Sunde vafler til aftensmad

Som nogle af jer måske så i går på Instagram, så var der vafler på middagsbordet herhjemme. Det er egentlig noget, jeg længe har villet lave, men af og til tager tingene længere tid end planlagt.

Bean var aldeles ombord med idéen og var med til at udtænke fyldet til vaflerne ‘Babyspinat, mor. Og søde tomater. Mmm. Og adokado.’. Lillesøster følger glad med på de fleste planer (bortset fra soveplaner…). Jonas var som altid skeptisk over for at introducere nyt. Vi har kendt hinanden i 8 år om en god uges tid. Hvornår lærer han, at alle mine idéer er gode?

På opfordring kommer her mit bud på sunde aftensmadsvafler.

18033581_10158511163115375_4588217668500778468_n

Disclaimer: Jeg slumper mig som regel frem til selve vaffeldejen, fordi jeg efterhånden har en god fornemmelse af hvor tyk eller flydende den skal være, så alle mål er ca.-mål! Mærk dig frem, når du laver din egen dej. Måske skal der lidt mere mel eller lidt mere mælk i.

Vaffeldej:
100 g smeltet (og afkølet) smør
3 æg (m/l)
3 dl mælk
4 dl melprodukter (jeg lavede en blanding af 50% hvedemel og 50% havregryn/grahamsmel)
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Evt. skyllede og finthakkede eller blendede babyspinatblade.

Bland de tørre ingredienser godt sammen først og tilsæt derefter mælk, æg og det afkølede smør. Rør godt rundt og lad dejen stå ca 30 minutter og komme sig. Hvis du vil have spinatvafler (og det kan anbefales, for de smager smaddergodt), så bland de hakkede spinatblade i dejen til sidst og rør rundt til det er jævnt fordelt.

Lillesøster hjalp med at lave dejen. Hun kunne hælde ting op i skålen med lidt hjælp og var med til at holde fast i piskeriset undervejs.

Fyldet kan man gøre med som man lyster. Vi havde en skønsom blanding af alt muligt.

Babyspinatblade, rødbedespirer (for både farve, finhed og saftigt knas), søde datterinotomater, avokado. Mozzarella, en rest creme fraiche og ditto hytteost. Røget laks, kogte vagtelæg (hvilket er noget pjat – men bare så fint og hyggeligt at spise. Almindelige æg kan snildt bruges i stedet) og stegte kyllingebidder marineret i en honning-soya-blanding.

Mens dejen hvilede arrangerede Bean alle grøntsager og skar mozzarellaen.

Jeg elsker at bage vafler frem for pandekager, fordi dejen mere eller mindre passer sig selv – og dermed er der også tid til at koge vagtelæg og stege kylling mens vaflerne bages. Så er det bare om at få alting på bordet og bygge sin egen yndlingsvaffel.

17990675_10158511162670375_2165344179227009853_n

Vi har allerede nu talt om, hvad fyldet kunne være næste gang. Chorizo og spanske smage, indisk tandoori eller måske mexicansk. Orange græskarvafler, lilla rødbedevafler og røde tomatvafler. Mulighederne er nærmest uendelige. Inspiration til at få vaflerne på middagsbordet kommer i øvrigt fra søde Camilla, der altid er garant for mundvandsfremkaldende vaffel-idéer.

Mandagsfredag og nyt yndlingshårgrej

Lillesøster har været ked af det, urolig og brokket sig det meste af natten til fredag, så jeg har været træt på den dér særlige kvalmende måde, jeg kan huske tilbage fra da Bean var baby og nægtede at sove nogensinde. Jeg startede arbejdsdagen med at sætte alarmen igang og stod i over 30 sekunder og stirrede vantro på alarmen, før jeg fik åndsnærværelse nok til at slå den fra og ringe til alarmselskabet for at melde min egen fejl-404. Alarm-Reinhardt var gemütlig og noterede ‘menneskelig fejl’ og ønskede en god fredag.

Så det.

Jeg kører den ind med rigeligt kaffe. Og cola. Og omtrent et kilo blandet slik. Det er vel fredag. Der er endda planlagt vafler til aftensmad, så på den måde satser vi på at slutte dagen i plus.

