Så skete det. For første gang nogensinde. Vi har været tæt på flere gange, men det er aldrig blevet helt gennemført. Før nu. I nat sov lille E hele natten i sin egen seng uden at vågne op og kalde en eneste gang. Hun sov til 6.15, hvorefter hun med glad stemme kaldte på “Moar. Min moar” og var mere end klar til at komme godt igang med dagen. ^^Sødeste, kærlige lille E, der slæbte den lille stol hele vejen fra stuen ind i soveværelset for at synge Aaakjærs ‘Stille, Hjerte’ for sin dukkebaby. Præcis som jeg gør, når hun selv skal sove. I øvrigt iført vaskeægte hjemmehyggetøj i vores yndlings-økologiske merinould fra Roots&Wings. Bodyen er en str 18 mdr...

[ ANNONCE – i samarbejde med Meyers Madhus/velgørenhedsorganisationen Melting Pot] Vi har ikke kræsne børn. Det er ikke ensbetydende med, at vi har børn, der bare spiser alt, hvad vi sætter foran dem. De er jo stadig igang med at udvikle deres smagsløg, håndhæve deres selvstændighed og det skal de have lov til. Vi har aldrig italesat dem som kræsne – heller ikke dengang K var baby og nægtede at spise andet end moset frugt og blødt kød. Ikke selvom hun nægtede at spise kartofler uanset hvordan de var tilberedt eller maskeret, før hun blev godt halvandet. Ikke, da E udelukkende anerkendte banan som en frugt, der måtte røre hendes læber og i øvrigt synes, at det meste kød er...

Årets sommerferie gik til Edinburgh, som er et af de rejsemål, Jonas elsker højt. Det viste sig at være en dejligt børnevenlig storby, selvom gaderne smyger sig op og ned og kan være lidt tunge at skubbe selv en let rejseklapvogn rundt i. Jonas havde glædet sig så meget til at vise os Edinburgh, at jeg næsten var helt nervøs for, om det ville ende med en kollektiv skuffelse. K havde i al fald glædet sig så meget, at hun i næsten en måned forinden havde talt om haggis, kilte og sækkepiber i børnehaven. Heldigvis blev alle betænkeligheder gjort til skamme, da vi først nåede frem og fandt os til rette i den lille lejlighed lige midt i byen. Edinburgh...

Jeg skal da lige love for, at lille E er blevet en vaskeægte to-årig med alt, hvad det indebærer af højdramatiske humørsvingninger. Det skete nærmest dagen efter hendes fødselsdag, og nu går der nærmest ikke en dag uden hun smider sig i raseri på gulvet, råber og skriger og generelt bare er en bølle. Hun er begyndt at stikke af, når vi er ude og lytter ikke, når vi siger stop, når vi er ude at gå. Det er ikke bare vældigt irriterende. Det er også farligt. Ingen af os mindes, at det vi oplevede de sagnomspundne og frygtede ‘terrible two’s’ med K – hun gik til gengæld all in på at være ‘threenager’, da hun ramte sin tre-års fødselsdag....

[ ANNONCE – vi var inviteret af Dyreparken og Innovasjon Norge ] Sommerferien er i den grad og desværre slut for mit vedkommende – faktisk var den forbi allerede i sidste uge. Tre uger er bare slet ikke nok, og jeg ville ærligt talt elske at kunne trække en måned eller to ud af kalenderen og bare tanke op på tid med mine allernærmeste. Det har været en dejlig sommer, og selvom vi ikke har oplevet megen sol og varme, så har den alligevel været fyldt med skønne oplevelser. Forleden fik vi sommerens fotobøger ind gennem døren, og det var en herlig anledning til at huske tilbage på turen til Sydnorge og i særdeleshed Dyreparken ved Kristiansand. K og jeg...