Ingen Dikkedarer – et stort egoprojekt

Jeg løftede sløret en smule for mit store egoprojekt i sidste blogindlæg, og nu er der nogenlunde nok masker løbet over pindene til at det giver mening at tage lidt billeder af processen. Jeg har (som nok en hel del derude i strikkeland!) kastet mig over Mettes Ingen Dikkedarer cardigan, der er mindst ligeså enkel, brugbar og fin som sin ’søster’, sweateren, som jeg har strikket to eksemplarer af indtil videre. Bortset fra, at vrangmasker aldrig bliver mine yndlinge, så er jeg næsten endnu mere begejstret for cardiganen end sweateren. Det siger ikke så lidt. Det er også altid fint at lære noget nyt, og dette er mit første forsøg med Provisorial Cast On (jeg har indsat et videolink nederst...
   

Olivengrene og genfundet strikkemojo

‘Mor? Jeg vil gerne ønske mig nederdelen, du skal strikke, i sort’, sagde den fem-årige i går, mens vi gik i børnehave. … Således rakte hun håbefuldt og kærligt en olivengren ud ovenpå en af de mest rædsomme putte-sessioner, jeg kan huske. Hvor alt gik i hårdknude, hvor konflikten eskalerede og hvor vi begge endte tårevædede og udmattede. Sort er den farve, jeg bruger mest, og dermed oplever K den som min yndlingsfarve. Så når hun beder om at få en nederdel i sort, handler det i mindre grad om, at hun faktisk ønsker det og i større grad om, at hun siger undskyld med andet end netop det ord. Vi havde allerede fundet hinanden igen, inden vi gik ud...

Overspringshandlinger, leoprint og restauranter forbudt for voksne

[ Indeholder reklame ] Det er blevet lidt tungt herinde på det sidste, synes jeg. Det fylder bare så pokkers meget i øjeblikket. Det med raseriet, med børn der afsøger grænser og som mangler at kunne selvregulere temperamenter henholdsvis. Jeg trænger til en pause. Ikke mindst fra at skrive om det. Så i stedet vil jeg fortælle let og overfladisk om noget af det gode, der sker. Om en ny, fin termojakke, K har modtaget i gave, og som hun er evigt glad for. Om at tage på restaurant forbudt for voksne. Om rare ting. Det kan man godt have brug for. Ikke mindst en tung torsdag i silende regn. Jakken kom ind ad døren forleden, og det er en...
   

#objectsforoutfits

Nogle gange er det nemmere at blive i overfladen og det overfladiske end at dykke ned bagom. At kigge på billeder af smilende børn i stedet for at forholde sig til skrigende, vrede morgener og temperamenter, der slår gnister. At gå på opdagelse i småfjollede, men nuttede hashtags og undlade at reflektere alt for meget over sorgen i at fejle og at måtte pakke sine egne følelser ned og vende sig bort fra et grædende barn bag en rude. På engelsk hedder det at compartmentalize. At opdele sindet i pænt forseglede bokse, så det grimme og svære kan gemmes væk, mens man holder fokus på det hverdagsagtige og voksenpligterne. Så man undgår at sætte sig i fosterstilling lige efter man...

At skulle være stor, når man er lille

Weekenden synger på allersidste vers, og herfra kan vi se ud mod en uge, der indeholder flere aftener med planer end uden. Faktisk er det vist kun to gange i løbet af de kommende 7 dage, at vi alle fire kommer til at spise aftensmad sammen. Det er heldigvis undtagelsen snarere end reglen, men jeg taler på både Jonas’ og mine vegne, når jeg siger, at et par aftener uden børnene vil være en lise efter denne weekend. Vi elsker dem. Pigerne. Begge to, højt og inderligt. Uendeligt og altid. Det ændrer bare ikke på, at selv den mest favnende og rummelige forælder kan blive træt helt ind i knoglerne af konstant at balancere på en knivsæg for at undgå bare...

At putte børn med en flaske vin

Jonas: Så, piger. Nu skal I sove og jeg skal nok putte jer og sidde herinde K: Ja. Med en flaske vin! E: FLASKE VIN Forældrene er flade af grin og laver en mental note om at lære den fem-årige forskellen mellem ‘flaske’ og ‘glas’ og eventuelt forklare, at et putte-glas kan være absolut nødvendigt. Afhængigt af, naturligvis, hvornår på ugen det er og hvor store bøvlehoveder børnene har været i løbet af dagen. Bare fordi det på en eller anden måde ville være så uheldigt, hvis hun sådan fik fortalt i børnehaven, at far drikker en flaske vin, når han putter sine døtre. Nåmen det var den lørdag aften, vi kom fra. Når lige børnene sover, altså.
   

