[ANNONCE] Logistik. Ordet alene kan fremkalde både gys og glæde, afhængigt af om man får det hele til at gå op eller halser efter planlægningen og livet generelt. Ikke mindst når man får børn (i flertal), er det om at holde styr på hverdagen. Hvem henter og bringer? Hvem har møder, aftaler, events hvornår? Hvilke arrangementer er der i dagpleje og børnehave – og hvad med lægebesøg, tandlæge, madlavning, besøg hos familie og venner? Herhjemme er vi bedst til at have overblikket, hvis det er analogt. Bevares, vi har en delt, digital kalender, der både popper op på telefoner, computere og iPad. Men det er den fysiske papirkalender, der konsulteres, når vi planlægger ugen og får overblikket over den kommende...

Nogle billeder bliver man glad helt ind i hjertekulen af. Ikke mindst dem, der viser mennesker, man elsker. Sådan har jeg det i al fald. Forbindelsen mellem generationer er noget ganske særligt, og fordi jeg selv har haft så stor glæde af mit forhold til især min farmor, er det vigtigt for mig, at også mine piger får et særligt bånd til deres bedsteforældre. Også selvom vi ikke bor i umiddelbar nærhed af nogen af dem. Det er en helt speciel glæde at se smilene i pigernes øjne, når de løber (eller kravler) deres bedster i møde. I den forgangne weekend var vi hos mine forældre for at fejre min mors udtræden af arbejdsmarkedet efter 37+ års tro tjeneste, og...

Jeg elsker mit Østerbro. Alle de hyggelige, små specialbutikker. Caféer. Grønne åndehuller. Af og til kan jeg dog godt forstå, hvorfor vi her i speltland bliver genstand for vittigheder og almen hovedrysten. Jeg betaler gerne 35 kr for en stor latte på en af bydelens utallige caféer. Det er måske nok mere en københavnerting snarere end det er bydelsspecifikt, men alligevel. Til gengæld blev jeg ærligt talt lidt træt i ansigtet, da jeg opdagede at den lokale blomsterpusher krævede 119 kr. For en kvist mistelten. Ikke en kæmpe gren. Bare en helt almindelig, lille dusk. Bevares, den var omviklet med et pænt stofbånd, men jeg tvivler stærkt på at det var jomfruer, der på ryggen af enhjørninge havde plukket den...

Jeg elsker at tage billeder – men jeg har (næsten) ingen glæde af dem, når de bare ligger i iPhoto-biblioteket eller diverse skyer. Det kan du læse om her og her. Derfor er jeg rigtig glad for vores fotobøger. Jeg har lavet en for hvert år af pigernes liv, og de bliver jævnligt fundet frem og kigget igennem. Det er så hyggeligt at genfortælle historier og genopfriske minder for store og små. Jeg er faktisk lidt bagud. Jeg mangler stadig bogen for K’s 3-4 år og lille E’s første 0-12 måneder. Men jeg kan ikke få dem lavet, før jeg har frigjort mere plads på min computer, så det må vente til jeg har ryddet endnu mere op i bibliotek og digital hukommelse....

‘Jeg er SÅ spændt til i morgen’, bekendtgjorde min store K i går aftes. ‘Nåhr – hvad er du spændt på?’ spurgte jeg – med en klar forventning om, at det var de adventsgaver, vi havde med hjem fra Mormor og Morfar, der var i barnets tanker. ‘På at vi skal tænde al-vente-lyset!’, svarede hun. … Jeg glemmer af og til, hvor fantastisk ukomplicerede børns hjerner kan være. Hvor umiddelbar glæden er – og hvordan noget tilsyneladende hverdagsagtigt kan være næsten magisk. Vi har næsten aldrig tændte stearinlys herhjemme, så for K er levende lys noget helt særligt. Vi har talt om, hvordan julen starter med første søndag i advent, og dén har hun ventet længe på! Det var lysende, lykkelige...