Spiselige blomster til smukke kager

At favne kaos – på tur alene med pigerne til Saxogade

Jeg kan huske, første gang, jeg skulle være alene med K, da Jonas’ første 14 dages barsel var forbi. Det er snart 7 år siden. I ramme alvor tænkte jeg over, hvordan det skulle fungere, hvis jeg skulle have noget at spise eller drikke eller på toilettet, mens han var væk. Hvad så med babyen? Det gik. Naturligvis. Man finder en rytme – og kan smile kærligt af sig selv på bagkant. Det har været mange ‘første gange’ siden. Første togtur alene med hende. Første overnatning. Første skolerejse, hvor vi var solo-piger i en uge. Første gang jeg skulle stå selv med to piger – og siden med tre.

Børn i byen

Hver gang har været en læring. Nogle gange gik det over al forventning. Andre gange var det en stejl og grum læringskurve. Det, jeg har lært allermest, er at være i mig selv. At kunne rumme det kaos, der af og til følger med. At give slip på mine egne forestillinger om ‘bør’ og ‘skal’. Vi bor i byen og vi nyder at bruge den – her er det gode børneliv for os. Det betyder også, at mine børn skal kunne begå sig i de rum, der er herinde. Herunder at være ude og spise, færdes i (offentlig) trafik og af og til følge med frem for at sætte dagsordnen.

Bevares. Jeg vælger spisesteder, der matcher konceptet at ankomme med små børn, og skal vi længere omkring, har jeg bære-aggregater med. Det skal fungere for både voksne og børn. Uanset om vi er på museum, til brunch eller bare rundt omkring.

Før påske tog alle pigerne og jeg en tur til Vesterbro for at besøge Saxogade, prøve solbriller og spise brunch sammen. På en dårlig dag havde det været virkeligt stressende, men vi endte med at have en skøn tur allesammen. Også selvom vi flyttede bord et par gange på Cafe Sonja, for at finde det, der var bedst plads på, og selvom kaffen nåede at blive til den kølige side af lunken, fordi jeg skulle assistere tre børn med tre forskellige behov. Pigerne nød det. De to store elsker at spise ude, og hyggede sig med alle de forskellige anretninger. Babyen elsker selskab og mad og havde en fest med at delvis spise og delvis smide med vaffelstykker og ost. Heldigvis har hun en mellemsøster, der fungerer fantastisk som mad-opsamler. Hun irettesatte kærligt formanende sin lillesøster, mens hun samlede alle stykkerne op fra gulvet igen.

Pigerne gik til og fra bordet for at finde Go-Cards, som de ‘læste’ for hinanden og det er altid en spændende udfordring at få alle i tøjet samtidig – men når jeg selv kan slappe af, bliver det så meget hyggeligere for alle. Og de var virkelig gode til ikke at gå i vejen for andre gæster eller personale, mens de hentede nye kort. De deltes fint om maden og sagde pænt ‘farvel og god påske’ uden opfordring, da vi skulle videre. Det er en fornøjelse at se dem interagere med andre og hinanden, og de er så gode til at tage ansvar og følge mine anvisninger. Så kan man fint tage fra Østerbro til Saxogade for at spise brunch alene med en seks-årig, en tre-årig og en stor baby.

Saxogade og det sociale arbejde

Det er selvfølgelig lidt en omvej at tage til Saxogade for at spise brunch, når vi bor på Indre Østerbro hvor der bestemt ikke mangler gode muligheder for den slags. Men det sociale arbejde i Saxogade har vundet et særligt sted i mit hjerte, og jeg synes det er lykkes så fantastisk at skabe en social handelsgade med lækre butikker og varm stemning. Vi bor i et område, hvor det er nemt at blive ret privilegieblind, og jeg synes det er så vigtigt at vise mine piger, at verden rummer mange forskellige mennesker. At nogle har helt andre udfordringer end os – og hvordan vi kan være med til at støtte de initiativer, der bakker op om mennesker på kanten af samfundet. Hvordan praktikordningerne i forskellige dele af gaden sikrer meningsfyldt arbejde for dem, der af mange forskellige årsager ikke kan være i helt almindelige jobs. Eller sikrer et sted, hvor man kan få et varmt måltid mad.

På vejen hjem faldt babyen i søvn i barnevognen, mens den treårige slappede helt af i bæreselen og min store pige og jeg talte mere om gadens arbejde, om butikkerne og Sonja fra Saxogade. De vil rigtig gerne med en anden gang. Det må de også meget gerne komme. Både her og alle de andre steder i vores elskede København, som betyder noget for os.

Hvad er det egentlig med Saxogade? Butikkerne i Saxogade, ikke mindst Normas, Heidi og Bjarne og Cafe Sonja, er primært baseret på frivillig arbejdskraft og alle butikker har løbende borgere i forløb og beskæftiger folk på skånevilkår.

Læs meget mere HER

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Spiselige blomster til smukke kager