Alle burde have en Krista Bella – at benytte en privat jordemoder og hvorfor

Jeg har en ret god fødehistorik bag mig. Ikke bare ‘ret god’, hvis jeg skal være helt ærlig, men så god, at det næsten kunne være et eventyr. Netop derfor er holdningen i mine omgivelser, at jeg selvfølgelig også føder som en professionel denne gang – men en stemme inden i mig bliver ved med at dukke op og insistere på at stille spørgsmålet: Hvad hvis jeg ikke gør? Hvad nu hvis jeg faktisk ikke får en tredje fødsel, der er så fantastisk og ukompliceret som de andre to. Hvordan håndterer jeg det? Jeg nævnte mine tanker for min offentlige jordemoder ved sidste konsultation, og hun var sød, men også en del af koret om at ‘det skal jo nok gå fint’. Jeg tror som udgangspunkt på en god, kommende fødsel, men jeg har også et reelt behov for at tale andre scenarier og handleplaner igennem. Det er der hverken tid eller rum til på et jordemoderkontor i offentligt regi. Derfor brugte jeg i fredags halvanden time i mit eget hjem i selskab med en dygtig, privatpraktiserende jordemoder, der havde tid til at lytte, til at forstå og til at stille de rigtige spørgsmål.

Min første fødsel var aldeles ukompliceret. Jeg glædede mig til oplevelsen, og min krop og babyen arbejdede perfekt sammen, så jeg var 10 cm åben, da vi ankom til fødegangen. Anden fødsel var en hjemmefødsel, som nærmest ikke kunne have været mere fantastisk. Jeg mærkede bogstaveligt talt ikke de første 4 cm og da veerne først for alvor gik igang, gik jeg fra 4 til 10 cm på en time og jeg kunne genbruge teknikkerne fra første gang til at være i dem på en god måde. Da lille E, rolig og afslappet efter en kort, ukompliceret fødsel og pressefase, blev lagt på mit bryst, gik Leonard Cohen igang med sin ‘Halleluja’ et sted inde fra stuen. Det var nærmest magisk.

I en sådan grad, faktisk, at jeg ikke i min vildeste fantasi kan forestille mig, hvordan det skal kunne blive bare tilnærmelsesvis ligeså fint og smukt denne gang. Hvordan overgår man Halleluja?

Det havde jeg brug for at tale om uden at blive affærdiget. At få det sagt og at blive hørt i mine tanker, og det fik jeg sidste fredag. Jeg havde booket en konsultation med privatpraktiserende jordemoder Krista Bella Hultén, som jeg kender igennem mit arbejde, og hvis tilgang til svangerskab og fødsler ligger tæt op ad min egen. Jeg indrømmer gerne, at jeg er en fødsels-nørd, og jeg har brugt lang tid på at undersøge, læse og sætte mig ind i fødselsområdet og de rettigheder og muligheder, der findes, og som man desværre absolut ikke som udgangspunkt italesætter eller tilbyder i offentligt regi. Det handler om den enkelte kvinde og at træffe velinformerede valg – at blive støttet og respekteret i sine ønsker. Uanset hvad de måtte være. Det kan Krista. Både hvis du ønsker at føde i en skov ved siden af en hjort eller rindende skovbæk – og hvis du ønsker en hospitalsfødsel, men vil have støtte og opbakning i at blive hørt som den kvinde, du er. Eller hvis du ønsker en kontinuerlig sundhedsperson, der følger dig igennem hele graviditeten og fødslen og som faktisk lærer dig og dine signaler og ønsker at kende. Alle undersøgelser viser, at gravide med kendt jordemoder (eller doula) får bedre, mere ukomplicerede fødsler – som minimum fødselsoplevelser. Tryghed er et kernepunkt for den gode fødsel. Kroppen arbejder ganske enkelt bedre, når de hormonelle alarmsystemer er slået fra, og det er lettere, når du føler dig i gode, kendte hænder hos mennesker, du har tillid til.

Jeg fik lov at tale ud og blev spurgt ind til tankerne bag – og guidet ind på måder at håndtere det, hvis vi nu af en eller anden grund ikke kan få den hjemmefødsel, vi begge ønsker og tror på. Det havde jeg i den grad brug for, og det gav luft. Det gav en ro at blive mødt og forstået, og vi talte om, at netop dette med at have en god fødehistorik bringer en anden slags tankemylder op.

