Farverig playdate og farvel til far
Sidste lørdag havde Bean og jeg en playdate med mødregruppen på Tårnlegepladsen – rimeligt koldt sådan en tidlig forårsmorgen (den første forårsmorgen, faktisk), men iført det rigtige udstyr, er det intet problem. Bean er overbevist om, at hun kan alt det, som alle andre børn kan. Og dem der er mindst dobbelt så gamle som hende. Så derfor skulle vi selvfølgelig også bestige de store tårne og rutschebaner. Mange, mange gange. Og de er altså ikke bygget til piger på 22 måneder. Eller mødre på nærved-og-næsten-30-år. Men det lykkedes til barnets store begejstring. Mine knæ var knap så glade)
Jeg elsker (i al beskedenhed) det her billede, der så fint fanger min datters ambitionsniveau og komplet manglende (an)erkendelse af sine egne begrænsninger.
Alting i hendes liv går så stærkt lige nu – hun er i en rivende udvikling med kommunikation, med selvstændighed, men forståelse – med alting. Men jeg ved stadig ikke, hvordan jeg får hende til at forstå, at hendes far er væk de næste 8 dage…
Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram
Hun er sej, er hun, hende Bean! Men æv til det med bortrejst far. D og jeg var alene en hel weekend for lidt tid siden, og han spurgte efter sin far mange gange i løbet af de tre dage. Så er otte dage lang tid… 🙁