Sorgens sprog. Kan du tale om døden? Pt. 2/3

Hvis du er med så langt, så tak. Jeg ved godt, det ikke er feel good, det her. Til gengæld er det en vigtig samtale. Første del af indlægget her om døden og dens sprog, finder du HER Jeg oplever, at det er svært at tale om døden og at spørge ind til sorg af mange forskellige årsager. Men en af dem er helt klart, at vi ikke kender sorgens og dødens sprog, netop fordi vi ikke taler om det. Og her kan rammer for samtalen gøre en forskel, til vi lærer at tale om det på en mere fri måde. Det formaliserede sprog og berøringsangst Vi er så pokkers berøringsangste omkring døden de fleste af os. Mig selv inklusive....

Daytripping – tur/retur til Hven

[Reklame – færgerejsen var betalt]Da jeg for en rum tid siden fik tilbuddet om en sommertur til Hven, sprang jeg til med det samme. Ingen af os havde været på øen, der ligger nogenlunde midt mellem Danmark og Sverige, men vi havde talt om det ved flere lejligheder – og nu bød chancen sig. Vi sejlede fra Nordre Toldbod om morgenen og havde det sædvanlige tur-kit med til pigerne: tegnegrej, små bøger og lidt kortspil – og så var der kaffe ad libitum og juice på færgen. 90 minutter senere (60 hvis man sejler fra Helsingør) kunne vi gå i land på aldeles pittoreske Hven – blå sommerhimmel, bølgende kornmarker og stejle skrænter med små, fine huse strøet med løs...

Sorgens sprog. Kan du tale om døden? Pt. 1/3

Jeg beklager på forhånd, hvis nogen har klikket sig forbi for at læse om strik, hyggelig mad eller børns udvikling. Så skal du komme tilbage en anden dag eller bladre lidt i arkiverne herinde. Det er du meget velkommen til, men lige nu har jeg brug for at skrive om døden og det at tale om netop den. Jeg har valgt at dele indlægget op i flere afsnit, for ellers drukner både I og jeg i tanker og tekst. Det er mærkeligt skizofrent i mit hoved i øjeblikket. Eller, det har det sådan set været længe. Lige siden min far døde i oktober sidste år. For 8 måneder, præcis siden i dag, slog hans hjerte for sidste gang. Den bevidste...

Hjemmelavet slik-sushi

Fredagsslik er en fast del af rytmen i vores liv. Pigerne elsker at få hver deres lille slikskål som supplement til Disney Sjov. Ligesom jeg gjorde, da jeg var barn. Det er simpelt og det virker. Men det er sjovt at gøre noget anderledes af og til. Som eksempelvis freakshakes. Det er altid godt. Eller hvad med en sød version af sushi? Det gjorde vi for nylig, og begejstringen var i den grad til at mærke hos pigerne. Jeg elsker sushi, men trods vores postnummer, er det først for nylig, pigerne er begyndt at ville spise med, når vi får det herhjemme. Deres nyfundne kærlighed til rå fisk brugte jeg som inspiration til at skabe et sukkersødt fad med slik-sushi...

Bittersødt savn

Det sker løbende. Mest når jeg ikke ser det komme. Savnet. Det er mere end et halvt år siden, jeg mistede min far. Jeg læste et sted begreberne ‘ny sorg’ og ‘eftersorg’, og selvom det ikke længere er helt nyt, så er det stadig under et år. Det er ikke ‘eftersorg’. Ikke endnu. Jeg ved faktisk ikke, hvornår den fase begynder. Jeg ved til gengæld, at den varer livet ud. Noget er jeg forberedt på. Jeg kender bestemte triggere og kan mentalt og emotionelt forberede mig på dem. Andre kommer fra uventet kant. Som når jeg ser børn med en bedstefar. Der taler. Leger. Skaber minder sammen. Det rammer. Hver eneste gang. Det er så tydelig en påmindelse om, hvad...