
Vi holdt ikke et traditionelt bryllup. Slet ikke. Men der var stadig elementer, der var rigtig vigtige for os at have med. Et af dem var tøjet. Et andet absolut must var fotografen. Jeg ville have en dygtig fotograf, der kunne indfange dagens fine øjeblikke med et nærvær og æstetik, der passer til os. Ikke noget traditionelt, opstillet og med kunstige smil. Det er ikke os. Derfor var valget slet ikke svært, og faktisk var Frederikke Brostrup den første, jeg skrev til, da datoen var bekræftet hos Københavns Rådhus. Heldigvis havde hun hul i kalenderen og lyst til at fotografere med sit fantastiske blik på vores bryllupsdag. Vi har haft Frederikke på besøg før, og faktisk var det også planen...