået konstateret en uhelbredelig, degenerativ sygdom – og Kæreste og jeg havde en lang, tårevædet nat, hvor det hele blev talt igennem. Om hvor sårbar man bliver, hvor skrøbeligt det hele er – og hvor højt vi elsker hinanden. Det har været en weekend med den højeste lykke og dybeste afmagt. Men mest af alt en weekend fuld...

Bean – et livligt barn!

Phew. Alt så så fint ud i dag, selvom Bean var en meget livlig type og lidt svær at få til at ligge stille! Rigtig fin risiko-vurdering, god hjertelyd og god størrelse. SÅ dejligt at få at vide. Nu bliver weekend-kærestetur til Sverige endnu lækrere. Lykke.

12+0

Nakkefoldsscanning i morgen. Hvornår er det nu, man kan ånde lettet op og bare glæde sig?

Hvad sagde de så?

Altså, de dér kommende bedsteforældre, da de fik vores hemmelighed at vide i lørdags? Ikke så frygteligt meget. Mor blev tydeligt glad og gav knus til Kæreste og mig. Far smilede bare lidt og sagde ikke rigtig noget. Men over aftensmaden og dagen efter blev der talt og fundet gamle vandrejournaler frem. (Som i øvrigt til forveksling ligner de samtidige) Mon ikke det kommer, som det hele skrider længere frem? I øvrigt er dagen i dag den sidste i 1. trimester – 11+6. Og så kan man forhåbentlig snart tillade sig at ånde lidt lettet op? I al fald efter fredag som bliver den ‘ægte’ nakkefoldsscanning. Herefter kan de (krydse fingre, 7-9-13) forhåbentlig gode nyheder spredes mere eller mindre ad...

Sverige i horisonten

Et lille telefonopkald, og så er der booket kæreste-hotelophold i det svenske næste weekend (ikke den kommende, der skal vi til Provinsen og fortælle om Bean til mine forældre) Aah, det bliver så dejligt. Det gør på en eller anden mærkelig måde en forskel at overnatte et andet sted (hjemme hos venner og familie gælder ikke). Og vi kan tage afsted tidligt fredag, for den eneste anden plan er nakkefoldsscanning – og uanset resultatet af den  (selvom ALLE fingre er krydsede), så kan det kun være en god ting at kunne slendre omkring i svensk købstad uden at risikere at møde nogen man kender og så bare være enten utroligt lykkelige eller helt i vildrede. I morgen rykker jeg i...