
Jeg har igennem tiden strikket en del vaskeklude; med og uden broderede øjne og strikkede ører, og de er vældigt søde allesammen, men jeg manglede en til mig selv. Så derfor har jeg udviklet en enkel, men fin opskrift på en nem vaskeklud, der ser fin ud og er blød og rar. I virkeligheden er det lille M, der har valgt garnet, så jeg kommer nok til at dele med hende. ‘Hytte-jow’ [red: lyserød] er nu en fin farve. Vaskeklude er for mig et nemt, hurtigt ‘pauseprojekt’ – hvis jeg lige skal lade op mellem to ærmer, tænke over hvad næste større strikkeri skal være eller bare trænger til at sidde med noget, jeg ikke behøver tænke over. Denne vaskeklud...