Bær hinandens byrder – og forældre-eksamen coming up
I øjeblikket er overskud ikke det, Jonas har mest af. Bevares, vi er begge trætte efter en lang dag med arbejde og familiehygge (specielt nu hvor det bliver mørkt udenfor alt for tidligt), men han har mange ting kørende pt., der fylder og kræver al hans energi. Både arbejdsmæssigt og på andre ansvarsområder. Det overskud, der kan klemmes ud, går til Bean, for manden er jo helt vild med den pige, og det er gengældt. Hun kan sno ham om sin lillefinger. Hvad er det mon med piger og deres fædre?
Det, der fylder mest, er desværre negativt. Det handler om en person, der er meget ubehagelig og det var en væmmelig overraskelse at finde ud af at vedkommende systematisk har spredt løgne og dårlig stemning for egen vindings skyld – i aften er Jonas til et møde og her en konfrontation er uundgåelig. Det har fyldt rigtig meget, og forhåbentlig kan han slippe tankerne lidt, når aftenen er overstået.
Når man elsker nogen og har valgt at leve sit liv sammen med dem, så vil man gøre meget for, at der ikke er nogen sten på deres vej. Som minimum ønsker man at løfte stenene og dele det svære med dem. Det lyder måske let, men det er ikke altid. Specielt ikke når man er kæreste med en vestjysk mand med ronkedor-træk… Så vi gør det så godt vi kan. Det dér med at hjælpe og støtte. Nogle issues er man nødt til at klare selv – men det bliver lettere når man ved, at man har kærlighed og støtte i ryggen. Og at der altid er et par arme til et kram.
… og så til det, der fylder lidt hos mig pt. Jeg skal nemlig til forældre-eksamen i morgen. Det som andre kalder ‘børnehaveparatheds-samtale’ i dagplejen. Jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om, at hver gang vi er til læge, sundhedsplejerske eller, som nu, samtale, at det er mig og mine forældreevner, der i virkeligheden er til debat. Ahmen altså! Det er jo at overdramatisere vildt og voldsomt, men sådan har jeg det. (Og så kan jeg i øvrigt kun med stor vanskelighed forholde mig til at jeg lige om lidt har et børnehavebarn…)
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Åh nej, det lyder virkelig som noget ubehageligt! Min kæreste roder også med en masse ting og usikkerhed på jobbet for tiden, og jeg tror virkelig at det bedste man kan gøre er at sige helt tydeligt “jeg er der for dig” (mænd opfanger ikke altid hvis man bare hentyder det, har jeg erfaret) og så ellers bare sørge for at aflaste dem på de områder man kan. Men hey, det bliver godt når det er overstået jo!