Jordemoder-magi, kloge babyer og rummelige boligforhold

Skal pigerne med til fødslen?

For en del måneder siden bekendtgjorde K, at hun da skulle være med, når lillesøster skulle fødes. Det havde jeg ikke set komme, men jeg var egentlig heller ikke afvisende over for konceptet. Derfor brugte vi noget tid på at læse bøger, kigge billeder og tale mere om, hvad der egentlig sker under en fødsel, så hun fik mulighed for at træffe sit valg på en oplyst baggrund. I ved. Den slags beslutningsproces, som vi akademikertyper er så glade for. Nu hvor fødslen er ret nært forestående, er vi nået frem til et svar på, om pigerne skal med til fødslen – og hvordan vi har truffet vores beslutning.

Jeg er en fødenørd, og jeg har efterhånden set mig igennem ikke så få billeder, læst ikke så få fødselsberetninger og indsamlet et relativt stort indre bibliotek over de muligheder og valg, man kan træffe i forhold til fødsler. Eftersom min personlige erfaring er naturlige fødsler med gode forløb, er det også i denne retning, jeg hovedsagligt har orienteret mig. Ikke mindst når det handler om hjemmefødsler har jeg været en ivrig læser af, hvordan andre har gjort. Herhjemme og ude i den store verden. Jeg er dybt fascineret af de kvinder, der har naturfødsler – helt konkret føder i naturen, men det danske klima og vores umiddelbare omgivelser er ikke just oplagte til den slags. Jeg tror ærligt talt, det ville skabe en del furore i vores lokale park med en plein air-fødsel, og jeg befinder mig ret godt i min egen ‘hule’.

Fødekar kommer vi (heller) ikke til at have denne gang, for selvom jeg som udgangspunkt synes om konceptet, så har det ikke været nødvendigt eller føltes som noget, der var eller er vigtigt for mig. Fødslerne har fungeret så fint uden vand og jeg har aldrig savnet muligheden. For Jonas’ vedkommende føles hele logistikken omkring karret som noget nær uoverkommelig – ikke mindst at få fyldt og især tømt det igen giver ham stresspletter for øjnene med de vand-forhold, vi har i lejligheden. Omend han havde været med på idéen, hvis det var vigtigt for mig.

Jeg har også set og læst rigtig mange smukke beretninger, hvor søskende har været med til fødslen. Billeder af kommende storesøstre, der empatisk aer rygge eller står pande mod pande med deres mor, sidder på nethinden som smukke billeder på det naturlige og rolige, som en fødsel for mig repræsenterer. Og netop derfor var jeg slet ikke afvisende overfor K, da hun som det mest selvfølgelige i verden fortalte, at hun skulle være med, når lillesøster skulle fødes. Faktisk blev hun ret fortørnet over at høre, at det jo ikke var sikkert, det kunne lade sig gøre. ‘Men det er jo MIN lillesøster’, var hendes modsvar. Det har hun ret i, og derfor var det også kun rimeligt, at vi brugte tid på at overveje forslaget seriøst.

Længe har jeg hældt mod at pigerne skulle have mulighed for at være med på deres præmisser. Fordi jeg kender mine børn og deres grænser og jeg ved, at de nok skal trække sig, hvis de ikke vil være med. Og fordi jeg har set og læst og hørt at det kan være så smuk og samlende en oplevelse for alle. Ikke mindst når fødslen er i hjemmet, hvor børnene i forvejen er trygge og i alle ordets betydninger har deres eget rum.

Det, der talte imod – for os – var at hvis pigerne skulle være med, så skulle de også have deres egen voksne som backup. En, der sørger for at skifte en ble, give mad og drikke og tage dem med lidt ud, hvis det skulle blive relevant. Eller tage dem med sig, hvis de ombestemmer sig undervejs. Og selvom jeg absolut er tryg ved min mor og har gode veninder, så er det i stigende grad blevet tydeligt for mig, at jeg foretrækker ro omkring mig under fødslen. Muligheden for absolut fokus på samarbejdet mellem min krop og baby – og Jonas som den støtte og fødselspartner, han har været under de to foregående fødsler.

Efter min første samtale med jordemoder Krista (her) blev jeg sikker i min sag. Så meget som jeg i princippet elsker konceptet med søskende som deltagere i fødslen, så er det ikke det rigtige for mig. Det blev cementeret i lørdags, hvor Krista var forbi med sin rebozo og pigerne deltog on-off i forløbet. For selvom de var søde og omsorgsfulde og uddelte kys og kram og aede både mig og baby, når det passede i deres leg, så blev det for mig meget tydeligt, at det, jeg har brug for er ro og tosomhed frem for bløde barnehænders omsorg, når jeg skal føde igen.

Der er ikke nogen facitliste, når det kommer til fødsler og fødselsønsker. Der er i stedet dét, der er rigtigt for dig, der skal føde. Enhver fødende bør have ret til at vælge ud fra sin egen mavefornemmelse og træffe sine beslutninger på et oplyst grundlag – med respekt fra sine omgivelser. Det er hendes fødsel, hendes krop. Hendes ønsker og drømme. Det er heri, muligheden for den allerbedst mulige fødselsoplevelse ligger. Uanset hvordan den måtte være. Uanset om det er med eller uden børn, hjemme eller på hospital. Med planlagt kejsersnit eller helt au naturel.

