Sidste weekend havde Kæreste og mig en af de sjældne muligheder for bare at være ‘os’ og overlade Bean i Søsterlils trygge hænder for en stund. Søsterlil havde nemlig indvilliget i at Bean-sitte hele aftenen, natten og morgenen med – luksus! Anledningen var en fødselsdagsoverraskelse til Kæreste, som både var fra mig og fra den nærmeste familie. Og som han havde brugt uger på at spekulere over, men heldigvis først gættede, da vi nærmede os vores location. Så hvad var overraskelsen? Kiin Kiin, såmænd! Vi havde en fuldstændig fantastisk aften på en helt fantastisk restaurant. Og vi var blæst væk begge to – det havner bestemt i toppen af alle mine oplevelser med mad. NOMA er stadig en klar nr....

Jeg er færdig. Med det projekt, der til dato har været min største krea-udfordring. Jeg har nemlig strikket en cardigan til Bean. Og den er faktisk blevet rigtig, rigtig fin (når nu jeg selv skal sige det). Kæreste har været en stor supporter hele vejen igennem og har flere gange bemærket, at jeg ‘da er blevet helt vildt god til at strikke helt vildt hurtigt’. Jeg troede faktisk, det var sværere end det var. Men nu har jeg i den grad mod på at gå igang med mere børnestrik og syning. Ikke mindst fordi Kæreste kom hjem forleden med et fund til en rund 10’er fra bibliotekets bogudsalg; Erika Knights “Strik til Englebørn”, og der er nogle virkeligt søde ting...

“Swimsuit season” er nok egentlig bedre, for det er sådan en, jeg har tænkt mig at besøge de danske strande i i år. Ikke at jeg ville have et decideret problem med at have en af mine bikinier på, men mere fordi, at de på ingen måde er velegnede til at lege i – og fordi Bean meget, meget nemt ville kunne trække dem ned. Jeg havde INTET problem med at flashe amme-bryster (efter de første par gange og særligt efter den herlige episode, hvor pakkeposten fik noget mere at se, end nogen af os havde regnet med!), men offentlig nøgenhed i øvrigt magter jeg simpelthen ikke. Jeg tror ikke, jeg kender nogen kvinder, der er helt, komplet tilfredse med...

Kæreste havde fødselsdag forleden. Sidste år var vi på en lille bitte date, mens Mormor Bean-sittede i en halv time og jeg fik et buzz af min første lille fadøl i mange, mange måneder. I år var vi bare os tre og fejrede ham stille og roligt med lidt gode muffins, hjemmelavede hotdogs og en deleøl (altså, ikke Bean, vel!) Den seriøse fejring tager Kæreste og mig alene. Søsterlil og hendes kæreste har indvilliget i at overnatte på Østerbro, så vi får en hel aften, nat og morgen alene lørdag-søndag. Det bliver meget mærkeligt, men jeg glæder mig også. Jeg er mest af alt bekymret for, om babysitterne kan holde til en nat, hvor deres søvnmængde givetvis bliver noget mindre...

Kære NemesisJeg skriver ikke, at det er noget permanent, det, der foregår i øjeblikket, men kommenterer udelukkende på den sidste lille uges begivenheder.Ydmyge hilsner, Østfronten Der er sket noget med søvnen hjemme hos os. Noget, der er ret fantastisk. Bean er nemlig blevet supergod til at falde i søvn. Og hun sover rigtig fint. Det er ligesom om, det er sket, efter vi droppede amningen helt i starten af ugen. Bean var nemlig klar til at give slip igen (på mere end éen måde, tøhø) efter et par dages genvakt interesse i forbindelse med starten i VHD. Måske har det også noget at gøre med, at formiddagsluren er sløjfet, og Bean derfor er mere træt end hun plejer. Under alle...