
Jeg skal da lige love for, at lille E er blevet en vaskeægte to-årig med alt, hvad det indebærer af højdramatiske humørsvingninger. Det skete nærmest dagen efter hendes fødselsdag, og nu går der nærmest ikke en dag uden hun smider sig i raseri på gulvet, råber og skriger og generelt bare er en bølle. Hun er begyndt at stikke af, når vi er ude og lytter ikke, når vi siger stop, når vi er ude at gå. Det er ikke bare vældigt irriterende. Det er også farligt. Ingen af os mindes, at det vi oplevede de sagnomspundne og frygtede ‘terrible two’s’ med K – hun gik til gengæld all in på at være ‘threenager’, da hun ramte sin tre-års fødselsdag....