For nogle år siden havde jeg stædigt gjort det selv. Med sved på panden, kronisk træthed, stadigt kortere lunte og ved at falde udmattet om hver aften. For man skal vel selv tage sig af de børn, man har?  I takt med at jeg er landet mere og mere sikkert i moderrollen og i takt med at der er kommet flere børn end jeg har hænder, har jeg givet slip på idealet om Supermor. Jeg skal ikke kunne det hele selv. Jeg kan, hvis det er nødvendigt. Men hvorfor ikke bede om hjælp og modtage den med kyshånd, når den findes? Jonas tog afsted på studietur med sine elever tirsdag eftermiddag. Og kommer hjem søndag aften. Jeg havde oprindelig tænkt...

Med september har vi for alvor lagt sommeren bag os. Den sommer, hvor vores familie blev fuldtallig. Som sæsonerne skifter, forandrer livet sig – uigenkaldeligt og umærkeligt på samme tid. Lille M er vokset fra størrelse 56 og ud af de småbitte bleer. Det er ikke uden vemod, jeg pakker de mindste babystørrelser væk. Snuser ind og kærtegner de første klæder mit sidste barn havde på. Det er sidste gang, jeg har haft en baby, der er så lille. Hun er 12 uger i dag. En helt almindelig dag og alligevel en milepæl. De første tre måneder er altid et særligt rum med en baby. Alt er nyt og alle skal lære at være i den nye familie. Barnet er spædt...

Perspektiver er den måde vi oplever verden omkring os på. Hvordan vi opfatter forskellige situationer hænger sammen med det blik vi ser med. Det giver konsistens men det kan også være med til at låse os fast i en særlig fortælling om os selv og dem omkring os. Derfor kan det også af og til betale sig at forsøge at ryste posen og ændre perspektiv. I dag og i går har jeg to børn hjemme. Husstandens yngste to. Det er en udfordring med en urolig baby og en halvsløj treårig der ikke er specielt indstillet på at være stille og rolig. ^^Et lille smut ud i septembersolen i kæmpe Belle-kjole for at sætte et nyt båthorn fra Vilac {modtaget i...

Jeg har båret mine børn i måneder og år. Alle tre har hvilet og vokset både under og over mit hjerte. Det har altid været det mest rigtige for mig at holde dem tæt – selv efter fødslen.  K bar jeg i favnen. I timevis hver eneste dag. Jeg købte en vikle, men desværre havde ekspedienten hverken tid eller lyst til at lære mig hvordan jeg brugte den – og min kolikbaby lod mig ikke megen tid eller overskud til at lære det på egen hånd. Så det blev i armene til hun var gammel nok til at sidde i en ErgoBaby bæresele. Den sad hun i længe. 4,5 år gammel var hun, da hun sidste gang blev båret i...

Har du også en pige med smalle fødder, så læs med her og få et tip til sko der passer – også i stilen. Godt fodtøj til voksende fødder er en (dyr!) videnskab. Der skal være et tilpas stort voksetillæg, men ikke for stort. De skal passe til sæsonens vejrlig og vigtigst – de skal sidde godt på de små fødder. Nåja. Og så er der også den ekstra udfordring at de skal falde i barnets (og også gerne moderens) smag. Det er tid til overgangssko og -støvler nu, hvor det endnu er for varmt til vinterfodtøj, men ikke helt varmt eller tørt nok til almindelige sneakers. Det er altid lidt en opgave at finde sko til K, der har...