Kunst og rolleleg – et tip til en god udflugt

Vi har glædet os til den her weekend – til at få lidt tid sammen alle tre og ikke mindst til at for alvor komme af med det sygdom, der har været kendetegnende for denne uge.

Vi tilbragte en formiddag i nattøj, hvor Bean tydeligvis nød at vi ikke skulle nå noget. Hun tullede rundt og legede selv i et par timer og skulle kun lejlighedsvis have vores input. Det er både imponerende og lidt vemodigt at hun er ved at blive så stor og selvstændig.

I eftermiddags drog vi et smut forbi Ordrupgaard for at se Carl Larsson-udstillingen, som min dygtige veninde har kurateret, og som absolut er et besøg værd. Ikke mindst til børnefamilier. Udover Larssons dejlige værker – heraf en fantastisk skildring af hans kone, der ammer og som er fanget i et både intimt og hverdags-almindeligt øjeblik – er der en stor installation af Alexander Reichstein. ‘At Home’ er muligvis den bedste ‘børne’installation og -udstilling, jeg har oplevet. Og det siger efterhånden ikke så lidt. I det hele taget er jeg begejstret for kunst, der medtænker beskueren. Reichstein har genskabt Larssons hjem og univers med store versioner af Larssons egne værker opsat som vægge i et hus. Der var masser af kostumer i forskellige størrelser og ikke mindst det veludstyrede køkken kaldte på Bean og på leg. Hun var nærmest ikke til at drive hjem igen.

Vi overvejer, om ikke juleferien skulle byde på endnu en omgang leg og skøn kunst. Måske endda en dag, hvor Bean har sovet mere end 45 minutters lur. Og hvor der ikke er et par børn, der var mindre gode til at dele legen. Bean har stadig kradsemærker på halsen, og jeg er helt med på, at den lille dreng (på omkring halvandet) ikke er synderen. Han blev helt forelsket i hende og ville bare gerne ae og nusse, men var ret voldsom i sine kærtegn. Bean sagde ingenting, selvom det tydeligvis gjorde ondt, men hun stivnede helt og blev ked af det i blikket – og drengens bedstemor, der sad lige ved siden af, gjorde absolut ingenting. Det synes jeg ikke er ok. Storesøsteren var bestemt heller ikke et behageligt bekendtskab – hun trynede og skulle bestemme på en lidt skidt måde og tromlede ind over den leg, Bean var igang med på en rigtig dum måde. Igen uden påtale, og efter at jeg (forgæves) havde forklaret hende, at det ikke var ok, så fortrak Bean og jeg til udklædningsstativet. Jeg er nødt til at finde en opskrift på den forklædekjole hun er i. Hun elskede den, og jeg tænker, det er den perfekte, søde julekjole til en stor tumling. Sidespring.

Udstillingen kører til d. 8.2.2015, og får vores allervarmeste anbefalinger. (Og nej. Det er ikke noget, vi er blevet betalt for at sige!)

Bean er i støvler fra Bundgaard (som vi tester denne vinter), uldstrømpebukser fra Name It og kjole fra Motoreta. Jeg er i strik fra Gai+Lisva

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram