Sorgens sprog. Kan du tale om døden? Pt. 3/3

Dette er tredje del af mine tanker og ord om at tale om sorg og om døden. Tak for at læse med. Måske har du fået sat tanker og overvejelser igang. Måske har du bare læst med og på den måde lyttet til mig – tak for det. Det er også at støtte og bakke op om en, der er i sorg. Første del kan læses HER og anden del HER Jeg vil ikke ønske for nogen at miste en forælder og en bedsteforælder på den måde, jeg har. Til gengæld har det givet mig en ny forståelse og indsigt i døden og hvad jeg selv tror og tænker om den, at jeg har skullet dele det med pigerne. De...

Sorgens sprog. Kan du tale om døden? Pt. 2/3

Hvis du er med så langt, så tak. Jeg ved godt, det ikke er feel good, det her. Til gengæld er det en vigtig samtale. Første del af indlægget her om døden og dens sprog, finder du HER Jeg oplever, at det er svært at tale om døden og at spørge ind til sorg af mange forskellige årsager. Men en af dem er helt klart, at vi ikke kender sorgens og dødens sprog, netop fordi vi ikke taler om det. Og her kan rammer for samtalen gøre en forskel, til vi lærer at tale om det på en mere fri måde. Det formaliserede sprog og berøringsangst Vi er så pokkers berøringsangste omkring døden de fleste af os. Mig selv inklusive....

Som en tyv i natten. At (over)leve med et kolikbarn #1

Jeg stjæler. Hver eneste dag stjæler jeg alt, hvad jeg kan komme i nærheden af. Alle små smil. Alle øjeblikke med bare snerten af ro. Ethvert tegn på latter. Jeg tager det hele, fordi det er så sjældent og fordi det lige nu er det eneste, der minder mig om, at det også er godt.  Korintherbrevet skriver godt nok, at kærligheden både er tålmodig og mild. At den tåler alt, tror alt, håber alt og udholder alt. Men det er den guddommelige kærlighed. En mytisk kærlighed. Jeg tvivler på, at Paulus havde skrevet sit brev med helt samme absolutisme, hvis han havde haft en baby med kolik. På 6. måned. Jeg stjæler for at overleve. For at kunne være bare...

På denne tid – astmatisk bronkitis, feberbørn og flashback til børneafdelingen

På denne tid – nøjagtig i disse dage – er det to år siden, vi var indlagt en uge på børneafdelingen på Hvidovre Hospital med en lille, rigtig syg E. En slem forkølelse udviklede sig til en grim lungebetændelse, og det var først ved andet besøg på akutmodtagelsen med en 18 måneder gammel og meget slatten lille pige, at det blev opdaget, at hendes iltmætning var farligt lav. Vi blev sendt med ambulance og iltmaske til Hvidovre og var indlagt næsten en uge. Det var så rædselsfuldt at se sit lille barn sådan. Afkræftet og så dårlig at hun ikke engang orkede at sidde op, endsige at lege. Jeg nåede at blive rigtig bange kan jeg huske. Dag 2 vi...

Lyden af babygråd er ren tortur. Men man kan vænne sig til meget

Der er en årsag til at nogle bruger lyden af babygråd som metode til afhøring og/eller tortur. Der er en årsag til at babygråd kun optræder ganske kortvarigt på film og tv. Folk ville forlade salen eller skifte kanal hvis det blev ved. Der er forsket i det, og lyden af en grædende baby er en af de ultimativt mest stressende, der findes.  K græd og græd i timevis hver dag, til hun var over 4 måneder gammel. Nogle dage nåede vi op omkring 7 timer med gråd. Det var udmattende og rædselsfuldt og hvis fædre dengang var blevet screenet for efterfødselsreaktioner, så havde Jonas nok vist tegn på sådan en. Da E havde nogle dage og aftener med megen...