Bean er i al fald i plus. Dels over vaffel-som-aftensmad-konceptet. Dels over noget nyt hårgrej, som reder filtret hår ud UDEN at trække og hive. Hårbørstning er relativt ofte et konfliktområde herhjemme og som regel er det noget, der skal forhandles på plads. Selvom Bean ikke just er det mest hårfagre barn, så formår hun alligevel i løbet af en dag og især i løbet af en nat at skabe en ret imponerende fuglerede i baghovedet. Så hermed et tip givet videre til andre derude, der døjer med filtret hår og hårbørstnings-issues. Det fungerer også til voksenhår, naturligvis.

18010187_10158511163110375_6548223155058571032_n

Tangle Teezer-børsten kan rede den slags ud nemt og helt uden det brok og ‘av’-udråb, der ellers normalt følger med en grundig hårbørstning. Jeg glæder mig til at prøve den mere af – bl.a. i vådt hår også – men indtil videre er vi ret overraskede på den positive måde. Både Jonas og jeg var skeptiske og vi forstår ikke helt hvorfor det virker. Vi kan bare konstatere, at det gør det.

18034169_10158511163105375_1912628147969948208_n

At den også er med pink børster og fint flamingoprint gør den til en instant favorite hos Bean, men ellers findes de i flere varianter HER og HER. Flamingoudgaven findes HER

Problemet med at lytte til sine børns behov

Faste læsere vil vide, at jeg bruger en del mental energi på at forholde mig til mine børns behov. Ikke forstået på den måde, at de får lov at have styringen. Ikke i alle tilfælde, i al fald. Vi er forældrene, og det er vores job at sætte grænser og rammer. At guide og hjælpe og sige nej, når det er relevant og rigtigt. Eller når vi ikke orker at lege mere. Så sjovt er det heller ikke altid at forsøge at finde rundt i en kommanderende næsten-5-årigs prinsesseunivers.

Problemet med at lytte til sine børns behov er, at de med jævne mellemrum er noget nær modsætninger af ens egne behov. Ikke i det store perspektiv, vel? Ikke der, hvor det gælder. Dybest nede er behovet, at de er lykkelige. At de er trygge. Elskede.

Men i det små. Det mundane. Der kan være dybe kløfter mellem mit og mine børns behov.

Efter en lang påskeferie, efter dage uden for vante, hjemlige rammer og efter de første dage i dagpleje efter 10 fridage er Lillesøsters behov basale. Hun vil have sin mor.

ke-67-kopi

Photo credit: Frederikke Brostrup

Så sidder man der, helt flad efter de første (lange) arbejdsdage, og med et akut behov for at sidde stille i en lænestol og bare sidde. Og hører Lillesøsters rasende, frustrerede skrigen fra soveværelset mens Jonas forsøger at få hende til at falde til ro og i søvn.

Man sidder i 5 minutter inden man rejser sig med et suk og overtager putningen. For 8. dag i træk med et barn, der ellers langt om længe gerne ville puttes af begge forældre. Man rejser sig og kaffen, som man glædede sig til, bliver kold og trist og ikke til at drikke længere.

Det ville i teorien være så nemt bare at blive siddende. Hun ville give op på et eller andet tidspunkt. Græde sig i søvn med sin tålmodige, søde far ved sin side til at ae og kramme og forsøge at trøste. Vi kunne sagtens sætte hælene i og gennemtvinge et grådfyldt putteritual. På et tidspunkt ville hun resignere. Lære, at hendes behov – hendes gråd – ikke er noget, vi forholder os til, når det handler om sovetid. Men hvad er pointen i det? Hvorfor skulle hun græde, når jeg kan overtage og gråden vil stilne af.

På et tidspunkt er Lillesøsters verden igen vendt tilbage til normalen og hun vil kunne puttes af os begge igen. Indtil da rejser jeg mig fra den stol, jeg allerhelst vil sidde i, og ligger i en ikke decideret komfortabel stilling og aer hendes kind, til de brungrønne øjne falder i og den lille krop slapper af.

Fordi det er det, man gør for dem, man elsker allerhøjest i hele verden.

VIND: Billetter til byens bedste burgers, is og en hyggelig ØKODAG

[ ANNONCE – KONKURRENCE ]

… hvis du bare gerne vil vide, hvordan du deltager i konkurrencen om fire billetter til en hyggelig og lækker ØKODAG på søndag, så scroll ned til under billedet. Hvis du gerne vil læse lidt om, hvad min holdning til at spise kød er og hvor min yndlings-take away kommer fra, så læs med bare videre.

