Kuren mod kræsenhed

Milepæle og små mirakler

Så skete det. For første gang nogensinde.

Vi har været tæt på flere gange, men det er aldrig blevet helt gennemført. Før nu. I nat sov lille E hele natten i sin egen seng uden at vågne op og kalde en eneste gang. Hun sov til 6.15, hvorefter hun med glad stemme kaldte på “Moar. Min moar” og var mere end klar til at komme godt igang med dagen.

skaermbillede-2017-07-31-kl-11-40-19-am

^^Sødeste, kærlige lille E, der slæbte den lille stol hele vejen fra stuen ind i soveværelset for at synge Aaakjærs ‘Stille, Hjerte’ for sin dukkebaby. Præcis som jeg gør, når hun selv skal sove. I øvrigt iført vaskeægte hjemmehyggetøj i vores yndlings-økologiske merinould fra Roots&Wings. Bodyen er en str 18 mdr og den er rigeligt stor til at kunne bruges det næste års tid. De bløde leggings er str 2 år, og skal foldes op nu.

Forstå mig ret. Det er så hyggeligt med samsovning. Det er det virkelig – jeg elsker at kunne nusse med pigerne, men det er bare mest hyggeligt, når de er så store, at de sover relativt stille og roligt og uden opvågninger.

Det har været en praktisk nødvendighed (og ærligt talt en garanti for mest mulig søvn) mens de har været små og ammede om natten. Det er også vidunderligt, tæt og kærlighedsfyldt at samsove med en baby, men det er ikke den dybe søvn, man opnår. I al fald i min erfaring. Det giver god mening, fordi moderdyret skal kunne reagere på den lilles signaler (og opfange faresignaler og uro, der varsler opvågning) i opløbet.

I nat sov hun igennem. Helt igennem. Måske er det en enlig svale. Måske er det noget, vi kommer til at opleve med jævne mellemrum fra nu af indtil den dag, det pludselig er normalen.

Det er for mig en kæmpe milepæl. Fordi søvn har været noget af det, der har fyldt så ekstremt meget.

Ikke bare kan hun falde i søvn selv (som jeg skrev om her) med et minimum af hjælp. Faktisk beder hun os om at gå “ind i d’une (red: stuen)” og at “luk, moar. Luk” (red: døren). Nu kan hun også sove igennem. Og hun har lært sig det helt selv. Vi har kun hjulpet ved at give hende så megen nærhed i putning og søvn som overhovedet muligt, gennem hele hendes liv. Ved at lade hende bestemme tempoet. Det gør hun så nu.

Fagre, nye verden.

 

4 kommentarer

  • Marie

    Så er det nu, at I laver nummer tre 😝 Ej, det er så dejligt for jer alle. Har pt. ikke sovet i et halvt år, samsovning med baby, men åh det er også dejligt. Savner nogle gange at have den store på snart fem i vores seng også, men han er så urolig en sover. Alting har sin tid. Nyd din søvn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      HAHHAHAHA – det er sjovt!

      Og så sender jeg i øvrigt lidt (meget) søvnkarma i din retning. For ja, det er dejligt. Men på et eller andet tidspunkt er det også rart nok at få bare tilnærmelsesvis opfyldt sin søvnbehov.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Elisabeth Trankjær

    Stort tillykke til jer alle. Jeg kan godt forstå I er glade. Lad os håbe er fortsætter 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Vi krydser i al fald fingre for at det er en tendens, der bliver hyppigere efterhånden!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kuren mod kræsenhed