Når man skal passe ekstra godt på maven

[ ANNONCE ] Det giver god mening at passe på sin mave. Det er trods alt maskinrummet for hele vores virke, og alle der nogensinde har haft bøvl med maven, ved, at det om noget kan slå én helt ud. Man kan ganske enkelt ikke noget som helst, når maven ikke fungerer. Det giver god mening, når 70% af vores immunforsvar er knyttet til tarmen. Det giver altid mening at passe godt på maven, men det giver særligt god mening, når man ikke kun har sig selv at tage vare på. Særligt som gravid bliver hele det indre system udsat for en del påvirkninger, når de fleste organer skubbes til side til fordel for et stadigt voksende menneske-in-the-making. Og særligt...

Et (farligt?) tip om 40% på Comme Ci Comme Ca

Forleden svingede jeg cyklen forbi Saxogade på vej hjem fra arbejde. Eller. På vej hjem er måske så meget sagt, når det er i den diametralt modsatte retning af vejen hjem. Men jeg tog i al fald en detour for at kigge forbi Normas og ae lidt mere på de smukke kimonoer, kigge på papirkunst og lækre møbler – og for at få en kop kaffe og en god snak om bæredygtighed, om ansvarlighed og forældreskabets svære balancekunst med Anja, der er en af kvinderne bag de mange, gode initiativer og fine små butikker på Danmarks sociale handelsgade. Inden jeg vendte cyklen og næsen hjemad for alvor, kiggede jeg også ind i Heidi & Bjarne, hvor de lige nu har...

At miste sin strikke-mojo

Jeg plejer at have et strikketøj i hænderne, hver eneste chance jeg får, og sådan har det været i snart 3 år. Hver aften og gerne lidt om eftermiddagen også – og i weekenden med E sover middagslur. Men de sidste par uger har jeg virkelig skulle overvinde mig selv for at finde garn og rundpinde frem. Jeg har simpelthen mistet min strikkemojo. Eller. Rettere: jeg kan simpelthen ikke finde mit næste projekt. Jeg har strikket, pillet op, strikket, pillet op og gennemgået den efterhånden omfattende samling af opskrifter for at se, hvad der kunne friste, men intet rammer lige plet. Det er rigtig frustrerende, for jeg elsker at strikke. Og det er endnu mere frustrerende fordi jeg bl.a. har...
   

Capsule closet – udfordringer og fordele

Det er efterhånden noget tid siden, jeg ryddede ud i pigernes og min egen garderobe med henblik på at skabe en capsule closet. Formålet var og er både at skabe fysisk plads til alt vores tøj på relativt begrænset plads, men det handler bestemt også om at gøre garderoben overskuelig og kun at have tøj, der faktisk bliver brugt, som passer og klæder mig – og som jeg er rigtig glad for. Jeg fjernede cirka halvdelen af min garderobe og omkring 40% af hver af pigernes. Det er gået over al forventning, og jeg har her samlet og forsøgt at svare fyldestgørende på nogle af de spørgsmål, jeg har fået fra jer. Når jeg har mere erfaring med hele konceptet...

Date night

Det sker ikke så tit. Slet ikke efter barn nummer to meldte sin ankomst og viste sig at være en langtidsammer, men en vaskeægte date night er absolut værd at prioritere i ny og næ. Mine forældre tilbød at hente og passe pigerne i fredags, og vi greb chancen og ledte rundt efter noget at lave sammen, der var lidt anderledes end at spise ude. Ikke at der er noget galt i det. Vi elsker god mad og tosomhed over et bord, men nu havde vi chancen for at bruge lidt længere tid. Vejret viste sig fra sin allerpæneste og mest sensommerlige side så vi sprang på cyklerne og tog S-toget et stykke nordpå. Farum Jazzklub, som ligger lige op...

September-tip: Gratis mini-kokkeskole for børn

Kan du huske stoltheden ved at lave dit første måltid helt selv? Jeg tænker, det handler om en grundlæggende tilfredsstillelse af et urinstinkt om selvopretholdelse, selvom en fem-årig næppe ville reflektere sådan. I al fald ikke direkte adspurgt. Jeg kan godt huske det, og jeg er så glad for at mine forældre lod os have mad-dage derhjemme, hvor min søster og jeg skulle stå for menuen. Som halvstor teenager var det ikke altid lykken at skulle være med i køkkenet, men det har givet mig en grundlæggende forståelse for råvarer og madlavning, som jeg ikke ville være foruden. Så. Tak for det, mor og far. Det er et eksempel til efterlevelse, og lige nu er der en oplagt mulighed for at lade...