
Dengang for knap 3,5 år siden, da vi ventede vores første barn, jokede Jonas og jeg med, at vi kunne klare det meste. ‘Så længe hun ikke har kolik… HAHAHA’ Guess what. Hun HAVDE kolik. I stor stil. Taaaark for det, Nemesis. (Hvis du søger på ‘kolik’ eller ‘gråd’ i søgefeltet, så dukker der MANGE sider og indlæg frem. Nogle skrevet retrospektivt, andre fra krigszonen. Nogle med overskud, andre i dyb frustration.) Vi overlevede det – godt 4 måneder med op til 7 timers gråd hver dag. Det har dog ikke været uden konsekvenser og følgevirkninger, som vi først har opdaget nu. For mit vedkommende sidder gråden og uroen som en kropslig hukommelse – lidt ligesom veer. Jeg husker det...