Når jeg skal tilbage på arbejde…
… glæder jeg mig rent faktisk helt oprigtigt til éen ting.
Det er ikke at kunne drikke min kaffe varm. Det har jeg kunnet 96% af tiden på barsel. Jeg er blevet ret god til at time min daglige kop kaffe.
Det er ikke at have samtaler med andre voksne. Det har jeg haft løbende – også fagligt i form af blogarrangementer, og i øvrigt er jeg vældig god til at være i mit eget selskab.
Jeg glæder mig til ikke at være den, der ikke længere har det altovervejende ansvar for husholdningen. Jeg glæder mig til at være den, der kan gå ud af døren om morgenen og efterlade et hjem i kaos. Tallerkener fra morgenmaden (og eventuelt aftensmaden også) strøet ud over stue og køkken – børnenes nattøj spredt over stuegulvet – legetøj, dyner og kaffekopper placeret med (skødes)løs hånd på de fleste flader. Sådan ser her ud lige nu, hvor Jonas har været oppe med pigerne hele morgenen, mens jeg har fået lov at sove. Sjovt nok ser hjemmet anderledes ud, når rollerne er omvendte.
Mest af alt glæder jeg mig til at være den, der kommer hjem til en lejlighed, hvor køkkenet er ryddet og rent, tøjet vasket, tørret, foldet og lagt på plads, oprydning og sengeredning på magisk og forunderlig vis er foregået i løbet af dagen.
Kommer det til at ske? Nja. Man har lov at drømme, ikke?
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Åh det er præcis det samme her… Så sent som denne morgen, hvor jeg kom lidt senere ned med mindsten 🙂 Til gengæld kom min mand hjem den anden dag og spurgte helt forundret, om den lille ikke havde sovet i løbet af dagen, fordi der ikke var støvsuget…. Ahem.