En uventet stolthed – og et gult bælte

K startede til karate først på efteråret. Hvidt bælte og helt uden nogen former for erfaring med kampsport – og derfor en ret stejl læringskurve for at forsøge at ramme bevægelserne i sin hvide gi. Jeg har skrevet lidt om det før HER. I den forgangne weekend var der graduering i karateklubben, og hun havde øvet og øvet på sin kata, på spark og på at huske det hele. Sommerfuglene satte ind, da hun ankom sammen med sine klubkammerater og så en flok sort-bælter bag dommerbordet. Men som hun selv sagde, så gik nerverne væk, så snart hun kom igang. Så tog kroppen over og gjorde præcis, som den skulle. De lange ben sparkede højt op og satte sig præcist...

Mit mindste, lille menneske

Lille M er slet ikke så lille længere. Hun er 17 måneder gammel om ganske få dage, og hun er i den grad ved at folde sig ud som et lille (og bestemt) individ. Måske i endnu højere grad end nogle af hendes søstre er hun med stormskridt ved at rodfæste sig og cementere sin position i vores femkløver. Hun tog sine første skridt for snart længe siden, men hun har travlt, så hun har kravlet mere end gået længe – simpelthen fordi det var mere effektivt. Nu går hun imidlertid mere end kravler. Også selvom hun mere ligner den stakkels butler i 90-års fødselsdagen sidst på aftenen end den selvbevidste og selvsikre lille dame, hun er. M har en...

‘HEJ!’ – finurlige børnebøger med mange lag

[Reklame – bogen er modtaget til anmeldelses] Vi er aldrig ikke på udkig efter supplementer til pigernes appetit på bøger. De har alle tre, siden de var ganske få måneder gamle, været glade for at gå på opdagelse i bøgernes univers. Det har Jonas og jeg også altid selv været, og derfor har vi også opfordret dem alt vi kan, til at fastholde og udbygge bogglæden. Vi læser højt hver dag – didaktisk og inddragende for især de to yngste, hvorimod den ældste er ved at nå et andet stadie i sit læse-liv. Heldigvis kan man finde virkeligt mange, gode børnebøger. Så mange at det kan være svært at finde plads til dem alle. Både klassikere, der holder ved gensyn...

Små børn, små problemer. Når klichéer bliver sandhed

‘Små børn, små problemer. Store børn, store problemer’ ‘Bare vent til de bliver store – så kommer de rigtige problemer’ Du kender sikkert remsen. Har hørt den fraseret og parafraseret i forskellige former. De er lige irriterende og aldeles ubrugelige, når man står midt i kolik, fragmenteret søvn og børn, der skal være under konstant opsyn for ikke at komme til skade, spise fra skraldespanden eller splitte bøger og resten af hjemmet ad. Det er endnu en ting, nye mødre eller småbarnsmødre kan slå sig selv i hovedet med. Små børn, små problemer. Fri mig. Ærligt talt er det et kæmpe problem, når et barn har kolik. Eller ikke sover igennem. Fordi det tærer så ubarmhjertigt på overskuddet og på...

En status. Når grund-glæden er blevet væk

Der har været stille på bloggen, på Instagram og også inden i, relativt længe. Der er der flere årsager til, og det er langt fra alle, der er mine at dele og fortælle om. En del af baggrunden er, at jeg ikke er det allerbedste sted selv. Det ved jeg faktisk ikke, om jeg har været længe. Hvis jeg tænker mig grundigt om, så kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst var rigtig glad. Sådan helt-ned-i-maven-grundglad. Jeg elsker mine døtre og jeg glædes over dem og over vores liv som familie. Men følelsen af at hvile i det. Den er der ikke. Det fylder. Ikke mindst indeni, og jeg har skullet tumle en masse med mine egne tanker, før jeg...