Når fortiden gentager sig selv. Ulvetimer og onde spiraler

Det er en cyklisk oplevelse at have børn. Ikke mindst, når der er flere af dem. Udover de daglige, tilbagevendende handlinger og rutiner, så er der hele udviklingstrin, vi får lov at genopleve på ny. Det gælder de fantastiske, hvor hele verden åbenbarer sig for barnet og hvor det vidunderlige og unikke ved hver alder folder sig ud. Det gælder til gengæld også dem, der dræner kræfter og trækker tænder ud. De kræver en ekstra indsats hver gang. Jeg genlæste for nylig DETTE indlæg, og det ramte mig i den grad. Mere end jeg havde forventet, men det var også en øjenåbner og en mulighed for at træde et skridt tilbage og tage bestik af de ulvetimer, der pludselig igen...

Way to Play – bilbanen, der følger med, hvor legen er

Jeg elsker legetøj, der kan udvikle sig med barnet og legen. Der kan bruges på mange forskellige måder og følge med, hvor legen bevæger sig hen. Vi så Way to Play bilbanerne sidste sommer, og pigerne var ikke til at drive væk fra dem! E fik et sæt med de cool bilbaner – og nogle smukke biler – i julegave, og det er igennem det sidste halve år løbende blevet brugt som en del af rigtig mange legescenarier. Og godt legetøj fortjener at få god omtale! Jeg synes, der er så mange ting derude, der er sjove i et halvt døgn – så meget, der kun kan bruges på den samme måde og ikke indbyder til at barnet er en...

En nat bliver det sommer. Slutningen på 82 hjemmepasningsdage

82 dage har vi været hjemme, de små piger og mig. Siden landet lukkede på min fødselsdag d. 11. marts om aftenen, har vores to yngste døtre ikke tilbragt en eneste time i dagpleje eller børnehave. Vi er så uendeligt taknemmelige for netop vores daginstitutioner og i særdeleshed de mennesker og rammer, som der dannes om pigerne. Og de har – som mange andre institutioner her i København – været rigtig pressede på kvadratmetre og logistik omkring de nye regler for omgang, plads og hygiejne. Derfor har vi været nogle af dem, hvis børn ikke har været afsted. For at give plads til de familier, der ikke havde andre valg eller muligheder. For at give pædagogerne en chance for at nå...

Det forår, hvor ordene blev væk. Om at finde fodfæstet i en Corona-tid

Det er ikke fordi tiden har været fyldig og udstrakt og fuld af åndehuller, selvom vi har været hjemme og alle planer aflyst siden min fødselsdag 11. marts. Det er heller ikke, fordi jeg ikke har haft noget på hjerte. Men det hele har været halvbagte kæder af ord, der aldrig helt faldt på plads eller kom ud gennem fingrene, og så gik tiden pludselig. Hvad kan man skrive, når verden er en anden? Er det overhovedet relevant – eller er det måske endda respektløst? – at skrive om strik, om indretningsdrømme og krea-kits, om gode læs-selv bøger, om frygt og savn og afmagt over at stå midt imellem tre små behov, når alting er i brand. Jeg har flere...

At leve med omhu

Jeg kan ret godt lide ordet. Omhu. Det lidt gammeldags der omfattes af begrebet og hele tanken om at være omhyggelig. For mig gælder det i mit håndarbejde, men jeg synes også, det er vigtigt i livet i det hele taget. At leve med omhu. Det har ikke fyldt på bloggen eller mine øvrige sociale medier, men den sidste måned har været turbulent i vores liv, og det har kaldt på lidt flere refleksioner end sædvanligt. Det har taget mig tid at absorbere og derfor også tid at udtrykke, men det føles også forkert slet ikke at sige noget.  [Jeg faldt over dette indlæg, der snart er to år gammelt, da jeg gik igennem mine kladder. Det ramte mig –...