Vi kan ret godt lide kød herhjemme. Vi kan også ret godt lide dyr. Derfor går vi op i, at det kød vi spiser, kommer fra dyr, der har haft det ordentligt. Økologisk, hvis muligt. Friland som minimum. Jeg synes som udgangspunkt ikke, det er synd for dyr, at vi spiser dem. Jeg synes til gengæld, at vi har et ansvar for at behandle dem ordentligt. Som producenter, naturligvis, men absolut også som forbrugere. Og ja. Økologisk kød er dyrere. Men hvem siger egentlig, at man behøver at spise kød hver dag? Måske er det bedre for både miljø og dyr at tilvælge det gode kød lidt færre dage og spise lidt billigere, plantebaseret kost lidt flere. Det øver vi os i al fald på herhjemme.

Det er relativt let at tilvælge økologisk eller frilands-kød, når man selv handler. Det er sværere at vide, hvor maden kommer fra, når man spiser ude eller henter take away. Et af vores absolutte yndlings-take away-steder er Cock’s & Cows (hvilket den opmærksomme Instagram-følger givetvis har luret inde på min Story). 9 ud af 10 gange er det vores valg, når Jonas og jeg trænger til noget forkælelseslækkert at spise efter pigerne er puttet, og de har faktisk også en god og børnevenlig burger og nogle virkeligt gode drinks milkshakes. Derfor er jeg rigtig glad for, at Cock’s & Cows målrettet arbejder på at gøre deres forretning bæredygtig. Kødet er endnu ikke økologisk, men det er et mål, og indtil videre er det frilandskød. Det er en proces at finde det helt rigtige produkt, når man ikke vil gå på kompromis med smagen – og bl.a. har det taget dem et helt år at finde de rigtige økologiske kartofler. Sukker- og vandindhold i øko-kartofler er nemlig lidt anderledes end i kartofler dyrket med konventionelle metoder og det betyder noget for sprødheden i pommes friterne. Alle deres øvrige grøntsager er også økologiske, leveret af Aarstiderne, og de fleste desserter kan man også spise med den økologiske samvittighed i orden. Deres is kommer nemlig fra Hansen Is.

Vi lærer pigerne, at kød kommer fra dyr – men det kan godt være ret abstrakt, når man bor midt på stenbroen og kød er noget, der kommer fra køledisken eller slagteren. Derfor er den årlige ØKODAG et rigtig fint tiltag, og vi har været med før og set forårskåde øko-køer springe og danse af glæde over at komme på græs.

På søndag d. 23.4. er det igen ØKODAG og rundt omkring på rigtig mange øko-gårde i hele Danmark åbner de dørene og inviterer inden for til en hyggelig dag. 
dsc_0020

KONKURRENCEN

I år er Cock’s & Cows også en del af arrangementet, og de har arrangeret en tur til Stensbølgård (hvor vi var for et par år siden) og efterfølgende til Hansen Flødeis’ isfabrik. Transport, snacks, is og burger er inkluderet. Prisen er 100 DKK for voksne og 50 DKK for børn under 13 – men du kan også deltage i konkurrencen her og vinde 4 billetter til dig og familien til en hyggelig og lækker ØKODAG. OBS: Du skal kunne køre med bussen fra Ravnsborggade på Nørrebro på søndag for at deltage i konkurrencen, men derudover er der ingen krav.

For at deltage skal du smide en kommentar her og fortælle, hvad din yndlingsting fra Cock’s & Cows er – eller hvad du helst vil smage! Du kan se menuen her

Jeg trækker en vinder fredag.

dsc_0017

Læs hele dagens program her – og find mere information om ØKODAG her

Dukkemor og dukkestrik

Lillesøster er en lille dukkemor. Hun nusser om sit dukkebarn. Skifter ble (eller… hun beder ret insisterende om at nogen gør det for hende!), putter i den lille dukkeseng, hun fik i julegave. Mader og krammer sin baby.

Jeg er nødt til at undertrykke trangen til straks at fylde hjemmet med dukke-legesager, for lige nu behøver hun strengt taget ikke mere end hun har. Det er lidt svært, når nu hun er så pokkers sød i sin leg (og fordi Bean aldrig har gidet dukker)

Ikke desto mindre var det intet mindre end hjertevarmende hyggeligt at opleve hende køre rundt med sin baby i den lille klapvogn, farmor havde medbragt til påskeferien og som boede i vores feriehus. Jeg overvejer seriøst om hun skulle have en lille, smuk barnevogn til sin dukke i fødselsdagsgave. En stol til dukken, måske. Indtil videre er jeg inspireret af dygtige Ingvild på Instagram, der laver det fineste dukketøj, og en af dagene i påsken strikkede jeg en lillebitte cardigan af restgarn. En miniature af Lillesøsters egen.  
dukke-1

