Barneleg – om at tage fantasi alvorligt

I løbet af den sidste gode måned har jeg haft fornøjelsen af at være inviteret på besøg hos ikke mindre end 2 af de helt store spillere på legetøjsmarkedet. Begge er mærker, der har vist sig langtidsholdbare og begge er mærker, der tager deres brugere seriøst og forholder sig til og ligefrem forsker i børns leg og hvordan man allerbedst fremmer den og de udviklingspotentialer, der ligger i legen. Det drejer sig hhv. om Playmobil og LEGO.

Jeg kommer til at skrive mere om LEGO og den forskning, de bedriver, i et andet indlæg – her vil jeg i stedet fokusere på Playmobil, der er fyldt 40 i år. I anledning af fødselsdagen inviterede Playmobil på (uhyrligt lækre) lagkager og mere viden om figurernes historie og udvikling – og ikke mindst blev vi klogere på, hvordan processen fra idé til produkt udfolder sig.

Playmobil startede med ganske få figurer, og fælles for dem og for alle efterfølgende figurer er smilet. Et venligt smil og runde øjne – og ikke alt for mange detaljer i øvrigt i ansigtet. Et smil, der er genkendeligt og venlig og indbydende. Jeg husker særligt (misundelsen over) min venindes lægebil og lægetelt, men glædede mig samtidig over mine egne ‘1800-tals’ interiører og figurer. Der er mange universer at dykke ned i (og endda også noget for de mindste brugere uden alt for små dippedutter), og det fælles omdrejningspunkt for dem alle er børn og børns fantasi.

Playmobil modtager mange, mange forslag og (tegnede) ideer til det næste sæt og univers hvert år, og de bliver taget seriøst. For eksempel er hele forlystelsesparken blevet til ud fra børns forslag – og der kan godt være 3 år mellem ide og produkt. Det kan man tillade sig, når man selv producerer og fremstiller prototyper. Og når man er sikker på, at det man kan er meget mere end årets dille.

Bean har nogle få Playmobil-figurer (hele min og min søsters omfattende legetøjssamling findes på vores forældres loft), og de bor i øjeblikket i Lundby-dukkehuset og indgår i dagligdagen der. Der er både en ridder, en skaterdreng, feer, troldkvinder og engle. Men hendes favorit har hverken store skørter eller glitrende tryllestave. Det er derimod den kvindelige læge, hvis taske indeholder alt, som alle de andre kan få brug for. Hvis lægen selv får brug for assistance, så henter Bean sin store lægekuffert og finder ‘mudecin’ og ‘temprometer’ frem. Det er herligt at se, hvordan hun blander legene og elementerne sammen, og det er netop rollelegene, som er Playmobils helt store force. At skabe universer hvor børnene får mulighed for at udspille forskellige scenarier og måder at løse dem på (enten alene eller sammen med andre) er noget af det, der i høj grad fremmer børns læring og sociale kompetencer.

Leg er ikke bare for sjov – det er noget, vi som art har begivet os af med siden tidernes morgen. Leg er i et evolutionært perspektiv en sikker og tryg måde at lære om verden på – at lære strategier til jagt, overlevelse og socialt samvær. Leg er naturligvis også motorisk tumlen, og det er også utroligt vigtigt at holde fast i – men rollelege og imitationer af en voksenverden og dens regler, giver børn mulighed for at undersøge forskellige tilgange og deres resultater uden at nogen ‘kommer til skade’.

… og så lige en kort(ish) bemærkning om, hvorvidt man *skal* lege med sine børn. Kun hvis du selv synes, det er sjovt. Børn (heller ikke de små af slagsen) er ikke dumme, og de gennemskuer lynhurtigt hvis deres forældre eller andre voksne ‘faker’ (en evne, som mange drengebørn mister når de bliver ældre… ahem). Jeg elsker at lege med Bean. Jonas også – men vi leger på hver vores måde. Han er eminent til vilde lege hvor man gemmer sig, bliver fanget og monstret kommer. Jeg er mere forsigtig (og i Beans øjne kedelig) i den slags udfoldelser, men til gengæld er jeg skidegod til rollelege hvor vi skal handle, lave mad, få hverdagen i dukkehuset til at fungere – eller organisere en vild fangeflugt fra fænglet. Jeg vil vove den påstand at det er sundt for alle at lege, og det er sundt at turde give sig hen i leg og bare have det sjovt uden at tænke på, om man ser smart ud samtidig eller lyder fjollet. Men hvis du virkelig ikke kan, så vælg hellere en aktivitet, du selv kan lide. Fx at tegne, klippe/klistre, sy eller strikke. Dit barn synes også det er dejligt at blive inddraget her. Og der er også noget fantastisk hyggeligt ved at sy et juletræstæppe på symaskinen med et barn på skødet, hvis du spørger mig (#truestory)

Læs mere om leg her og her

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram