Efter lockdown og restriktioner, lader det til, at Halloween igen begynder at ligne sig selv. Til meget stor begejstring for mine ældste to døtre, der har talt ned nærmest siden sommerferien sluttede. ^^Det er ganske vist et par år gammelt, men stadig et af mine absolut favoritkostumer, vi nogensinde har skabt sammen! Mon der er andre derude med børn, der glæder sig ustyrligt meget til at fejre Allehelgen? I år skal vi sende en optrækkelig dukke, en pestlæge og en zombielæge… den onde heks fra Nord eller måske Dorothy fra Oz afsted til festlighederne. De to store er helt sikre i deres valg – den ældste har endda lånt bøger og læst om den Sorte Død for at være opdateret...

Dette er tredje del af mine tanker og ord om at tale om sorg og om døden. Tak for at læse med. Måske har du fået sat tanker og overvejelser igang. Måske har du bare læst med og på den måde lyttet til mig – tak for det. Det er også at støtte og bakke op om en, der er i sorg. Første del kan læses HER og anden del HER Jeg vil ikke ønske for nogen at miste en forælder og en bedsteforælder på den måde, jeg har. Til gengæld har det givet mig en ny forståelse og indsigt i døden og hvad jeg selv tror og tænker om den, at jeg har skullet dele det med pigerne. De...

Hvis du er med så langt, så tak. Jeg ved godt, det ikke er feel good, det her. Til gengæld er det en vigtig samtale. Første del af indlægget her om døden og dens sprog, finder du HER Jeg oplever, at det er svært at tale om døden og at spørge ind til sorg af mange forskellige årsager. Men en af dem er helt klart, at vi ikke kender sorgens og dødens sprog, netop fordi vi ikke taler om det. Og her kan rammer for samtalen gøre en forskel, til vi lærer at tale om det på en mere fri måde. Det formaliserede sprog og berøringsangst Vi er så pokkers berøringsangste omkring døden de fleste af os. Mig selv inklusive....

[Reklame – færgerejsen var betalt]Da jeg for en rum tid siden fik tilbuddet om en sommertur til Hven, sprang jeg til med det samme. Ingen af os havde været på øen, der ligger nogenlunde midt mellem Danmark og Sverige, men vi havde talt om det ved flere lejligheder – og nu bød chancen sig. Vi sejlede fra Nordre Toldbod om morgenen og havde det sædvanlige tur-kit med til pigerne: tegnegrej, små bøger og lidt kortspil – og så var der kaffe ad libitum og juice på færgen. 90 minutter senere (60 hvis man sejler fra Helsingør) kunne vi gå i land på aldeles pittoreske Hven – blå sommerhimmel, bølgende kornmarker og stejle skrænter med små, fine huse strøet med løs...

Jeg beklager på forhånd, hvis nogen har klikket sig forbi for at læse om strik, hyggelig mad eller børns udvikling. Så skal du komme tilbage en anden dag eller bladre lidt i arkiverne herinde. Det er du meget velkommen til, men lige nu har jeg brug for at skrive om døden og det at tale om netop den. Jeg har valgt at dele indlægget op i flere afsnit, for ellers drukner både I og jeg i tanker og tekst. Det er mærkeligt skizofrent i mit hoved i øjeblikket. Eller, det har det sådan set været længe. Lige siden min far døde i oktober sidste år. For 8 måneder, præcis siden i dag, slog hans hjerte for sidste gang. Den bevidste...