Opskriften er Annas Sommercardigan fra dygtige Mette, og den kan findes her. Den er strikket i Manderin Petit fra Sandnes Garn, og det har så lang løbelængde, at jeg kun har brugt to nøgler på Lillesøsters cardigan. Det er en god pris for en trøje, hvis man tæller den slags med. Jeg nedskalerede opskriften og lavede små justeringer og prøvede løbende på dukken undervejs. Det tog virkelig ingen tid at blive færdig, og jeg glæder mig sådan til at få vasket begge dele og give dem til Lillesøster. Dukkestrik er en ret fin måde at få brugt restegarn på – og noget, jeg har tænkt mig at gøre det lidt mere i, så jeg undgår at have både halve og kvarte nøgler garn liggende til ingen verdens nytte. Også fordi det er virkelig hyggeligt.

dukke-2

Hjemme

Ude godt. Hjemme bedst.

Vi har tilbragt påskedagene i det allermest vestjyske på et feriecenter med Jonas’ familie. Vi var samme sted for fem år siden, mens jeg var ret højgravid med Bean. I år var det hyggeligt og rart og afslappende. Siden sidst er der kommet fire børn til, så flokken af børnebørn tæller seks i alderen syv til halvandet og der er masser af legekammerater og fjollerier at lave.

Jeg har nærmest ikke set Bean de sidste fire dage – hun har leget på kryds og tværs med sine fætre og kusiner. Svømmet, bowlet, hoppet og leget. Tilbragt masser af tid med farmor og farfar. Blevet lidt forelsket i sin fars alleryngste fætter på 12. Min store, skønne selskabspapegøje har elsket hvert øjeblik. Lillesøster har tullet rundt blandt de større børn, leget ved siden af dem og deltaget på sin egen måde. Fundet sig i kram og aen fra sine store kusiner og sagt tydeligt fra, når hun ikke gad mere. Hun og jeg trukket os tilbage, når vi har haft behov for det. Tilbragt tid i vores eget lille hus og fået roen igen. Leget i stilhed, sovet middagslur. Strikket.

Måske gjorde det forskellen. Muligheden for at træde tilbage og ud af fællesskabet for en stund. Erfaring, selverkendelse og is i maven til at vælge det, der er bedst for mig, selvom det måske ikke er det mest sociale. Vi har snart kendt hinanden i 8 år, og det gør naturligvis også en forskel i forhold til at kunne være sig selv frem for at skulle agere på en måde, der er mere forventelig eller arbejde hårdt på at gøre et godt indtryk, som jeg gjorde i starten af vores forhold.

skaermbillede-2017-04-17-kl-7-57-53-pm

Jonas’ familie er dejlige mennesker og de er rare at være sammen med – men jeg trives dårligt med så mange omkring mig hele tiden i flere dage.

Lillesøster lader til at have det som mig. Mens Bean gladeligt tilbringer dagevis i konstant selskab og konstant aktivitet, så har hendes søster det bedst med at kunne træde ud af fællesskabet og ind i roen og nærheden. Lade op. Geare ned. Det har vi kunnet give hende fuldt og helt på denne ferie. Hun har selv markeret til og fra – og efter et stykke tids leg i vores hus eller en god middagslur, har hun hentet sine sko, gået ud mod fordøren og fortalt, at hun ville hen til farmor. Og spise. Hos farmor er der altid både noget lækkert at spise, legetøj og et stort kram.

Resultatet har været at begge børn og begge deres forældre har nydt påskedagene.

Dermed ikke sagt, at det ikke var dejligt at træde ind ad vores egen dør sent i går aftes. Hjemme er helle. Der er en særlig tryghed over der, hvor man bor. Man kan lade alle facader falde og bare være. Alle har været trætte i dag, men vi har simpelthen haft den mest stilfærdige, rare påskemandag. Pigerne har leget med og ved siden af hinanden med det meste af deres legetøj, mens vi på skift har pakket ud, vasket, leget med og lavet mad. Der har været en sjælden ro over hjemmet hele dagen.

Ingen af pigerne har haft behov for at komme ud eller for at der skulle ske noget. De sidste dage har været fyldt med spændende, gode oplevelser og mennesker. Nok til at i dag har været tilbragt i nattøj og sutsko. Med legetøj, bøger, fjollede grinelege og masser af kram. Og en kop kaffe i min yndlingskop.

