30 år om 3 dage

Det bedste og det værste ved at være ‘alenemor’

Dag 2 som alenemor lakker mod enden, og weekenden har været dejlig. Selvom jeg er mere træt, end jeg plejer at være søndag aften, så har Bean og jeg hygget os, spist is i solen, været på masser af legepladser, været en lillebitte smule sociale til loppis i Ravnsborggade og mødtes med dejlige Trine; vi har tumlet, kysset, grinet og skændtes lidt over, hvorvidt børn under to år må lege med sakse, kravle på borde og løbe over veje (jojo, et rask skænderi er en del af hverdagen med en tumling der er gået all-in på selvstændighedsfasen)

I morgen starter hverdagen. Og som intro til den har jeg samlet de 5 værste og 5 bedste ting ved at være alene hjemme. For – hvis jeg skal være helt ærlig – så er det jo ikke kun skidt at være den eneste voksne med beslutningskompetence og final say på matriklen.

De 5 værste

Ingen andre klarer lortebleerne

Ingen andre går ind til barnet, når hun kalder for 5. gang midt om natten (og ingen lader dig ligge 5 minutter længere i sengen)

Der er ingen at smelte at kærlighed sammen med, når barnet gør noget helt fantastisk (noget, der sandsynligvis forekommer banalt for alle andre, men som forældre VED er genialt)

Ingen laver maden, når du kommer flad hjem efter 9 timer på job. Eller tager opvasken. Eller går ned med skraldet.

Der er ingen at putte sig ind i ske med om aftenen. Og ingen, der laver fødselsdags-morgenmad på sengen til dig.

De 5 bedste

Der er ikke sure sokker og kaffekopper med daggamle rande placeret mærkværdige steder i hele huset

Jeg kan lave en madplan med alt det spelt og rå fisk, jeg har lyst til!

Ingen bestemmer over tv’et (hej, hej DRK og Kanal4. Vi bliver fine venner denne uge)

Der er ingen 2nd opinions og nej-hatte, hvis jeg tilfældigvis skulle støde på et utroligt godt tilbud på et tæppe. Eller en stol.

Jeg kan præge barnet præcis som jeg vil (altså, sålænge hun viser sig velvillig, forstås) Krea-sjov, here we come!

Men… Der er en kæmpestor ‘værste’, der trumfer alt andet: Vi MANGLER nogen. Jeg savner Kæreste – Bean savner sin far. Og det ER bare dejligere at være os alle tre.

 photo dag2_zpsbe1a8cd1.jpg

Vi står tidligt op i øjeblikket. Thank God, at Ramasjang vågner kl. 6! // Mine kirsebærgrene er sprunget ud. Åh, jeg elsker forår // Bean (med munden fuld af melon) og mor med shades på den lokale legeplads // Kaffepause i solen, mens et storsnackende barn tullede rundt og hyggede med de andre børn (og hun var nærmest lykkelig, da en lidt ældre pige gerne ville spille bold med hende)

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

2 kommentarer

  • Åh ja, som alenemor (på 5. år) kan jeg nikke genkendende til det hele 🙂 Der er gode og dårlige ting ved begge. MEN jeg er dog lykkelig for, at jeg har en kæreste som jeg (forhåbentlig) snart kan flytte sammen med, for det ER bare bedre i tosomheden, end i ensomheden. 🙂 Også selvom det inkluderer sure sokker og kamp om tv’et 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Østfronten

      Det ER nemlig i rigtig mange tilfælde rarere at være to. Også selvom man ret hurtigt finder rutinen som alene. Nogle ting bliver også lettere, fordi man kun skal følge sin egen plan. Skønt for dig, at der er tosomhed lige om hjørnet. Og nogen at ligge i ske med <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

30 år om 3 dage