Jonas og jeg aftalte i starten af året at vi skulle blive bedre til at date. Til at gøre noget for vores forhold. En gang om måneden en date uden børn. Og skrue lidt på hverdagens små muligheder for at gøre noget ud over det sædvanlige. Tre retters fransk menu på en helt almindelig weekend falder i sidste kategori – men med tre små piger er det altså ikke lige noget, vi har mulighed for at lave fra bunden af. Så da Fransk Spisehus spurgte, om jeg havde lyst til at teste deres koncept af, slog jeg til med det samme. [Reklame] Der var engang, jeg kunne stå en hel dag i et køkken – og flere dage i forvejen...

Af og til er det alt for let at løbe med i hverdagens hjul og glemme at kigge op og opdage lykken i de små øjeblikke. Jeg øver mig. I at være til stede og opleve livet, mens jeg lever det. Mens mine døtre er små og vokser op – at huske at se underne, som kan opstå hele tiden, fra deres synsvinkel. Forleden tømte jeg kamerarullen og genopdagede nogle fine lykkeglimt fra den sidste tid. Det er nemlig også noget, jeg øver mig på. At have kameraet med. Det rigtige. At tage billeder, der ikke bare er hurtige snapshots med telefonen. De kan også noget. Men der er en anden væren i de billeder, der dukker frem fra et...

Påsken og dens udstrakte frihed er definitivt forbi for i år. I dag er pigerne i skole og børnehave, og jeg er græsenke resten af ugen. Det har været dejligt og tiltrængt med en lang ferie for os allesammen. Sådan er det nok altid. Ikke mindst har det været rigtig godt for Jonas og jeg med tid sammen – tid til at tale og bare at være sammen. Mens deres far sad i en bus på vej til Lolland, sluttede pigerne og jeg af med en miniudgave af en påskefrokost i går. Komplet med sild, laks og rugbrødsmadder mast ud i en relativt stor omkreds indenfor baby-rækkevidde. Og de fineste, yndige æg. Idéen er hentet herfra og jeg var nødt til at...

Jeg har skrevet om amning før en hel del gange – ikke mindst i forbindelse med mit mellembarn, der viste sig at være en langtidsammer. Det har ikke fyldt så meget med mit yngste barn. Forstået på den måde, at hun (naturligvis) har fået samme muligheder og adgang til mælk som de andre to, men det har ‘bare’ været endnu et ammeforløb. Sådan da, for nu begynder det at føles lidt anderledes end de andre gange. Amme-holikere Da K var baby lærte hun mig at smide alle tanker om ammeskemaer og tidtagning væk. I stedet lyttede jeg til hende og hendes behov for at være ved brystet. Hun tankede ro, nærhed og tryghed i ligeså høj grad som hun fik...

Jeg kan huske, første gang, jeg skulle være alene med K, da Jonas’ første 14 dages barsel var forbi. Det er snart 7 år siden. I ramme alvor tænkte jeg over, hvordan det skulle fungere, hvis jeg skulle have noget at spise eller drikke eller på toilettet, mens han var væk. Hvad så med babyen? Det gik. Naturligvis. Man finder en rytme – og kan smile kærligt af sig selv på bagkant. Det har været mange ‘første gange’ siden. Første togtur alene med hende. Første overnatning. Første skolerejse, hvor vi var solo-piger i en uge. Første gang jeg skulle stå selv med to piger – og siden med tre. Børn i byen Hver gang har været en læring. Nogle gange...