Den travle mors guide til hudpleje – LactoClear til problemhud

[ ANMELDELSE ]

Jeg er doven, når det handler om skønhedsrutiner. Doven – og i tidsnød. To små piger giver ikke meget for min hudpleje og makeup. Jeg har på en god dag omkring 5 minutter til at få alt klaret. Fra vask til de sidste strøg med mascarapenslen. Jeg har hverken tid eller lyst til alt for mange produkter. Jeg vil have lidt, men godt. Det skal være effektivt, ordentligt og virke.

For lidt over en måneds tid siden udskiftede jeg min almindelige hudpleje med et helt nyt produkt og en anderledes, videnskabelig og målrettet tilgang til problemhud. LactoClear blev lanceret d. 10. januar i år og for nu at foregribe anmeldelsen og være lidt en spoiler, så er jeg nødt til at sige, at jeg er meget begejstret for resultatet og for produkterne i det hele taget.

lacto-1

Det er ikke noget, jeg råber op om normalt, fordi det faktisk er et ret ømt punkt, men jeg har siden teenageårene lidt af problemhud, og det er ligesom aldrig gået væk igen. Jeg har forsøgt at skære laktose og raffineret sukker ud af kosten, at spise meget sundt og probiotisk, drikke hørfrøolie hver dag og så har jeg gennem tiden brugt en mindre formue på hudplejeprodukter og behandlnger, der lover alt muligt godt. Intet har virket.

De fleste produkter til akne eller problemhud er ret krasse, fordi de har salicylsyre som virksom ingrediens. Salisylsyre er effektivt. Men det er en syre, og syre dræber alt, den kommer i nærheden af – resultatet har for mig alt for ofte været en hud i ubalance, fordi de gode bakterier udslettes sammen med aknebakterierne. Desuden har jeg tit oplevet svie og ubehag og efterfølgende rødmen i huden.

Jeg har aldrig fået en decideret pillekur hos hudlægen. Det er et aktivt fravalg, fordi jeg virkelig ikke har lyst til at udsætte min krop for den heftige omgang kemisk påvirkning, sådan en kur er. Fordi jeg efterhånden har sluttet (relativ) fred med, at jeg aldrig får perfekt hud. Gad jeg godt have det? Ja! Men det kommer ikke til at ske, og så må jeg arbejde med det jeg har i stedet.

LactoClear er ikke en vidunderkur. Det er til gengæld et videnskabeligt testet produkt (og her mener jeg for alvor videnskabeligt: LactoClear har været igennem et dobbelblindt, placebo-kontrolleret studie) og det er mildt og skånsomt. Teknologien bag er probiotisk, og LactoClear er udviklet af Cell Biotec, der mest er kendt for mælkesyrebakterier i bl.a. Duolac-produkterne, som vi er glade for herhjemme også. Én bestemt mælkesyrebakterie udskiller en såkaldt Laktopad, der er ekstremt smalspektret og kun dræber en lille håndfuld bakterier. Herunder P.Acnes bakterien. Med andre ord er det mikrobiologisk krig i huden; en slags droneangreb eller snigskytte, der målrettet går efter skurkene frem for at smide en klyngebombe med masser af collateral damage til følge.

LactoClear er en serie med en ansigtsvask, en mild peeling og en ansigtscreme. Det er cremen, der er det vigtigste og eftersom Lactopad’erne har en levetid på omkring 12 timer er det vigtigt at bruge den både morgen og aften. Har man en bums undervejs, så kan man også målrettet putte små doser creme på den i løbet af dagen. Produktet er så mildt at man ikke kan overdosere.

Jeg har ikke perfekt hud og jeg får stadig udbrud. Min hud er ikke i zen – det kunne sikkert blive bedre, hvis jeg sov mere og spiste mindre sukker, men sådan er virkeligheden ikke lige nu. Problemerne er blevet mindre overall og klarer hurtigere op. Jeg har brugt produkterne i et godt stykke tid uden at fortælle om det, fordi jeg gerne ville afprøve dem grundigt – også igennem et par cyklusser, fordi jeg (som sikkert også andre) oplever ret markant forskel på huden afhængigt af, hvornår på måneden, det er.

lacto-2Du kan finde et introduktionssæt – eller praktisk rejsesæt! – til 99 kr HER. Det er til 3 ugers forbrug og det burde være nok til at se, om LactoClear (også) er noget for dig.