Så nej. Pigerne skal ikke med til fødslen. De får lov at møde deres nye lillesøster så hurtigt efter som det giver mening. Det er det rigtige for os. Og selvom K ikke var med til sin søsters fødsel, så har det bestemt ikke gjort deres bånd mindre tæt <3

0ad2fd84-fa95-435e-bd1c-7c625dd83284

^^Foto: Freja Troelsen

… med det lille aberdabei, at hvis fødslen går igang midt om natten, vækker vi som udgangspunkt ikke pigerne. Vi tilkalder mine forældre (eller en af dem, vi har på backup listen, skulle det gå meget stærkt) og så kan de få råderum over soveværelserne, indtil pigerne vågner. Herefter må de gerne tage afsted, men så længe de sover, skal de have lov til det.

 

   

8 kommentarer

  • Marie

    Så fine overvejelser. Hvor må du glæde dig, jeg er helt misundelig! Vi kom også frem til, at storebror ikke skulle være med. Begge mine fødsler har dog været midt om natten, men da lillesøster kom, hentede mine forældre alligevel den store (de bor blot ti minutter væk). En time efter min dreng og mine forældre havde lukket hoveddøren, fødte jeg lillesøster på sofaen. I princippet kunne vi have ladet ham sove, men for en sikkerheds skyld blev han hentet, og det var altså meget rart at have den oplevelse sammen som voksne. Han havde en fin dag hos mormor og morfar, og han mødte lillesøster, ligeså snart han var klar. Vi havde også læst mange bøger, så det første han gjorde, var, at smide blusen og bede om at ligge hud-til-hud med sin søster. Det var meget rørende. Held og lykke med den forestående fødsel.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Sådan havde jeg det også, da jeg ventede min nr tre og sen ældste vildt gerne ville med. Bestemte at det skulle hun ikke.
    Jeg fødte tidligt om morgenen, og hun vågnede under presseveerne, og var med til resten. En stor oplevelse, og godt vi havde forberedt hende! Hun fyldte ikke meget, men var mest bare tilstede, spændt og glad. Sad og heppede på en lille stol, da hovedet kom frem, g var den første henne og ae lillesøster. Hun var 5 år der.
    Fjerde fødsel var hun 8 og ville gerne med igen, og hendes søster på 4 ville også gerne – mens hende på 5 ikke ville. Fødte sent om aftenen, men så superhurtigt at vi først fik vækket dem lige efter lillesøster var ude. Ældste Storesøster klippede navlestreng, yngste storesøster holdt ugenert lommelygte mens jordemoder syede sting…
    At have børn med var ikke mit behov, men det genererede mig ikke i situationen, og de syntes det var spændende!
    Så det jeg ville sige var bare: det er fint i har forberedt pigerne, for måske kommer det til at ske på en måde, hvor det er ok at de er med. Glæder kig til at høre om det, uanset hvad!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Vi har også talt om, at det kan være, det bliver anderledes, når vi er igang, men som udgangspunkt har jeg mest lyst til tosomheden <3 Og de er i al fald ret velinformerede om, hvad sådan en fødsel er for en størrelse. De er også meget opmærksomme på hvordan baby ligger efter den sidste uges snak om hvor hovedet er og hvor det helst skal være.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Birgitte

    Jeg har lige født mit 3. barn hjemme for en uge siden, og var også meget i tvivl mht de to store (5 år og 3 år). Som udgangspunkt havde jeg mest lyst til at være mig og min mand, og hovedgrunden til ikke at have børn med, var egentlig at jeg ikke kunne overskue en esktra hjælper til at tage sig af dem + under udviddelsesveerne har jeg ikke overskud til børn og under pressefasen er det måske for vildt til dem, og så er der ikke så mange faser tilbage:) Jeg havde håbet at føde om natten, så min søster/veninde bare kunne komme og sove her med børnene, men nu blev det om dagen. Jeg tror faktisk stadig ikke, jeg ville kunne have overskuet dem under pressefasen, men omvendt bliver jeg nu bombarderet med spørgsmål som ‘kom den ud af tissekonen’ og ‘hvordan ser moderkagen ud’ og så kunne det måske have været fint nok for dem bare at opleve det?
    Tilgengæld var det jo fedt bare at kunne koncentrere sig om baby og amning osv den første nat og så mødte alle hinanden næste morgen.
    så… jeg ved faktisk stadig ikke om det var den rigtige beslutning, men nu blev det sådan at de ikke var med. Så må de selv få børn en dag hvis de vil finde ud af, hvor babyer kommer fra;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Stort tillykke <3 Haha, jeg elsker din sidste kommentar. Vi har læst en masse bøger, så de er med på biologien omkring fødslen og hvor baby skal ud. Vi må se, hvad der sker når det først er fødselstid, men som udgangspunkt skal vi bare være Jonas og jeg, fotograf og jordemoder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Birgitte

      Kunne det være en ide med er blog indlæg med gode ‘hvor kommer baby fra’ bøger? Jeg har fundet en eneste god bog, som både var til at skaffe på biblioteket ( men ikke i nogen fysik eller online boghandel) og som rent faktisk handler om, hvordan baby kommer ind i maven, og ikke bare om tiden i maven – herhjemme var der kæmpe interesse for, hvordan i alverden den kom derind!

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det kunne det i hvert fald godt. Vi har bl.a. læst ‘Per, Ida og Minimum’, men den skal du nok også have din lokale boghandler til at bestille hjem. Det er en skøn retro-bog, som jeg husker fra min egen barndom og den tager hele rejsen fra befrugtning over graviditet til fødsel og livet med en nyfødt i familien.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordemoder-magi, kloge babyer og rummelige boligforhold