På vej i svedende varmt s-tog med svedende varm Bean, der var helt ulykkelig og bare græd og græd. For at vi kunne komme til at stå et bare lidt hensigtsmæssigt sted, var vi nødt til at bede en mand i 50erne om at flytte sig fra den kupe, der er forbeholdt cykler, barnevogne og kørestole. Den var nemlig ret fuld. Derimod var der masser af plads i kupeen ved siden af, som er til folk uden ‘påhæng’. Vi var nødt til at tage meget ulykkelig lille pige op af barnevognen så jeg kunne sidde med hende (ikke at det hjalp synderligt på gråden), og jeg satte mig på det eneste ledige sæde, ved siden af en lille dreng på...

Bean har valgt sig en bedste ven til tryghed og putning. Vores hjerter smelter ret meget.

De sidste par dage har vi tilbragt på Bornholm hos min mors familie – og min mor – for at få besøgt og vist frem. Det overordnede og væsentligste fremvisnings-møde var med min mormor – Beans oldemor – der lige er blevet 92 og er rimeligt senil, men som har klare øjeblikke. Min farmor (Beans navnefælle) døde for 3 år siden, 1 måned før jeg mødte Kæreste, og jeg savner at kunne vise både ham og Bean frem. Og at de alle sammen kunne lære hinanden at kende. Derfor var det vigtigt at Olde nåede at møde sit 17. oldebarn (!) Turen til/fra Solskinsøen… vi havde på forhånd gruet for, om Bean ville være ulykkelig/rasende/hysterisk i 5 kvarters bustur og...

To unge kvinder, jeg kender, har i den forgange uge brudt med deres respektive kærester igennem flere år. De er søstre og vi kom til at tale om bruddene, Søsterlil (aka Moster) og mig. Begge havde nemlig uafhængigt af hinanden som begrundelse, at kæresterne ikke behandlede dem godt verbalt. Den ene talte/råbte grimt hele tiden, den anden havde en offentlig og en privat side. Det er fint, at kvinderne endelig har fået sagt fra og stoppet forhold, der ikke er positive. Det er bare mystisk, at de begge har fundet sig i det i flere år. Og dog. For i hjemmet (vi har kendt dem altid) er de vokset op med forældre, der også altid har bidt og vrisset af...

Jeg er ret stædig. (Ikke så stædig som hverken Bean eller hendes navne-oldemor, men alligevel) Derfor har jeg i den forgangne uge insisteret på at gøre plads til et par længe planlagte boligprojekter. Bl.a. at få sat kasser op i køkkenet til glas og kopper. Og at kasserne skulle pimpes med smukke farver. Så indimellem spisninger og mine ture med Bean på arm, og mens Kæreste har taget sin tørn med tiger-barnet, har jeg valgt farver og malet bagbeklædninger. I går, da jeg var i mødregruppe, hængte Kæreste kasserne op, og vi brugte en god del af dagen på at high-five hinanden med hvor fedt det er blevet og hvor sejt det er, at vi overskuer Tigerlily OG boligforskønnelse. (De...