Survival of the fittest (noget om vaccination)

Farvel til far

I nat siger Bean og jeg farvel til Jonas. Altså, ikke sådan permanent, vel? Det er bare for en uge. (En uge han skal være på en lun kanarisk ø med en flok spændstige 18-årige.)

Den årlige studietur for 2. g’erne falder igen i år omkring min fødselsdag (på onsdag, siden du spørger), og i år går turen til Lanzarote og Club La Santa med idrætsholdet.

Jeg har flexet arbejdstid og flyttet kalenderbrikker (igen: kæft det er rart med en fleksibel arbejdsplads!), så logistikken kan gå op i den kommende uge uden alt for meget bøvl. I mit hoved kommer det til at se sådan her ud (minus hotpants. Jeg er virkeligt ikke god i hotpants!):

supermom

Det er bestemt ikke første gang, jeg kommer til at være græsenke – heller ikke i en god uges tid – så jeg ved, at det nok skal gå. Det bliver også lettere og lettere at være alene i takt med at Bean bliver stadigt mere selvhjulpen. Phew. De første måneder var bare en weekend med en kolikramt, ikke-sovende tumling et Mount Everest.

Det er til gengæld første gang, jeg skal være alene med et barn, der er midt i en selvstændigheds-udvikling og som samtidig er nystartet i børnehave. I realiteten kommer jeg nok snarere til at se sådan her ud, når vi rammer næste fredag og manden i huset kommer hjem til os igen (minus et barn eller to):

marens blog

 

(Lånt hos Maren HER – jeg elsker den stribe!)

Apropos det dér fødselsdag, så har jeg noget lidt ud over det sædvanlige i ærmet i den anledning. Det kan godt betale sig at følge med herinde, hvis jeg selv skal sige det!

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Survival of the fittest (noget om vaccination)