Nej, vel? (Små) børn og levende lys er som regel en virkeligt dårlig kombination. Men stearinlys er bare så pokkers hyggelige og en flamme, der kaster bløde, varme skygger gør noget rart ved efterårs- og vintermørket. Siden vi fik børn har jeg skåret voldsomt ned i brugen af stearinlys herhjemme. Ikke mindst fordi sodpartiklerne fra lysene ikke just er sunde. Faktisk er de rigtig farlige. Men jeg savner altså lysene. Meget. Og nu har jeg opdaget det perfekte alternativ. Stearinlys, der er både børnesikre og miljøsikre – og som endda kan bruges som tyverisikring. Dem skal jeg have fingrene i! Jeg så dem i sidste uge, da Lillesøster og jeg var rundt og besøge PR-bureauer og se på forårsvarer, og jeg opdagede...

… jeg ved godt, jeg har postet noget lignende før. For lige præcis et år siden, faktisk. Nu er hun ikke to og et halvt, men tre og et halvt – og på vej til at blive selvstændig for alvor. Hun kan det meste selv, min store Bean. Hun vil også det meste selv. Rollen som storesøster har for alvor sat i relief hvor stor min ældste datter er blevet. Hun er i den grad vokset med opgaven og forstår, accepterer og anderkender at hendes behov ikke nødvendigvis – i al fald ikke altid – kommer i første række. Hendes omsorg for andre og specielt sin søster får moderhjertet til at svulme af stolthed. Hendes hjerne indeholder undren, overvejelser og kommentarer...

Jeg elsker at synge – det er ikke det, jeg fortæller om allerførst, når jeg møder nogen, men det gør jeg. Der var også engang, jeg var ret dygtig til det, men det er efterhånden mange år siden, jeg har sunget regelmæssigt. Bean har vist overtaget sangglæden, for hun nynner, traller og digter sine egne sange nærmest non-stop. Lillesøster lader også til at nyde sangstemmer, hvis jeg skal vurdere ud fra hendes lyde, gestik og mimik. I morges var jeg ved at dø lidt indeni af sødhedsfaktoren, da Bean sang en hjemmebrygget sang for Lillesøster og hun pludselig begyndte at ‘synge’ med. Det syntes Bean også var frygteligt hyggeligt og de ‘sang’ sammen i flere minutter. Lillesøster runder 3,5 måned...

Nu gik der lige et par dage, siden jeg burde have trukket en vinder. Sådan er det af og til her i barselsboblen. Dagene går og ammehjernen husker hvordan baby overlever, men ikke altid alt det andet. Eksempelvis, at når der er Halloween-arrangement i børnehaven på fredag, så er det måske også en fin idé med udklædning til barnet… Det gik op for mig i går, og så gik min indre speltmor igang med at udtænke, hvordan jeg lettest muligt slap om at lave et kreativt kostume, når nu barnet gerne ville være skelet og ikke spøgelse (som ellers var mit forslag) Heldigvis har jeg efterhånden lært at løsne tøjlerne og afgive ansvar, så da Jonas sagde, at han ville...

Jeg har været græsenke hele weekenden, hvilket også er grunden til, at der har været ret stille på alle sociale medier. Det har mest af alt handlet om pigerne og om at forsøge at være der for begge uden at gøre vold på andre end mig selv. Lillesøsters timing var mildest talt rådden, da hun valgte at netop denne weekend skulle bruges på at powernappe og derfor var hun hele tiden lidt træt og lidt sur. Det gav ikke mig mange pauser til at lade op og/eller have fokus på Bean – og i løbet af lørdag eftermiddag var jeg simpelthen nødt til at gå fra vred baby og ulvetimetræt barn. Ikke ud af hoveddøren, forstås, men ud på toilettet,...