Brylluppet rykker tættere på, og planerne er så småt ved at falde på plads. De store linjer er tegnede, detaljerne stadig lidt slørede i kanterne. Noget af det, der er landet, er brudepigekjolerne. Til lige dele glæde og lettelse for især min ældste datter. De to store piger havde sat KÆMPE flueben ved det meste af MarMars forårskatalog, herunder de smukke kjoler, og jeg lover, der tændtes strålende glædeslys i øjnene, da pakkeposten kom med den dejligste gave.  De to store skal have en smuk kjole med rigeligt sus i skørtet, og K har tidligere haft samme model – dog uden flæsekant – før, og den er både yndig og fin og dejlig og skøn at snurre og danse i....

Nogle babyer sover igennem fra de er ganske få uger. Sådan en var jeg, siger min mor. Det har ingen af mine døtre arvet, og dermed har jeg efterhånden 7 års erfaring i at være i søvnunderskud. I sidste uge skrev jeg frustreret på min story på Instagram om endnu en aften med opvågninger hvert 20. minut og om til sidst at kapitulere og gå i seng længe før min sengetid. Det var der rigtig mange af jer derude, der kunne relatere til, for det væltede ind med beskeder. Både sympatitilkendegivelser fra jer, der har været der – og så beskeder fra jer, der er samme sted lige nu og kæmper med det. Derfor har jeg summet lidt videre over...

Hvordan reagerer man, når man bliver præsenteret for en ring? Hvordan frier man egentlig til en, man har kendt i 10 år? Og hvorfor ser ringen ud som den gør? For 7 år siden, da en veninde over en middag ude fortalte, at hun skulle giftes, fløj jeg i bedste Charlotte-stil (SatC) op fra min stol på restauranten med et hvin og begejstrings-hoppede rundt om bordet for at se ringen og lykønske hende. Jeg har set så mange romantiske komedier og dramaer efterhånden at jeg også regnede med, at jeg selv ville blive helt rørt og tårefuld, og at det ville blive fuldstændigt over-the-moon-lad-os-råbe-det-fra-hustagene-agtigt. Det tror jeg egentlig også, Jonas havde forestillet sig. Sådan var det ikke. Faktisk reagerede jeg...

Jeg tror ikke på traditioner for traditionens skyld, og i mange år var jeg slet ikke sikker på, om jeg faktisk ville giftes – for ‘er det ikke bare et stykke papir’. Imidlertid har det sneget sig ind på mig med årene. Ønsket og tankerne og drømmen om at blive ægteviet, at have papir på hinanden og sådan helt officielt og for alvor cementere forbindelsen mellem os for hele verden. At bære ringe som det synlige bevis på vores tilknytning. Derfor glæder jeg mig utroligt meget til at blive en hustru senere i år, ikke mindst fordi vejen dertil har været ti år lang. Jeg har delt historien i et par bidder, så den ikke bliver alt for lang. Vi...

Da jeg startede med at strikke som voksen, var det til mine babyer. Små projekter er geniale at starte med, fordi de er overskuelige (og billigere end voksenstrik) og babystrik er en kærlighedserklæring til det barn, man venter – eller ens kære venter. Jeg fortsatte med barnestrik og jeg er vild med, at pigerne elsker deres hjemmestrik og også gerne efterspørger det. Men der er også selv-kærlighed i egostrik, og det føles både luksuriøst og tilfredsstillende at fremstille sit eget tøj. At bruge så meget tid på sig selv, som en sweater tager. Jeg mangler som sådan ikke sweaters i skabet, men jeg har ikke desto mindre et par projekter på min to-knit liste. Når tid kommer. For tid er en...