[ Reklame – skoletasken modtaget i gave ] Det var kæmpestort at starte i skole sidste sommer. For både forældre og barn. Pludselig blev der faste mødetider, muligheden for spontane fridage fjernet og graden af selvhjulpenhed blev skruet gevaldigt i vejret. Hun voksede i den grad med ansvaret og opgaven, og skolen var en favorit fra start. Nu har hun gået i første klasse i to uger, og hun er – heldigvis – vild med det. Vi kender vores datter og hendes sensitivitet omkring forandringer, så vi talte stort set ikke om den kommende skolestart i år. Hverken dato eller indhold. Alligevel kom det til at fylde noget og vi havde lidt kriser omkring at dagene nu bliver fyldt med...

Med moderskabet følger en sårbarhed, der er ulig noget andet, jeg har oplevet. Det starter med den positive graviditetstest og jeg tror aldrig, det stopper igen. Den iboende grundfrygt for, at der skal ske noget med ens børn. Det er en proces at tøjle og lade dem slippe fri fra mine arme og ud i verden, hvor de kan komme til skade. Nu, hvor jeg stadig har små børn, er det mest af alt skrammer og sår og at falde og slå sig. Om ikke så længe bliver det trafiksikkerhed. Engang i fremtiden bliver de unge kvinder, der skal ud og begå sig i en verden, hvor jeg ikke kan skærme dem mod nogle af de ubehageligheder, som en meget...

Min yngste datter har rundet sin 13. måned. Eftersom definitionen på langtidsamning er ‘amning i mere end 12 måneder’, kan jeg nu for tredje gang putte mig selv i den kategori. Det har aldrig været et ultimativt mål eller et absolut ønske. Faktisk var det slet ikke noget, jeg tænkte frygteligt meget over eller havde en fast defineret holdning til. Det blev bare sådan. Jeg ved ikke, om nogen decideret planlægger at langtidsamme. Jeg gjorde i al fald ikke. Man ammer en dag ad gangen. Så længe det giver mening (eller kan lade sig gøre). Lige pludselig er der gået mange måneder – måske endda flere år. Det er lidt som at lukke øjnene et sekund og opdage, at ens...