
… og det er ikke kun græspollen! Nej, det er kærlighed, der er i luften. I dag særligt for mine forældre, der fejrer 24 års ægteskab. I 1990 var vi to små ens klædte piger, i hjemmesyede, pink thaisilkekjoler og hvide jakker med skulderpuder, der så vores forældre sige ja til hinanden. (Eller, jeg så det. Min søster var 2 år gammel og mere optaget af at fange en lille edderkop, der kravlede omkring altret) Jeg er sikker på, det ikke har været en dans på roser gennem alle år, og jeg er sikker på, der har været udfordringer og uoverensstemmelser undervejs, men mine forældre er en kilde til inspiration. De har formået at vokse og udvikle sig sammen og...