Alt med måde – noget om sund(ere) kost

Jeg tror kun, der har været en ganske kort overgang i mit liv, hvor jeg var relativt fanatisk omkring min kost. Husker I ‘Kernesund Familie’-bølgen? Ja? Det blev jo hypet helt op til skyerne, og jeg faldt også i. Det vil sige, at jeg forsagede al komælk i et lille halvt år, spiste nogenlunde glutenfrit og drak temmeligt fæle olier i sundhedens navn. Suk. Jeg var helt sikkert anstrengende over for mine omgivelser, der pludselig skulle tage særlige hensyn til mig. Sorry.

Og helt ærligt? Så kom jeg til mig selv igen. Jeg gider ikke være typen, der ikke kan spise bestemte madvarer, når nu jeg ikke har allergier eller overfølsomhed overfor dem. Og – igen: deciderede allergier og overfølsomhed undtaget – så serverer jeg altså efterhånden også, hvad JEG har lyst til, når vi har gæster. Så er det bare ærgerligt, at du er vegetar/kun spiser rå mad/ikke spiser gluten. Alle er naturligvis velkomne til at gøre som de vil, men jeg er langt, langt større tilhænger af konceptet ‘alt med måde’ end at skulle følge diverse kure og mad-religioner og derfor udelukkende leve af rå mad/stenaldermad/glutenfri mad/LCHF – you name it. Hver gang noget bliver for firkantet, så lukker jeg ned. Det virker bare… nåja. Dumt.

Igennem vores evolution har mennesket udviklet sig til at en omnivor. Vores tandsæt og fordøjelsessystem er simpelthen konstrueret til at spise både kød og grønt i alle mulige forskellige former. Jeg er ret overbevist om, at så længe vi spiser reel mad langt hovedparten af tiden (læs: mad lavet af råvarer i stedet for E-numre og pulver), så skal det hele nok gå. Man kunne jo også inddrage børnene i køkkenet, så madlavning og behandling af råvarer blev en naturlig del af hverdagen. Det forsøger vi i så høj grad som muligt herhjemme. Og Bean ELSKER at kunne hjælpe med at ‘snitte’ og lægge grøntsager op i fade og gryder. Der ryger også en del mere grønt og nye smage ned, når vi står derude.

Herhjemme forsøger vi at leve efter nogle overordnede retningslinjer med plads til at skeje ud af og til. Eksempelvis at gå all-in på sukker, når der er fødselsdag i huset. Eller spise sovs, når der er bøffer på bordet. Gæt hvem, der er fan:

Jeg synes, at Fødevarestyrelsens nye kostråd giver rigtig fin mening, og passer til en moderne livsstil. Uden at det bliver fanatisk eller alt for besværligt.

Et af de letteste steder at ændre noget, hvis man nu ikke har lyst til at ændre sin kost alt for drastisk, er at skifte det mættede, animalske fedt ud med sundere fedtstoffer. For noget tid siden fik vi en skøn kasse med lækkerier ind ad døren – frugt, grønt, laks, fuldkorn og noget mørk chokolade (det er jo næsten en grøntsag, ikke?!) og ‘sundt fedt’ i form af et par Becel-produkter. Jeg synes, at det er rosværdigt, når et firma gerne vil medvirke til at sætte fokus på en sundere livsstil, og vi har været rigtig glade for madkassen. Vi har testet både Becel Gold og flydende Becel, og for os er det klart det flydende fedtstof, der ‘vinder’. Det fungerer meget bedre i vores madlavning – fx bruger vi Becel i stedet for en klat smør på panden. Til en ostemad spiser jeg dog hellere rigtigt smør. Efter devicen: alt med måde.

Indlægget er lavet i samarbejde med Becel, men indhold, ord og meninger er – som altid! – mine.

Er der nyt fra Østfronten? Følg med på Facebook, via Bloglovin’ og Instagram