Du kan også finde mere information HER eller melde dig ind i LactoClears Facebook-community HER

Sommerhus-strikkerier

Vi drager mod vestkyst og sommerhus og overlader lejligheden til storby-feriegæster – og i stedet for at pakke kuffert, mens Lillesøster sov middagslur i går, brugte jeg tiden på at drikke kaffe og overveje hvilke kreaprojekter, der skal pakkes med. Det er OGSÅ vigtigt!

strik-pa%cc%8aske-2

Jeg har et par projekter i gang allerede. Annas Sommercardigan (som har været en fornøjelse at strikke!) er snart færdig, Boblejakka har stadig et godt stykke vej igen, og så har jeg shoppet lidt ekstra påskeslik i form af blød bomuld fra Manderin Petit fra Sandnes. Den fine cardigan med hulmønster er første projekt, jeg har strikket i det garn og det er virkelig rart og lækkert at arbejde med. Det er egentlig lidt vel tyndt til opskriften, men jeg kan godt lide den lette kvalitet til sommerbrug. Faktisk er garnet så rart, at jeg endte med også at forkæle fingrene med et par ekstra strikkepinde fra KnitPro. Jeg har ellers sværget til metalrundpinde fra Addi, fordi de træpinde jeg ellers har prøvet ikke har været særligt gode. Men KnitPro-pindene er virkelig lækre og garnet glider rigtig godt på dem.

Jeg har tænkt mig at få en Venlig Vaskeklud igang. Det kunne være et godt bilkørselsprojekt. Der er alligevel et godt stykke vej til Vestjylland. Måske også en lille kyse (eller vest eller bloomers?) på pindene også. Eller måske en sommerudgave af Pocket Playsuit eller Dansekjole… Idéer skorter det i al fald ikke på.

strik-pa%cc%8aske

Påske-krea med børn – hvad skal vi lave?

Vi har faktisk holdt påskeferie siden fyraften i fredags – men den ‘rigtige’ påskeferie starter for de fleste i morgen, og så venter en håndfuld fridage med tid til noget af alt det, vi ikke når til hverdag.

Jeg har købt lidt ind til kreative påskeprojekter med Bean. Hun elsker det, og hun er også rigtig god til at koncentrere sig i lang tid ad gangen om syslerier. Det er meget lidt legetøj, hun kan bruge lang tid på – men hun kan sidde i flere timer i træk og tegne og male.
krea-2

Vi har (og skal) puste æg. Bean lo indtil hun fik ondt i mave og kinder, mens hun pustede hvider og blommer ud af æggeskallerne – og hun var virkelig dygtig til det! De pustede æg skal males og pyntes. Jeg har også planer om at dekorere nogle af dem med bladguld.

I Flying Tiger har vi også fundet ‘magnetpapir’ til at tegne og klippe sine helt egne magneter, hvilket er så hyggeligt, og en spirepose til at gro basilikum. Karsen er fra børnehaven, og Bean synes det er SÅ spændende at følge processen, så vi følger op herhjemme med flere spiselige planter.

Jeg har også været i den lokale krea-biks og købt papæg til at male på og små begynder-broderi-sæt til sommerhuset. Og så har vi heldigvis masser af gode malebøger og hvidt papir på lager.

krea

Episke tømmermænd og noget om gode damer

I lørdags var jeg til påskefrokost for og med en ualmindeligt skøn samling kvinder. Alle som en er nogle, jeg har lært at kende gennem bloggen. Det havde jeg ikke set komme, da jeg startede med at skrive om at være gravid med Bean – men det er noget, jeg sætter endog meget stor pris på.

Vi havde hver især medbragt noget til bordet og så var der ellers fri snak og spisning fra 19-02, hvor jeg måtte kapitulere og forlade selskabet (som den første!). Som altid var der ikke et øjebliks stilhed, men derimod masser af gode snakke. Sjovt, pinligt, sårbart, personligt. Det hele kan tales om i det rette selskab.

Det er ikke første gang, Michala har lagt hjem til en dameaften, og for mig er det ikke en selvfølge at kunne ses med en flok, hvor alle kender hinanden. Jeg har ingen andre ‘flokke’ – en enkelt veninde, der har været i mit liv siden gymnasiet, en fra studiet, lidt flere fra studiejob og et par stykker fra APA. Jonas har derimod indtil flere herregrupper, som han tager på ture i vildmarken med eller i sommerhus en weekend.

Den mulighed har jeg ikke haft – og måske derfor sætter jeg så meget desto mere pris på disse aftener.

17883812_10158449894680375_4762403484531259921_n

Tømmermænd var der ikke mange af. Mest træthedstømmermænd, men de er naturligvis heller ikke at kimse ad. Derimod kommer mit livs mest episke tømmermænd ikke sjældent op i godt selskab som i lørdags. Nok også fordi de skete på en rejse til udlandet med ikke så få af de kvinder, jeg ses jævnligt med i blogsammenhænge.

For lidt over 2,5 år siden var jeg med på en tomatrejse og lærte en masse om bæredygtighed – og sidste aften, på en overdådigt lækker rooftop bar i Madrid sluttede jeg aftenen alt for sent med et par Black Mojitos… og kunne dermed starte morgenen efter 3 timers søvn med mit livs absolut værste tømmermænd. Jeg kunne ingenting. Ingenting. Til stor morskab for alle andre. Conni var så flink at købe en cola til mig i en automat i lufthavnen efter en ubehagelig taxatur i det tidlige daggry. Den var min livline på flyet og jeg havde god brug af åndedrætsøvelserne fra fødselsforberedelse hele den dag. Jeg blev hentet i lufthavnen af Jonas og Bean, og hvor min søde kæreste nok havde satset på lidt aflastning, så måtte han konstatere, at det var jeg helt klart ikke i stand til. Det er en stående vittighed, og det er også både virkelig sjovt og virkelig pinligt. Hverken før eller siden har jeg haft det bare i nærheden af så dårligt, og jeg kan ærligt sige, at jeg ikke kan forestille mig, at jeg nogensinde skal have en Black Mojito igen. Selvom de smagte virkelig godt, så vidt jeg husker…

Hakkebakkeskoven anno 2017

Der er noget særligt dejligt ved at kunne dele barndommens historier med sine egne børn. Jeg glæder mig til at pigerne bliver store nok til at opleve de samme magiske fortællinger som jeg selv husker mine forældres stemmer fortælle for mig, og Bean nærmer sig en alder til nogle af dem.

I sidste weekend var Bean og jeg inviteret i biografen for at se en af de historier, der er et fælles barndomsminde på tværs af mange generationer. Hvem kender ikke opskriften på Bagermester Harepus’ peberbagekager? Thorbjørn Egners ‘Dyrene fra Hakkebakkeskoven’ er blevet omsat til det store lærred med de skønneste dukker og et virkelig flot hold af danske stemmer.

dyrene-i-hakkebakkeskogen-hovedbilde

Det var en magisk formiddag. Ikke mindst fordi det endte med at blive en totaloplevelse, hvor ‘dyrene’ var til stede i fuld størrelse (og fuld sminke) helt oppe fra Dyreparken i Norge. Bean kunne næsten ikke være i sig selv af glæde og spænding og forbløffelse over, at det var de ‘ægte’ dyr, hun mødte og krammede. Tænk at få lov at give den ægte Bamsefar en kæmpe bamsekrammer! Så var det mindre vigtigt at det norske sprog var lidt svært for ørene at forstå…

Filmen er en fornøjelse. Fint fortalt i et tempo så også de små biografgængere kan være med, der er gode melodier og sjove indslag – og tilpas med spænding og drama til at også børn på 5, 6 og 7 kan være med. Bl.a. det mest uhyggelige pindsvin, jeg personligt nogensinde har oplevet!

Planlægger I at tage en tur i biografen i løbet af påsken med de små, så er Hakkebakkeskoven et godt bud.

Vi var så heldige at få et par af dyrene med hjem i form af bløde plysbamser, og mens Lillesøster kastede sin kærlighed på Bamsefar, så er den snu Mikkel Beans favorit. Hun har talt meget om, at han er en værre skidt karl, der alligevel ender med at blive god og lære at opføre sig ordentligt og filmens budskaber om at man skal være gode venner, og at man skal behandle alle pænt går rent ind hos børnehavebarnet.

Mikkel Ræv har også været med på tur i vildnisset i den lokale park, og Bean og ham sneg sig listigt rundt på jagt efter både mus og dumme mennesker, der skulle narres.

