Igennem tiden har vi flyttet rundt på møbler og om-arrangeret i takt med at vi fik flere børn og behovene ændrede sig. Vores vægge været både tomme og med myldrende collager af billeder fra gulv til væg. De har været fyldt af kæmpe, gamle skole-geografikort og der har hængt hylder til legekøkkenets gryder og pander. Vi har været mere hjemme i løbet af det sidste år end længe. Jeg tænker, at det nok gælder for de fleste af os. Det betyder også, at jeg har kigget væsentligt mere på vores vægge og hjem end jeg plejer – og selvom jeg elsker vores lejlighed, så trængte jeg også til en forandring. Nye farver, nye indtryk. Ny inspiration. ^^Noget oppe, noget nede. Det...

Det sker løbende. Mest når jeg ikke ser det komme. Savnet. Det er mere end et halvt år siden, jeg mistede min far. Jeg læste et sted begreberne ‘ny sorg’ og ‘eftersorg’, og selvom det ikke længere er helt nyt, så er det stadig under et år. Det er ikke ‘eftersorg’. Ikke endnu. Jeg ved faktisk ikke, hvornår den fase begynder. Jeg ved til gengæld, at den varer livet ud. Noget er jeg forberedt på. Jeg kender bestemte triggere og kan mentalt og emotionelt forberede mig på dem. Andre kommer fra uventet kant. Som når jeg ser børn med en bedstefar. Der taler. Leger. Skaber minder sammen. Det rammer. Hver eneste gang. Det er så tydelig en påmindelse om, hvad...

Som udgangspunkt kan jeg rigtig godt lide, at der er nogenlunde ro i mit liv. Tre (relativt) små børn er rigelig action det meste af tiden. Men af og til falder det hele sammen, og så er der fuld plade på familielivet i en sådan grad, at det lige kræver et par dage at komme ovenpå igen. Sådan en uge er vi i gang med lige nu. Derfor. Kaffe. Blandt andet. Vi har sagt farvel, tillykke, jeg elsker dig og goddag i løbet af de sidste dage. Farvel til både et børnehaveliv og et dagplejeliv. Mellembarnet er nu et skolebarn, og hun er flyvende. Hun har sådan glædet sig. Selvom det var med ‘sommerfugle og enhjørninge’ i maven, hun startede...