
Jeg elsker børnekunst. Især af den tegnede slags, fordi det giver så fint og særligt et indblik i hvad der foregår inden i de små, krøllede hjerner. Mine piger (især den ældste af dem) produceret ekstreme mængder af tegninger og klip, og det er de færreste, der får lov at overleve og blive gemt til eftertiden. Dem, der bliver gemt, har imidlertid nogle fantastiske fortællinger i sig. En ny udvikling, en ny evne. En særligt sjov eller godt ramt fortælling. Jeg fik en i går, der røg direkte i gemmekassen, og jeg synes egentlig også den fortæller ret fint, hvordan K oplever vores liv lige nu med en meget højgravid mor. (Og nej. Jeg er hverken børnepsykolog eller har en...