Har dine børn de samme forældre?

– mine har nemlig ikke. Langt fra.
Inden vores venner og familie nu får kaffen galt i halsen og overvejer, hvilket postbud, der ligner hvilken af pigerne, så lad mig forklare.
Vi stødte ind i en af Jonas’ kollegaer forleden og hun sagde noget, der fik mig til at tænke over forskellen på at blive forældre første og anden gang. For selvom det er mixet af samme gen-pool, der har resulteret i nu to skønne piger, så er deres forældre forskellige mennesker.
Vores erfaringer med at blive forældre for første gang, hvor alting hele tiden var nyt, giver os et markant anderledes udgangspunkt i vores forældreskab med lillesøster. Vi (og nok særligt jeg) har en helt anden ro omkring livet med et spædbarn. Ikke mindst fordi vi havde en mildest talt vild start med Bean og kolik og stort set ingen søvn i månedsvis. Det var benhårdt, men vi klarede det og kom styrkede ud på den anden side. Det, hvis noget, har givet mig en selvsikkerhed og en tro på, at uanset hvad lillesøster har tænkt sig at byde os, så skal vi selvfølgelig nok klare det.
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
GODT SKREVET.
Og jeg er helt enig. Som mor til tre piger, kan jegsige at der er stor forskel på de forældre 1.og3. barn havde/har. For det blbliver jo ved, det er også den ældste der skal i børnehave først, og skole osv.
Men hurra for udviklingen, hvis man skulle starte forfra hver gang ville det jo være ulideligt.