VIND: Leg og lær med LEGO DUPLO

[ANNONCE – KONKURRENCE]
Vi har to store kasser fyldt med LEGO DUPLO herhjemme. Noget er gaver, noget er arvet, noget er fundet på loppemarkeder eller købt – og Bean har leget med det siden hun var knap et år gammel. Det er sjovt og spændende for små fingre at røre ved (og savle på), og efterhånden som motorikken udvikles kan der bygges utrolige ting. Bean er efterhånden så stor at det intet problem er for hende at få klodserne til at makke ret – og det åbner for et fantastisk fantasiunivers, hvor der bygges og fortælles eventyrlige historier med drager, prinsesser og superhelte – eller hvor hverdagslivet undersøges og genfortolkes i børnehøjde. LEGOs leg er foranderlig og kan som andet rigtig godt legetøj udvikle sit potentiale i takt med barnets udvikling. Det kan vi li’!
Vi har fået lov at teste det store LEGO DUPLO Skov:Park-sæt, og det faldt i rigtig god jord her på Beans tredje hjemmedag i streg (for nej. Hun ville IKKE i børnehave efter at have været med Jonas på et par timers arbejde som verdens yngste gymnasieelev). Vi brugte Lillesøsters formiddagslur på at undersøge og samle parken og bygge hjem til skovens beboere. Efter manualen – for det kunne hun nemlig godt gennemskue. Så kan de mere fantasifulde byggerier vente til senere.
Jeg havde egentlig tænkt, at sættet skulle vente til d. 24. som formiddagsgave, så der ikke er helt så længe til middagen og dansen om træet er overstået, men jeg havde altså i høj grad brug for noget til at aflede barnet og skrue ned for konfrontationerne. Så heldig kan man være som bloggerbarn… (men det er stof til et helt andet indlæg)
En af jer kan også vinde LEGO DUPLO Skov:Park – måske som en ekstra julegave? I skal bare svare på spørgsmålet i videoen herunder 🙂 Og I må hjertens gerne dele på Facebook, hvis I kender nogen, I synes, der skal deltage.
Jeg trækker en vinder på onsdag d. 16., så der er god tid til at få præmien hjem inden jul.
Pst! Det bliver en konkurrence-weekend på bloggen, så kig med i morgen, hvis du er til noget smukt og hyggeligt til hjemmet. Og søndag, hvis du kunne bruge tilskud til julefrokosten. Så skal jeg nok komme stærkt igen med mere personlige indlæg i næste uge <3
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Der er 5 dyr med i videoen 🙂
<3
/Lea