Efter lockdown og restriktioner, lader det til, at Halloween igen begynder at ligne sig selv. Til meget stor begejstring for mine ældste to døtre, der har talt ned nærmest siden sommerferien sluttede. ^^Det er ganske vist et par år gammelt, men stadig et af mine absolut favoritkostumer, vi nogensinde har skabt sammen! Mon der er andre derude med børn, der glæder sig ustyrligt meget til at fejre Allehelgen? I år skal vi sende en optrækkelig dukke, en pestlæge og en zombielæge… den onde heks fra Nord eller måske Dorothy fra Oz afsted til festlighederne. De to store er helt sikre i deres valg – den ældste har endda lånt bøger og læst om den Sorte Død for at være opdateret...