Empati
På vej i svedende varmt s-tog med svedende varm Bean, der var helt ulykkelig og bare græd og græd.
For at vi kunne komme til at stå et bare lidt hensigtsmæssigt sted, var vi nødt til at bede en mand i 50erne om at flytte sig fra den kupe, der er forbeholdt cykler, barnevogne og kørestole. Den var nemlig ret fuld. Derimod var der masser af plads i kupeen ved siden af, som er til folk uden ‘påhæng’.
Vi var nødt til at tage meget ulykkelig lille pige op af barnevognen så jeg kunne sidde med hende (ikke at det hjalp synderligt på gråden), og jeg satte mig på det eneste ledige sæde, ved siden af en lille dreng på omkring 4-5 år.
Han holdt klapsædet for mig og spurgte bekymret ind til Bean – hun var jo ked af det. Jeg forklarede, at hun var ked af det, fordi hun havde det varmt og han nikkede og lænede sig lidt ind for at kunne ae hende forsigtigt på hovedet.
For når nogen er kede af det, så kan man jo ae dem og være sød ved dem, så de bliver glade igen.
Hvor er det fint gjort af en lille dreng i toget.
Jeg håber, vores lille pige bliver lige så empatisk, når hun bliver større.
Selvfølgelig bliver hun det, din lille Bean 🙂