Meyermetoden – fødselsforberedelse part to

Onsdag formiddag havde vi andet møde og fødselsforberedelse med Heidi (læs om vores første møde HER) og vi gennemgik Meyermetoden, som Heidi har udviklet, lærte rebozomassage og så havde Heidi også en doptone med, så vi fik hørt babys hjertelyd endnu en gang. Det bliver jeg altså aldrig træt af, og selvom baby er vældigt aktiv og har været det siden uge 16 og mange gange om dagen (samt det meste af aftenen. Hver aften) giver den fuld gas i maven, så er der noget ret magisk over at høre den fine rytme, som det lille hjerte producerer.

Forresten. Bean syntes i går eftermiddags, at baby skulle have en lille sang og lagde sit hoved (ret tungt) til rette på min mave. Når Bean ellers lægger hænder eller hoved på maven, så plejer baby at opfatte det som startskud til fest og løjer med spark op i lungerne på mig og hovedvrid ned i bækkenet (det svier pænt meget, skulle jeg hilse og sige!), og i går kunne jeg tydeligt mærke det lille menneske lægge an til at mosle – lige indtil den storesøster gik igang med at synge vuggeviser. Så blev der med et roligt og afslappet derinde. Jeg er helt overbevist om, at baby nød sangen og kunne mærke den kærlighed og omsorg, som den var udtryk for. Åh, hvor jeg glæder mig til at opleve Bean folde sin kærlighed ud, når baby for alvor bliver en del af vores familie. *smeltesmelte*

Nå. Tilbage til emnet. Heidi udstråler sådan en ro og er et så umiddelbart behageligt menneske, at man kun kan føle sig tryg og taget godt hånd om i hendes selskab. Det er en virkeligt god egenskab hos en jordemoder, skulle jeg hilse og sige. Derudover er det tydeligt, at Heidi brænder for sit fag, for sin metode og ikke mindst mulighederne for at give flest mulige kvinder redskaberne til at få rigtig, rigtig gode fødselsoplevelser.

Sidst talte vi om, at konceptet ‘i smerte skal du føde’ er bundet op på kultur, religion og historie, og at vi med de rigtige, gode redskaber har alle forudsætninger for at have fødsler uden decideret smerte. Dermed ikke sagt, at fødsler og veer ikke kræver masser af fokus og hårdt arbejde for at det kan lykkes. Det gør de, og det er bl.a. derfor omfattende fødselsforberedelse burde være obligatorisk. Jeg kender ingen, der kaster sig ud i et stort projekt – uanset om det er en Iron Man, maraton, studievalg eller boligkøb – der ikke undersøger og afsøger mulighederne. Og i forhold til store fysiske præstationer, så giver det også kun mening at forberede sig fysisk og mentalt, således at man både har en krop, der er i form til det, den skal og ikke mindst at man har nogle (mentale) strategier til at komme videre på en god måde, når man bliver udfordret undervejs.

Et af Heidis redskaber er Meyermetoden, som hun selv har udviklet. Hun skriver bl.a. om metoden:

Metoden hjælper til afslapning og hengivelse til fødselsarbejdet, idet den bryder angst-spænding-smerte kaskaden og muliggør fødsel uden modstand.
Mange af mine fødende kvinder har haft enorm støtte ved hjælp af Meyermetoden, som jeg enten har udøvet eller nemt instrueret deres partner i. Den er flere gange blevet kaldt Den naturlige epidural idet kvinderne oplever markant ændring i fødslens smerteudtryk, når metoden tages i brug.
Jeg har udviklet Meyermetoden med baggrund i akupressur, Body-SDS og hypnoseteknikker, men også ved viden om smertesensorering og nocebo effekt, som var emnet til mit bachelor projekt i 2012.

Heidi demonstrerede Meyermetoden først på mig og efterfølgende på Jonas, og selvom jeg (tilsyneladende) er ret god til at afspænde, flytte fokus og trække vejret, så var det ret markant at mærke, hvordan det blev lettere at afspænde, når jeg skulle fokusere på at mærke de fokuspunkter, hvor Heidi trykkede og ikke mindst giver det for mig rigtig god mening, at punkterne følger en krydsbevægelse ned gennem kroppen – det er træning i krydsbevægelse, der styrker forbindelserne mellem de to hjernehalvdele og bl.a. en af årsagerne til, at det er vigtigt at babyer lærer at kravle. Krydsbevægelser sætter dermed hjernen på ekstra arbejde og fjerner fokus endnu mere fra, hvad der ellers foregår i kroppen.

Desuden satte Heidi ord på, så det blev en guidet rejse igennem kroppens fokuspunkter. Både fra pandeben til fod og tilbage igen. For mit vedkommende var det særligt tryk på skulderen, der ‘gav’ noget og fik mig til at spænde af, og i forhold til en fødsel er skulderen også et ‘safe spot’ – i skulderpartiet skal der ikke arbejdes for at få nogen baby ud!

Det er en metode, der hjælper med at grounde og afspænde den fødende, når der er behov for det – når jeg skal have hjælp til at holde mit fokus og få ro på igen, og således ikke en metode, der skal bruges fra første til sidste ve.

De næste uger skal Jonas og jeg øve os på fokuspunkterne, så de og mønsteret kommer til at sidde på rygraden af os begge, men der er ingen faste regler for, præcis hvor berøringerne skal lægges – de skal bare ikke have noget med maven at gøre. Det er jo livmoderens spænding, fokus skal flyttes væk fra! Et andet (og umiddelbart virkeligt effektivt!) redskab var også at bede mig om skiftevis at vippe med højre lillefinger, venstre storetå etc. – igen for at rette fokus et andet sted hen end livmoderen. Måske er netop det særligt effektivt for mig, fordi jeg er auditivt højre/venstre-forvirret. Jeg er udemærket klar over, hvor højre og venstre side er, men jeg kan sagtens pege den rigtige vej og sige den forkerte retning. Det er skønt, når vi er ude og køre bil… 😉

Vi nåede også omkring rebozomassage og fik lov at låne Heidis rebozotørklæde. Jonas lærte, hvordan han kan ‘ryste mig’ både som afspænding og til ve-stimulering. Afspændende lænde-rebozo er absurd dejligt. I det hele taget er al massage, der fokuserer på lænden skønt for mig, når jeg er (høj)gravid.

Vi er igang med at finde datoen for en tredje omgang fødselsforberedelse, hvor temaet bl.a. bliver dels at finde et anker (igen; til at grounde mig/den fødende og give ro på) og dels vejrtrækningen. Det tænker jeg også at skrive lidt om, og så skal jeg selvfølgelig nok fortælle meget mere om det hele, når fødslen er vel overstået!

^^Meyermetoden in action – bemærk krydsbevægelserne, særligt på nederste billede. Heidi veksler hele tiden mellem højre og venstre side ned igennem kroppen og tilbage igen og slipper ikke et fokuspunkt, før hun har hånden på det næste, så der bliver en ubrudt berøringslinje hele vejen igennem.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram