Vinterferie. Mimbo Jimbo, kunst, date night, små madører og masser af tøffetid

Her er vores vinterferieplaner – måske I har nogle af de samme? Eller måske kan I finde noget inspiration til vinterferie i børnehøjde. I går fik hele min lille familie vinterferie. Både Jonas og de store piger har de næste 5 dage helt fri. Torsdag og fredag skal pigerne i hhv børnehave og fritidsordning, mens Jonas kan få forberedt de kommende ugers undervisning og rettet opgaver. Så går arbejdet ikke ud over vores eftermiddage og aftener, nemlig. Kender jeg mine børn ret, er de også ved at få lidt voksenkuller efter en lille uge sammen med os, så vi tror, det er den bedste fordeling for nu.  Der er allerede lagt en del hyggelige planer for ferien. For eksempel skal...

Der er så meget, voksne ikke forstår. Moluk og legemagi

Nogle ting forstår voksne bare ikke. Det tror jeg, de fleste børn kan tilslutte sig. Mon ikke også de fleste kan huske noget fra barndommen, der var MEGA-vigtigt, og som ens voksne simpelthen ikke fattede betydningen af? Det meste legetøj forstår jeg godt. Jeg fanger absolut fascinationen af fine og spændende kostumer, rollelegspotentialet i minikøkkener, dukker og timerne brugt med Playmobil og dyrefigurer. Af smukt trælegetøj, der taler til sanserne og æstetikken. Men små plastikdimser? Det fatter jeg ikke. Det gør mine børn til gengæld – og sikkert også dine! [Modtaget i gave] Moluk er et brand, der går hen over hovedet på rigtig mange voksne, men som til gengæld er fuldstændigt i øjenhøjde med små mennesker. Oogi, Plui og...

Intet nyt er godt nyt? Og en dagpleje-venlig Stockholmsweater

Jeg kan næsten ikke huske en længere blog-pause, end den, jeg lige har holdt. Det har ikke været helt frivilligt. Jeg er ikke løbet tør for emner at skrive om. Faktisk har jeg en hel, lang liste liggende med mere eller mindre færdige ideer og råskitser. Men tiden. Tiden. Januar gik med næsten 3 fulde ugers sygdom på tværs af børn og voksne. Virkeligheden indhentede os og mig, og der har været andre ting, der har fyldt rigtig meget og som har krævet en meget reel og vigtig indsats andre steder end online. Der kommer til at ske store forandringer for vores familie i løbet af dette år. På flere fronter, og det fylder. Så er der hende min baby....

Det oversete barn – og de første 100 skoledage

Jeg har for mange børn og for få hænder i øjeblikket. Når éen får tænder og en anden er syg, så er der ikke helt samme tid til det tredje barn, der ikke gør så meget væsen af sig. Det er virkelig en udfordring, der kommer til at kræve at vi konstant er opmærksomme. Både nu og fremover. At skulle fordele sol og vind nogenlunde ligeligt er en balancegang, og det vil sandsynligvis være sådan, at vægtskålen altid tipper lidt til den ene eller den anden side. Min førstefødte føler sig en smule overset i øjeblikket. ‘Det er de små, der får AL opmærksomheden’, græd store K forleden. Det passer ikke, men jeg kan godt forstå, det kan føles sådan....

Når ulvetimer bliver til ulvedage – sådan skaber vi positiv kontakt i trodsalderen

Der er få ting, der er så træls i ordets mest jordbundne forstand som ulvetimen. Det tidspunkt på dagen, hvor alles energi er i bund og overskuddet roder rundt på gulvet sammen med nullermænd, afsparkede vinterstøvler og den lille legetøjsdims, som var megavigtig i morges lige inden alle skulle ud ad døren. I øjeblikket er ulvetimer blevet til ulvedage hos os, når den treårige kæmper for at finde sig selv midt i en trodsalder. Vi har indtil videre ikke set så meget til de ellers frygtede ‘terrible twos’, men jeg skal da lige love for, at vores to store piger er nogle hårde nysere, når de rammer deres treårs fødselsdag og træder ind i threenager-året. Det er drama på drama,...