Tanker om jul og nærvær

Vi trænger til nærvær, til energi og til overskud. I takt med at lyset svinder trækker mit humør og tanker også altid indad. Det kommende årsskifte bringer altid refleksioner om vaner, hverdag og hvordan vi har tilrettelagt vores liv. I år holder vi ikke julestue. For første gang i 8 år har vi ikke indbudt venner og familie til at samles hos os den første søndag i december. Jeg er med årene blevet markant bedre til at erkende mine begrænsninger og agere ud fra dem. Jeg lader mig selv mærke efter og stole på, at jeg godt må sige fra. Julestuerne har været dejlige alle årene. De er også et stort arbejde, og det arbejde skal være drevet af lyst...
   

Uventet frihed og hverdagsluksus

Der er ikke mange pauser i livet. Vi har valgt det sådan – valgt at få to børn, valgt deltid til mig og for Jonas’ vedkommende et job der giver masser af tidlige eftermiddage. Det er bevidst og med fuldt overlæg og det er sådan, fordi vi ønsker at give pigerne mindst mulig tid i deres respektive daginstitutioner. Fordi de er små endnu og fordi deres primære behov er at være med os. Jeg husker på et tidspunkt en samtale med en bekendt om arbejdsliv. Jeg fortalte, at jeg som regel har fri kl 15, og hun udbrød at så måtte det være skønt med en time for mig selv hver eftermiddag. Jeg blev så overrasket over den respons, at...

#tegndindrøm – skoleparathed og fremtidsdrømme

[ ANNONCE for Københavns Kommune ] Astronaut, kok – eller noget helt andet? I folkeskolen styrker vi det enkelte barn fagligt og socialt, så alle får de bedste muligheder for at blive den, de gerne vil være. Sådan skriver Københavns Kommune i den kampagne, der kører i øjeblikket, hvor det er tid til at indskrive sig i folkeskolen. I al fald for os, der snart har skoleparate børn og bor i Københavns Kommune. Her banker virkeligheden (lige lovlig heftigt!) på i november måned. K er 5,5 og hun ved udemærket godt, hvad der venter i august 2018. Der starter hendes karriere som skolebarn nemlig på vores lokale folkeskole. Hun er klar. Hun glæder sig til at lære at læse og skrive og...
   

8. sygdomsuge og noget af en weekend

Bortset fra barselstiden, så mindes jeg ikke mandag som en dag, der på den måde er noget at se frem til. Men oven på denne weekend føles en marginalt mere almindelig mandag som en lise… Vi går ind i 8. sygdomsuge i streg. Pigerne er friske og glade og søde og skønne. Heldigvis. Jonas er stadig rigtig syg. Vi afventer blodprøvesvar fra sidste uge for at finde ud at om det alt, alt for høje infektionstal skyldes en ‘uskyldig’ kold lungebetændelse eller om det er noget så grimt som legionella. Da jeg fik den serveret som en mulighed fredag eftermiddag var jeg lige nødt til at gå lidt ud for mig selv, sætte mig ned og trække vejret ekstra dybt...

Glimmer på. Også til jul

Kalenderen siger snart midt-november, og selvom vi hovedsagligt forsøger at holde hovedet oven vande oven på alt for mange ugers sygdom, så er julen så småt begyndt at snige sig ind i bevidstheden. Sammen med den også lysten til at finde nogle af traditionerne frem igen og dele dem med mine nærmeste. E er endnu for lille til at kunne huske julen for alvor, men K glæder sig allerede. For første gang i 8 år holder vi ikke julestue i år. Selvom det hvert eneste år har været noget så hyggeligt at fylde hjemmet med gæster fra nær og fjern, så er julestuen et stort arbejde at få planlagt og forberedt. Det skal være lysten, der driver værket, og det...

Julegaveidé – den fineste, illustrerede verdenshistorie

I mandags kiggede lille E og jeg forbi den lokale boghandler, hvor hele det ene vindue er dekoreret med en ny, skøn historiebog. E har været vildt optaget af både ting og billeder i bogen, hver gang vi har passeret, og nu hvor vi endelig var forbi, mens butikken faktisk var åben, smuttede vi indenfor, så jeg i al ubemærkethed kunne købe bogen med hjem, mens hun læste i nogle af de børnebøger, der er sat frem som læseeksemplarer ved siden af en hyggelig lænestol. Planen er, at Tidslinjen af Peter Goes skal være en fælles julegave til pigerne. Det er en af den slags bøger, vi skal læse i og undersøge sammen. Jeg elsker boggaver. Måske især til børn,...
   

