
Alle mine piger sover i hver deres seng med rolige, tunge åndedrag. Siden fredag har de store to været på en lille ferie med min søster. Udelt voksen-opmærksomhed, livretter og tid med en moster, der har været på den anden side af Atlanten det sidste halve år. De har nydt det. Men de har også savnet deres lillesøster. Så meget, at min kærlige tre-årige næsten ikke ville afsted, fordi hun vidste, at en lillebitte pige også ville savne hende. De fik store, tandløse smil til velkomst, da de kom hjem søndag formiddag. De kvitterede med blide kram og inderlig glæde. Jeg stjal mig til en lille gåtur søndag eftermiddag med begge hjemvendte døtre – tid til grin og fjol og...