I tirsdags sad jeg klar til første omgang mødregruppe med dækket bord og chokoladekage, som Bean og jeg havde bagt aftenen før. Der kom bare ikke nogen – dvs. andre end sundhedsplejersken, der var en halv time forsinket. Det viste sig, at den eneste, der vidste, at mødregruppen var inviteret var mig på grund af en kommunikationsbrist fra kontoret. Nåmen, der blev fluks lavet en ny invitation og i torsdags – i silende regn – mødte jeg de 5 andre flergangsmødre og deres babyer for første gang. Vi havde en hyggelig formiddag (selvom lillesøster ikke syntes hun skulle sove) og aftalte at mødes om 14 dage igen. Jeg tænker, at vi dér laver en slags formålserklæring med mødregruppen. Tiden er...

… eller. Egentlig var det jo sommerfest, men det er en af de to gange om året, hvor sukker må komme ind over dørtærsklen til børnehaven, og jeg skal lige love for, der blev gået all in. Jonas sagde sådan lidt henkastet tirsdag aften i sidste uge, at alle da forresten skulle have en ret med til buffeten til festen. Som var dagen efter. Det gad jeg måske godt have vidst med en anelse bedre varsel – eksempelvis et par timer tidligere, hvor jeg alligevel skulle ud og handle. Jeg endte med at tjekke køleskab og skuffer og lavede en bulgursalat som i 00’erne. Helt klassisk med olie/ciderdressing, soltørrede abrikoser, mandler, feta, peberfrugt i små stykker og frisk koriander. Meget…...

Lillesøster (som jeg stadig overvejer blognavn på – tak for de fine forslag) er nu blevet 6 uger gammel. Halvanden måned er gået uden at jeg helt ved hvor den gik hen. Hun kan lige akkurat være i sine str. 50 bodyer, men der er begyndt at komme rundere, blødere lår og arme og hendes ansigt – og blik – er også foldet mere ud og vågent. Jeg elsker, at hun stadig folder ben og fødder helt op under sig som en nyfødt, når hun putter, men jeg må nok erkende, at hun nu for alvor er en baby og ikke et spædbarn. Hun begynder så småt at interagere med os og de bevidste smil (og noget, der minder om grin)...

Lillesøster er klar med endnu et guldkorn til det gode liv – allernådigst har hun taget en pause fra tigerspring for at dele det med jer derude. Det er ikke lutter lun modermælk at være baby, kan jeg godt fortælle jer. I øjeblikket er jeg for eksempel ved at lære en masse nyt om verden og det er virkeligt irriterende og utroligt svært. Jeg synes ikke det er fair, at jeg skal være den eneste, der har det svært, så jeg sørger for at Mor og Far også kommer på overarbejde for at berolige mig. Nå. Men der er faktisk noget, der er ret skønt og som jeg vil dele med jer – det virker nemlig uanset om du –...

Når man bliver mor (og forælder i det hele taget, går jeg ud fra), så får man uværgerligt et lidt anderledes forhold til kropsvæsker og kropsfunktioner end tidligere. Det gælder både ens egne og ens børns. Eksempelvis kan Jonas og jeg fint have en samtale om morgendagens agenda og indkøbslister, mens jeg har blottet barm efter en omgang amning. Det rører ikke mig og (beklageligvis) heller ikke ham. Der er bare en periode efter fødslen og mens babys primære fødekilde er brystmælk, hvor brysterne skifter status og bliver attråværdige som netop fødekilder og ikke så meget andet. Det er heller ikke voldsomt erotisk at begynde at lække mælk i nogen som helst anden intim sammenhæng end når lillesøster grynter tilfreds i...