Problemet med inklusion

Nogle indlæg er sværere end andre at skrive. Dette har ikke været let, for det er en svær balancegang at skrive og tale om det, der ikke fungerer. Især i en sag som denne. Til gengæld er det også ord, jeg har brug for at skrevet ud. Derfor vil jeg lige starte med at gøre noget helt klart. Jeg har den dybeste respekt for det arbejde, pædagogerne udfører. Jeg ser hver dag, hvordan de knokler og hvor unfair deres arbejdsbetingelser er i den situation, de er i. Det handler ikke om deres indsats, faglighed eller professionalisme og omsorg for børnene. Jeg er heller ikke ude på at pege fingre af bestemte børn, men i stedet italesætte forhold i hvilke inklusion...

Ingen Dikkedarer Cardigan, garndetaljer og mine tilpasninger

Siden jeg første gang lagde garnkombinationen ud på Instagram og gik igang med min udgave af Ingen Dikkedarer Cardigan, har jeg løbende fået spørgsmål på hvilke garner og farver, jeg har strikket i. NU er cardiganen endelig færdig. En lille måned har det taget mig, kombineret med et par, mindre projekter undervejs. Jeg er ikke decideret langsom, men jeg er altså heller ikke den hurtigste strikker, så det er et overkommeligt projekt, for den let øvede. Stort, bevares, men ikke umuligt. Især fordi størstedelen af det er dejligt ukompliceret fjernsynsstrik (eller kørestrik eller zenstrik om man vil) Tilpasninger i opskriften Cardiganen er glatstrikket med raglanærmer og en rigtig fin ribkant hele vejen fra nakke til nederste kant, og diskrete inderlommer...

7. uge med sygdom

Vi troede lige. Energiniveauet havde været stigende siden torsdag og appetitten på vej tilbage. Vi lod endda skuldrene sænke lidt tættere ned på deres normale niveau og forestillede os en uge uden kig i kalendre og afvejningen af hvem der havde mindst på dagsprogrammet eller hvem der lettest kunne aflyse dagens planer. Hvem der kunne flexe timer, lave aftaler med kollegaer og bruge omsorgsdage eller købe sig fri for egen regning. Vi troede lige, at vi kunne have en helt almindelige børnefamilieuge for første gang siden før efterårsferien. Indtil E stod op fra sin middagslur med blanke øjne, blussende kinder og varm pande. Indtil hun brugte resten af dagen på at hvile sig eller sidde på mit skød. Vi går...
   

Bullet Journal (for begyndere)

Er I mon (også) hoppet med på den analoge dille, der har bredt sig de sidste måneder herhjemme? En Bullet Journal. En slags opdateret, personliggjort dagbogskalender. En videreudvikling af de Mayland-kalendere, der endte med at bugne med små noter, tegninger, biografbilletter og andre vigtige skiblerier, når året nærmede sig sin afslutning. Sådan en fulgte i al fald mig fra noget i retning af 7. klasse til 3. g. Og måske i virkeligheden også i min universitetstid, men det kan jeg faktisk ikke huske. Mon ikke de fleste af os har masser af kalendere. Både de digitale slags, der kommer med pop-up remindere om dagens aftaler, og de væghængte family planner-typer, der holder styr på hele familiens aktiviteter. Sidstnævnte er jeg...

Halloween i børnehøjde

Det meste af weekenden brugte vi på at forberede en (u)hyggelig Halloweenfest for K og en flok af hendes små veninder. Eftersom jeg var alene hjemme med pigerne, var det efter devicen, at det ikke skulle være for kompliceret, men heldigvis kommer man ret langt med enkle virkemidler. Og en pakke snydespindelvæv! Det er ikke sidste gang, jeg gør mig i den slags, for det er jo virkeligt sjovt at arbejde med og skaber den helt rigtige stemning. Jeg satte det meste af spindelvævet op lørdag aften, efter jeg havde puttet pigerne – til stor overraskelse og glæde, da de vågnede og så, at edderkopperne havde haft travlt over natten. Anledningen var egentlig ikke så meget Halloween, som at vi...

Nostalgi

I dag, for præcis fem og et halvt år siden, gjorde vi rent og overdrog nøglerne for vores gamle lejlighed. I dag, for præcis fem og et halvt år siden, var vi trætte og matte ovenpå flytningen dagen før. For præcis fem og et halvt år siden, fortalte jeg Jonas, at jeg mente, jeg havde fået de første veer midt i aftensmaden i vores nye hjem – for første gang ved vores spisebord i den spisestue, der nu deles af fire mennesker hver dag. Han affejede det. Det var sikkert bare overanstrengelse og i øvrigt går førstegangsfødende altid over tid. Ikke denne førstegangsfødende. Jeg har aldrig nået en terminsdato. I morgen, lidt over 10, fylder K fem et halvt år. For det...