Der er masser af grunde til at den svære fødsel både skal og bør italesættes og arbejdes med – og det er heldigvis flere der gør og bliver tilbudt. Her kan jeg også kun anbefale, at man køber sig til en konsultation eller et forløb med en privat jordemoder, som man svinger godt med, for her er der en helt anden tid og ro til samtalen, og en tryghed i, at den foregår i eget hjem, når det er svære og store følelser, der skal vendes.

Den gode, uproblematiske fødehistorik kan dog også spøge, når der er endnu en fødsel forude. Det talte Krista og jeg om, og det var langt fra ukendt territorium for hende. Det var faktisk rigtig rart at vide, at jeg ikke er alene med tankerne og bekymringen. Hvad nu, hvis det ikke kan blive ligeså godt? Hvad hvis jeg ‘fejler’ og ikke kan føde ligeså godt igen – hvordan skal jeg så håndtere det? Enhver fødsel er sin egen rejse, selvom kvinden er den samme, men det kan være svært at forestille sig, at man kan være så heldig at alle oplevelserne bliver smukke. Jeg er velsignet med en god fødekrop og et bækken, der er så samarbejdsvilligt at mine piger har kunnet komme ud selv med en hånd ved øret og som tværliggende (i hoved, forstås, ikke krop) Det har jeg efterhånden hørt fra en håndfuld jordemødre, men det er ingen garanti for at baby og krop samarbejder smukt denne gang også. En god fødsel kan være så uendeligt mange ting, men det er umuligt ikke at sammenligne med sine tidligere erfaringer. Gode eller dårlige. Det skal vi tage højde for og arbejde med inden fødslen, så der er en afklaring i både krop og sind og alle veje er banet for den gode fødselsoplevelse – uanset hvilken retning den må tage.

Jeg er kommet et godt stykke videre siden i fredags med de tanker, Krista både åbnede for, forstod og hørte. Og jeg blev en del klogere på den kommende fødsel og mine ønsker til den ved bare at italesætte de diffuse fornemmelser for hende. Hun kunne se på min mimik og kropsholdning, når jeg talte om noget, jeg troede, jeg tænkte på som en reel og god mulighed – men som jeg ubevidst faktisk ikke havde lyst til.

Min tredje fødsel bliver – naturligvis – en helt ny oplevelse. Den kommer endda til at foregå et nyt sted, for selvom vi planlægger at føde hjemme igen, så har vi ikke længere den gamle seng. Jeg glæder mig til den, og mit udgangspunkt er det samme, som det har været for alle tre. At det bliver en fantastisk oplevelse og jeg stoler på min krop og på Jonas som fødselshjælper. Han har været en uvurderlig støtte begge gange, og med E havde han en tydeligere fornemmelse af forløbet end både jeg selv og jordemoderen.

Selve fødslen bliver givetvis den samme, uanset hvor mange private jordemoderkonsultationer, jeg har. Men vejen dertil er bedre. Allerede nu. Jeg kan ikke anbefale nok, at man som gravid udnytter nogle af de private tilbud, der findes, for selvom man nok godt kan nøjes med det offentlige, så er det ikke her, der er tid eller mulighed for at gå i dybden. Det er ikke her, man lærer fødselsforberedelse, åndedrætsteknikker, får dybdegående viden om fødslens forløb eller træner gode ve- og hvilestillinger. Alle sammen ting, der er redskaber til fødslen og til at håndtere den enorme, fysiske og mentale udfordring sådan en er. Uanset hvordan den forløber. Det er heller ikke i offentligt regi, man sidder i eget hjem – i sin trygge hule – og får lov og tid til at tale om det, der fylder tanker og krop lige nu over en kop af sin yndlings-te.

For mig gav det den allerbedste mening at hidkalde en privatpraktiserende jordemoder og få en session hvor der var rum til at tage den snak, der gav mening for præcis mig på præcis dette tidspunkt i graviditeten. Og ikke mindst også at få sat en deadline på, hvornår det lige er, at Jonas og jeg skal have taget den kaffe-date, hvor vi får talt ønsker og tanker om fødslen, hvad vi gør med pigerne, hvem vi ringer til og hvad jeg har brug for igennem. Sammen. I ro og fred.

Sygeforsikringen Danmark giver tilskud til privat jordemoder, hvis man er medlem, og selvom det ikke er alverden, så er det værd at tage med.

Nysgerrig på Krista Bella? Læs mere om hende på hendes egen hjemmeside HER eller følg hende på Instagram @midwifekristabella