Lad mig sove i fred!

Økologiske søpapegøjer og en hyggelig børneserie

Kender I serien ‘Søpapegøjernes Ø’ (eller ‘Puffin Rock’ som den hedder på originalsproget?)

Begge piger er helt vilde med den – og det er egentlig noget af en bedrift, når der er over 3 års aldersforskel. Fortælletempoet er dejligt roligt, farverne rare og figurerne søde. Tegneserien handler om søpapegøje-søskendeparret Oona og Baba som er storesøster og lillebror. De tuller rundt på deres fredelige ø og udforsker den, mens mor og far er ude og finde mad. De to har venner på tværs af dyreracer og løser hverdagsproblemer og konflikter på en fin måde. Oona lærer også sin lillebror om hvordan man er en rigtig søpapegøje, og netop den del – at lære fra sig – tror jeg, K relaterer rigtig meget til.

Serien minder faktisk om noget, der kunne være produceret på DRs B&U-afdeling – ment absolut som ros! Jeg synes DR igennem tiden har lavet og laver virkelig godt børnefjernsyn. Ramasjang er en fantastisk kanal.

soepapegoejer^^Søpapegøjebody og søpapegøje-sweater på udsalg HER (jeg viser blusen på Bean, når den kommer hjem) // Sort bluse med peplum og prikket kjole på udsalg HER (Bean har modtaget disse i gave, og hun (og jeg) er så glad for dem. De er bløde, fine og i rigtig god kvalitet)

Lille E er generelt vild med ALT med dyr, og hun kommenterer ivrigt på dem, der dukker op på skærmen. Af samme grund er pauseskærmen med glidende dyrebilleder faktisk hendes yndlingsfjernsyn… ‘Pip-pip’, ‘haps-haps’ (red: krabber) eller ‘uIJ-uIJ’ (red: sæler) og ‘Uh-uhhh’ (red: ugler) fortæller hun løbende, som historierne folder sig ud. K holder af de små fortællinger og ikke mindst af temasangen, som hun nynner og synger på alle tidspunkter af døgnet i øjeblikket. Den er ret fin. Og markant mere til at holde ud end diverse upbeat og uptempo versioner fra amerikansk børnetv.

Serien vises på DRs Ramasjang, men når der skal binge-watches eller mor og far skal sove liiiidt længere, så findes den heldigvis også på Netflix. K kan selv stå op, gå ind i stuen og sætte sig til rette med iPad og et varmt tæppe i sofaen, mens vi vågner op i soveværelset ved siden af. (Jaja, vi er skrækkelige forældre – men hvis du har læst om vores søvnvaner, så ved du, at vi tager AL den søvn, vi kan få!)

Derfor er jeg ikke i tvivl om, at K bliver ret vild med den lækre, økologiske sweater, jeg netop har klikket hjem til hende. Vi blev introduceret for islandske Iglo & Indi sidste år, og jeg er blevet ret vild med både kvalitet, udtryk og ikke mindst at det er ordentligt produceret! Jeg har fundet Iglo & Indi søpapegøje-sweateren på tilbud HER hvor der også er en body til de små – og meget andet af brandets fine print. Bl.a. med pandaer.

2 kommentarer

  • Mia

    Uh, herhjemme er serien et hit – både hos A på halvandet, og hos mor og far.
    Jeg synes det er så fint, at den er sådan lidt informativ, med små facts om dyrene, fortalt så alle kan følge med. 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lad mig sove i fred!