Skulle vi ikke bare sige, weekenden var startet? Det har været en af de uger, hvor hverken Jonas eller jeg for alvor har kunnet smække benene op, puste ud og lade op, så aftnerne er gået foran hver sin skærm uden overskud til andet end at tale sammen 5 minutter lige inden sengetid. Heldigvis er i morgen en kort arbejdsdag for os begge og weekenden er (ingen overraskelser her) dedikeret til udstrakt tid til hinanden. Jeg har haft en skøn – men lang! – arbejdsdag. En af dem, der i den grad bekræfter for mig, hvorfor jeg så godt kan lide mit job. Vi startede med 2 timers gratis fødselsforberelse i Strut, og det er altid så berigende at møde...

Jeg har brugt de sidste par dage på at være alt fra vantro, hovedrystende og edderspændt rasende. Årsagen kommer der et indlæg om. Snart. Skal bare lige have fundet og finpudset formen, så mit budskab kommer bedst og mest faktuelt frem. Det har set nogenlunde sådan her ud: I mellemtiden og for lige at lave et virkeligt elegant emneskift er jeg SÅ glad for at I er mange, der er friske på idéen om et svøb og kan bruge præmien (og helt egoistisk er det også rart at vide, at der er flere babyer end ens egen, der ikke er de fødte syvsover-typer, der falder til ro så snart de bliver lagt på et blødt leje. Random.org har trukket en vinder...

Åh, hvor har vi alle 3 trængt til denne weekend. Vi har udnyttet den fritlagte kalender til fulde og brugt formiddagene på at tulle rundt i nattøj, sidde længe ved morgenbordet og bare nyde at have tid. Tid til at læse bøger, læse avis, tegne tegninger, lege med loppefunds-ridderborgen, som Bean og Jonas fandt i går mens jeg var på arbejde. Og tid til at ‘spise’ utallige retter kreeret af Bean i legekøkkenet. Pt. spiser vi virkeligt meget ‘chokoladesuppe’ med gedeost, pasta og is. I dag var vejret alt for smukt til ikke at udnytte, så efter Jonas havde fået de værste eftervirkninger af en våd, men hyggelig herreaften ud ad kroppen kom vi alle i lunt tøj og kørte mod...

Tusind tak for alle jeres kommentarer, tanker og input på sidste indlæg. Hvor er det dejligt at høre fra jer – både jer, der er samme sted som os og har fundet ‘alternative’ løsninger – jer, som også føler og ved, at ‘Cry it out’ er en helt igennem håbløs og potentielt skadelig metode – og særligt jer, som er midt i søvn-frarøvelsen og ser verden gennem en tågedis og er klar til at prøve næsten hvad som helst for at få mere og bedre søvn. Som lovet er her en konkurrence, der kan være en hjælp i projektet og kampen mod søvnterrorister på under en meter. Da Bean var baby, var noget af det, der hjalp hende med at...

Jeg har faktisk ikke selv set udsendelsen fra i går endnu, men jeg er nødt til at sige to ting. 1: Journalister, crew og alle på Go’Aften-holdet er simpelthen så topprofessionelle og får en relativt kompliceret udsendelse og logistik til at glide smertefrit og enkelt for alle os, der bare er på visit. 2: Ekspertens råd kunne jeg simpelthen ikke med. Men det kommer jeg tilbage til. En af årsagerne til at Jonas og jeg var i studiet i går for at tale om søvn, er jo netop, at det ikke er noget af det, vi har gjort det mest i siden vi blev Beans forældre. (Prøv selv at søge på ‘søvn’ her på Østfronten og se den laaaange række...