Jeg er stor fan af at kunne give alle en pause med lidt skærmtid af og til – i biografen som hjemme foran fjernsynet – men endnu bedre er det, når input fra skærmen bliver omsat til fantasi og leg i den virkelige verden. Når det sete inspirerer til at gendigte og opleve historierne gennem egne lege. Det er lige præcis dét, som den gode fortælling kan. Den lever virkelig når filmen er slut, fjernsynet slukket og bogen lukket i. Det er derfor, nogle fortællinger bliver klassikere – historier og barndomsmagi, som generationer vil kende og elske.

skaermbillede-2017-04-08-kl-3-18-19-pm

Find ud af, hvornår Hakkebakkeskoven går i nærheden af dig, lige HER

Pst! Jeg har lige set, at du kan gå all in, hvis dit barn også elsker Hakkebakkeskoven, og købe et kit til enten en Klatremus-trøje, en Mikkel Ræv-bluse eller Bedstemor Skogmus’ fine cardigan med perlemorsknapper. Jeg lurer lidt på Mikkel Ræv, selvom jeg egentlig har rigeligt at strikke på allerede. Kittet indeholder udover garn og opskrift også originalmærket til Dyrene i Hakkebakkeskoven samt nakkeskilt og vaskeanvisning, der kan syes i. Bedstemors jakke kommer også med perlemorsknapperne. Garnet er Dale Pure Eco Baby Wool. Økologisk og dyrevenligt garn. Farvesammensætningen i ræveblusen er lige i øjet og modellen er super anvendelig til hverdagsbrug. Find strikkekit, opskrifter mm. HER (søg på hhv Klatremus, Mikkel Ræv og Bedstemor Skogmus) Ret perfekt påskeferieprojekt, tænker jeg.

mikkel-raev-genser-2-6-ar-pack

Når ens børn har læst de officielle anbefalinger

Lillesøster er snart 21 måneder gammel. Hun er stadig vældig glad for mælkebaren som hygge og trøst. Det er et fast eftermiddagsritual, at vi skal ind i ‘D-ue. D-uel’ (red: stue, stol) og have ‘Mam-mam’, så snart vi har fået overtøjet af. Et par gange (eller 5) i løbet af natten og den tidlige morgen.

Jeg startede ikke min ammekarriere med at nødvendigvis at ville langtidsamme. Det er egentlig bare noget, der er sket af sig selv. En dag tager den anden, og pludselig er der gået næsten to år.

Bean fulgte Sundhedsstyrelsens officielle anbefalinger om fuldamning til 6 måneder og delvis amning til omkring et år. Hun stoppede selv, da hun var godt 13 måneder fra den ene dag til den anden. Done, finito, færdig. Jeg var ikke helt klar. Det var hun.

Lillesøster har tilsyneladende læst Sundhedsstyrelsens anbefalinger, fundet mere information, forkastet dem og i stedet forholdt sig til WHO’s officielle anbefalinger om amning til barnet er 2 år (eller længere).

skaermbillede-2016-12-18-kl-10-15-42-pm^^Photo credit: Frederikke Brostrup 

Jeg har elsket at amme. Bortset fra de første uger med Bean hvor det var svært og smertefuldt, så har det været fantastisk. Jeg elsker nærheden og samhørigheden. At kunne give ro, tryghed og antistoffer til pigerne. Ikke mindst, da Lillesøster var indlagt, var det en god følelse og en tryghed for mig, at hun stadig ammede.

Der er selvfølgelig stadig lidt mælk og gode antistoffer til Lillesøster, men efterhånden er det helt klart mest for nærheden og hyggens skyld, hun vælger mælkebaren til. Det er blevet en slags udvidet kram. Jeg kan mærke, at jeg er ved at være klar til at trappe ned og stoppe inden for nogle måneder. At få min egen krop helt og fuldt igen. At helt slippe praktikken, når jeg klæder mig på om morgenen. Jeg har haft tøj på, der har haft plads til en voksende babybule i godt 8 måneder og derefter tøj, der muliggjorde hurtig adgang til amning i halvandet år plus det løse.

Jeg trænger til at se bort fra funktion. Ikke mindst i lingeri-afdelingen. Jeg er virkelig glad for komforten og har nærmest boet i mine ammebh’er og toppe siden fødslen. Forleden var der kun en blondebody og et par knap så hverdagsegnede sæt fra Agent Provocateur i undertøjsskuffen, og da slog det mig, at jeg virkelig godt kunne trænge til at opgradere hele den del af klædeskabet med noget nyt, der passer til min krop efter to graviditeter og to lange ammeperioder. Gerne noget med blonder. Det må blive min belønning, når Lillesøster og jeg siger endegyldigt farvel til amningen.