Fuld plade – afslutninger, begyndelser, fødselsdag og bryllupsdag

Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide, at der er nogenlunde ro i mit liv. Tre (relativt) små børn er rigelig action det meste af tiden. Men af og til falder det hele sammen, og så er der fuld plade på familielivet i en sådan grad, at det lige kræver et par dage at komme ovenpå igen. Sådan en uge er vi i gang med lige nu. Derfor. Kaffe. Blandt andet. Vi har sagt farvel, tillykke, jeg elsker dig og goddag i løbet af de sidste dage. Farvel til både et børnehaveliv og et dagplejeliv. Mellembarnet er nu et skolebarn, og hun er flyvende. Hun har sådan glædet sig. Selvom det var med ‘sommerfugle og enhjørninge’ i maven, hun startede...

#lifehack til sure børn: frisk luft og aktiv leg

Reklame – samarbejde med Wickey Jeg ved ikke med jer andre, men jeg kan afsløre, at lørdage som regel er ugens hårdeste dag herhjemme. Det er her, hvor pigerne statistisk set har allerflest nedsmeltninger, konflikter og enten kravler rundt på væggene eller skøjter rundt på gulvet. Det er anstrengende for alle, så vi sørger for – af lyst, men nogle gange allermest af nød! – at komme udenfor. Ud i frisk luft. Når det er bidende koldt, når det regner og når det blæser. Hvis solen skulle skinne mildt og rart er det en added bonus. Det hjælper. Altid. Både på mit og på børnenes humør – selv på tvære og kontrære snart-9-årige, der flirter med pre-teen-humørudsving. Vi går som...

T minus en uge – fødselsdag, Corona-jubilæum og ønsker

Om præcis en uge er der gået et år. Et fuldt kalenderår. 365 dage siden Danmark lukkede ned, menneskehobe valfartede til Bilka og hamstrede toiletpapir midt i nedluknings-pressemødet og vores liv kollektivt blev forandret over natten. Og stadig er det, ligesom det sandsynligvis kommer til at have varige konsekvenser for den måde vi omgås på i mange, mange år frem. Det er til gengæld også nøjagtig et år siden min sidste fødselsdag. Sidste år, en uge fra i dag, sad jeg alene i min sofa i stuen og spiste kagerester, mens jeg med vantro i blikket så med i nyhederne fra et ekstraordinært pressemøde. Jeg havde næsten lige sendt mine forældre og søster hjem fra fødselsdagsfejring og det var meningen,...

Budgetvenlige DIY kostumer: Kaktus, påklædningsdukke og garnnøgle

Fastelavn er lige om hjørnet. Vanen tro er der blevet skabt fastelavnskostumer herhjemme efter pigernes ønsker. I år henholdsvis en kaktus, en påklædningsdukke og et garnnøgle (hvem sagde indoktrineret?). Det har handlet om at tænke ud ad boksen og fortrinsvis bruge de materialer, vi havde for hånden, for det er ikke lige til at smutte ud og købe småting i den nærmeste kreabutik. Måske nogen af jer derude mangler inspiration til nemme kostumer med materialer, der mestendels kan findes i hjemmet? Tidligere har pigerne bl.a. været hjemmelavede popcorn, regnbuer og Frida Kahlo. Og Elsa/snedronning og pirater og alt muligt andet også, men det er (for mig i al fald) altid sjovere, når vi laver kostumerne selv. Og det er (heldigvis!) også dem, pigerne...

Børn og sorg

De sidste par uger har været de sværeste og tungeste i mit liv. Uden sammenligning. At miste et livsvidne er ubærligt, og dog må man bære det. Der er intet andet valg. Selvom hjertet er i tusindvis af bittesmå stumper, og dele af det aldrig kan samles rigtigt igen – så er der stadig små hænder at holde, madpakker at smøre, huer at finde, godnathistorier at læse. Og børnesorg at rumme og favne. Det lyder forkert at skrive. Børnesorg. Som om den er mindre dyb og hjerteskærende, mindre vigtig og reel end den voksne sorg. Det er den på ingen måde. Børn mister og sørger ligeså dybt og inderligt som voksne. Formen kan være anderledes. Sorgen den samme. Jeg har...