Too much of a good thing?

Et kort postkort fra det skotske. Her er gråt, gotisk og historisk – og jeg kan sagtens forstå, hvorfor Jonas er forelsket. Edinburgh byder på masser af ting at opleve, se og spise, og alt er i gåafstand fra vores lille ferielejlighed, der er stort set præcis midt i byen. Praktisk, når man har to små mennesker med. Så. Alt er vel. Bortset fra, at jeg er blevet syg. Det er op ad bakke under sædvanlige omstændigheder, og bliver bare lige en tak mere irriterende og besværligt, når man også er nogens mor. Nåja. Og er på en ferie, man egentlig gerne vil have mest muligt ud af. Det er ikke noget alvorligt – bare en træls omgang forkølelse, og jeg...

Har du husket at sprede den gode karma i dag?

Af og til får indlæg lov at ligge i kladde-boksen ret længe. Nogle når aldrig at udkomme, fordi de bliver irrelevante før jeg får tid til at vende tilbage til dem. Andre? De gælder stadig. Her er et fra sidste sommer, som i den grad stadig holder. Vi skiftes stadig til at give den anden rum og tid for sig selv og vi forsøger så vidt muligt at skabe små lommer til tosomheden. I sidste uge – efter en ualmindeligt træls eftermiddag med to krigeriske piger – sendte Jonas mig ud i den lune sommeraften. Jeg kunne også bare have sat mig til at strikke i stuen, men et glas kølig hvidvin og en bog at læse i på den...

At rejse med bare et barn og en voksen

{ Reklame, da vi var inviteret på turen af Dyreparken og Innovasjon Norge } Sidste weekend var K og jeg, sammen med en flok af mine dygtige og dejlige kollegaer her i blogland, inviteret til at opleve Kristiansand og Dyreparken i Sydnorge. Eftersom Jonas havde planer søndag, og jeg ikke havde til sinds at rejse med begge piger, så blev Lillesøster hjemme på Østerbro med sin far (og sin elskede mormor, der kom ind og overtog søndag til mandag) Derfor var det kun K og jeg, der stod vældigt tidligt op lørdag morgen og tussede afsted mod toget til lufthavnen gennem en morgenstille by. Jeg havde ærligt talt gruet lidt for turen efter de sidste par ugers kampe med min...

Hjemme for en kort bemærkning

Vi sidder ikke på hænderne herhjemme i disse uger – K og jeg kom hjem i går aftes efter en forrygende forlænget weekend i Kristiansand og Dyreparken i Sydnorge, som jeg glæder mig til at fortælle mere om, når jeg lige har fået redigeret i alle indtryk og billederne fra kameraet. Jeg kan sige så meget, at det ikke var med vores gode vilje, vi forlod Sørlandet. Det kommer til at foregå i lidt etaper, så sig endelig til, hvis der er noget specifikt, I gerne vil vide. I morgen tidlig tager hele familien afsted til lufthavnen igen. I mellemtiden hersker kaos i hele hjemmet. Bogstaveligt talt. I køkkenet fylder en dekonstrueret sofa, i stuen er madrasserne fra den hedengangne...

Feriestress

Sommerferien startede i dag. For Jonas, for pigerne og for mig. Jeg er lige nu ret langt fra at være i sommerferie-zen. Det er en kombination af mange ting. De sidste par ugers udmattelseskrig med husets femårige. At være omgivet af rod konstant. Ikke bare almindeligt rod. Rod fra et tømt loftsrum, der er flyttet ind og har overtaget hele spisestuen, al pladsen under højsengen og betyder at intet nogensinde rigtigt kommer på plads. En uge, hvor vi ikke har spist et fælles måltid siden mandag. Jeg savner min base. Jeg savner grounding. Jonas har været ude tre aftener i arbejdsøjemed. Bevares, et ret socialt arbejdsøjemed, men alligevel. Jeg har følt mig helt ved siden af mig selv i dag....