Langtidsamning, lingeri og tanker om ammestop

[ Reklame – samarbejde med Hunkemöller ] Der var engang, jeg gik ret meget op i det inderste lag af min påklædning. Og brugte en del penge på den også. Så blev jeg gravid og mor og ammende, og så fik bh’er en anden funktion og formål. Men nu. Næsten 8 år efter min første baby og (måske?) ved den sidste tid af mit sidste ammeforløb, er jeg på vej til at genfinde lysten til smukke bh’er. Jeg troede egentlig, vi var igang med at stoppe amning for flere måneder siden. Sådan gik det bare ikke, for min mindste lille pige er mindst ligeså glad for ‘mam-mam’ som hendes mellemsøster var. Selvom der over det sidste halve år er skåret...

Det skal vi lave i vinterferien. Tøffetid, krea, kunst og lækkerier

Egentlig er der ikke så langt mellem juleferiens afslutning og vinterferiens begyndelse, men i mørke og kulde og blæst og regn føles det som mere end velkomment med en pause fra hverdag for os alle. Vi skal ikke noget vildt, for jeg har ret beset jo ikke ferie. Men vi skal bruge mere tid sammen end vi plejer, og vi skal gå på opdagelse i nogle af de fine åndehuller, byen byder på. Det er blandt andet derfor, vi elsker at bo herinde. Vi skal have tid til at sysle og nusse rundt i hyggetøj hjemme. Lave kreaprojekter i børnehøjde. Tage forbi Torvehallerne og smage os igennem standene. Ligesom sidste år kan man købe en madbillet til børn, der fører...

Min førstefødte. Indre uro og ydre glæde

Der er ingen større omvæltning, jeg kender til, end at blive mor. Intet, der helt på samme måde vender op og ned på alt i livet. Ikke mindst ved det første barn, som katapulterer éen ind i en verden og virkelighed, der er markant anderledes end noget før og efter. Og ind i en kærlighed, der vokser sig større end man troede, den kunne være. Mere grænseløs, mere absolut. Nu siger jeg ‘vokser’, og det er med fuldt overlæg. For mig kom moderinstinktet med den positive graviditetstest og blev cementeret ved fødslen. Den altovervældende opgave at beskytte og tage vare på mit barn. Kærligheden kom efterhånden. Vi voksede ind i hinanden og lærte hinanden at kende. Kolikken aftog og smilene...

Mit egenrådige, empatiske midterbarn

Af og til får jeg spørgsmålet om, hvordan det er at have tre børn. Om det er nemmere eller sværere eller det samme som to. Der er ikke et entydigt svar. Hverken for mig eller for nogen andre, for moderskabet er en absolut individuel oplevelse og børn er absolutte individer. Der er til gengæld også grundlæggende ligheder og genklang på tværs af landegrænser, generationer og gennem skærmene. På mange måder er det ikke mere vanskeligt med tre end med to. Man er vant til at jonglere mellem behov, vant til at balancere logistik, vant til at måtte dele sol og vind. Men alle de ting bliver ikke ligefrem mindre komplicerede af at tilføje et ekstra barn. Personligt har jeg hvilet...

Marie Kondo, minimalisme og at bo fem mennesker på 95 m2

Sidste år i januar var Marie Kondo og hendes ‘spark joy’ oprydning på alles læber. Og i manges skabe og skuffer også, når man kiggede ud over Instagram. Jeg ved ikke, hvor mange, der holdt ved. Som stadig folder i nydelige trekanter og stabler på højkant. Bølgerne gik højt dengang og mange følte sig stødt over hendes opfordring til at rydde ud. Prikkede hun til noget, der måske længe har ligget og ulmet hos mange? Fornemmelsen af at drukne i ting og alligevel ikke føle, man har det hele. Jeg ved det ikke. Jeg kan kun tale for mig selv, og jeg havde et indlæg på vej sidste år netop om at rydde op og ud. Så var det bare...