
Jeg glemmer løbende, at jeg er gravid. Ikke forstået sådan, at jeg ikke er klar over det. Det er i stigende grad vanskeligt at overse maven her omkring uge 22(ish) – ikke mindst fordi nogen bokser rundt derinde og har gjort det i lang tid efterhånden. Det, jeg glemmer, er de begrænsninger, der følger med graviditeten. De fysiske af slagsen, vel at mærke. Fordi jeg har det så godt, endnu ikke er generet eller føler mig voldsomt stor og tung, og ikke har andre gener end næseblod (oh the joy at sidde på kontoret med papir stoppet op i det ene næsebor…), tænker jeg sjældent over, at det måske er ved at være tid til at skrue lidt ned for...