Fuld plade - afslutninger, begyndelser, fødselsdag og bryllupsdag

Bittersødt savn

Det sker løbende. Mest når jeg ikke ser det komme.

Savnet.

Det er mere end et halvt år siden, jeg mistede min far. Jeg læste et sted begreberne ‘ny sorg’ og ‘eftersorg’, og selvom det ikke længere er helt nyt, så er det stadig under et år. Det er ikke ‘eftersorg’. Ikke endnu. Jeg ved faktisk ikke, hvornår den fase begynder. Jeg ved til gengæld, at den varer livet ud.

Noget er jeg forberedt på. Jeg kender bestemte triggere og kan mentalt og emotionelt forberede mig på dem. Andre kommer fra uventet kant. Som når jeg ser børn med en bedstefar. Der taler. Leger. Skaber minder sammen.

Det rammer. Hver eneste gang.

Det er så tydelig en påmindelse om, hvad jeg har mistet. Hvad pigerne har mistet.

De får aldrig flere muligheder for at skabe minder. Min yngste kommer sandsynligvis ikke engang til at huske sin morfar som andet end historier og billeder. Og det gør ondt.

De har fantastiske bedsteforældre. Mormor. Farmor og bedstefar. De er mere end guld værd, men det ændrer ikke på, at der mangler en. Vi mangler en.

Jeg hader, at der ikke vil være flere fine øjeblikke mellem min far og mine børn. Flere historier, at læse. Flere tegninger at lave, ture at gå, guitarspil, samtaler og viden der formidles. Jeg hader at han ikke så, hvor skønne pigerne var til fastelavn. At han ikke ved, hvor meget E trives i mini-SFO og hvor godt det går i børnehaven. Hvor sjove ting, M siger. Han kommer ikke til at se K få sit næste bælte i karate – eller høre hvor dygtig hun er blevet til at læse. Jeg hader, at en del af deres historie er en hands-on viden om døden, som de er alt for små til at kende til.

Der kommer uendeligt mange øjeblikke, milepæle og minder, hvor han mangler. Hvor lykken og glæden er til stede, men har et melankolsk skær i yderkanten af synsfeltet.

Jeg ved, at savnet er et udtryk for kærlighed. At der er så megen kærlighed i alle minderne, at de lyser i sig selv.

Jeg glæder mig oprigtigt, når jeg ser andre i lykken sammen. Men det betyder ikke, at jeg ikke savner intenst indeni samtidig.

2 kommentarer

  • Nina

    Så fint skrevet. Mine drenges mormor døde mange år før de blev født men jeg sidder med præcis samme følelser og savn ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      <3 Tak. Jeg tror ikke, man kan undgå at de tanker kommer. Uanset om det er længe siden eller for nylig. Tanker til dig også

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fuld plade - afslutninger, begyndelser, fødselsdag og bryllupsdag