... græsenke-weekend-surprise og en ny (økologisk) t-shirt

Analog familietid i rod og jag – Luk naturen ind hele året

[ Reklame – bogen er modtaget til anmeldelse ]

Når man bor midt i byen er det nemt at glemme, at naturen faktisk er noget, man kan bruge. Ikke bare noget, der ligger en S-togs rejse væk. At den også er for os, der hverken har byhave, kolonihave, sommerhus eller altan. Så selvom jeg langt fra har grønne fingre (langt fra!), var jeg alligevel spændt på at høre mere om at lukke naturen ind og forsøge mig med noget så eksotisk som forspiring, da der dumpede en vaskeægte papir-invitation ind igennem brevsprækken for et par uger siden til netop sådan en workshop.

30226768_10160309855355375_6738929933692698624_n

Illustrator Lisa Grue og hendes mand Denis Sytmen (og deres søn!) har sammen skabt en bog til alle, der har lyst til at lade sig inspirere til at få hænderne mere ned i naturen på den ene eller anden måde. ‘Luk naturen ind hele året’ er et barn af deres fælles firma med det opløftende navn Summer will be back og er netop udkommet hos Gyldendal (kan findes her) og rummer mere end 100 mere eller mindre omfattende forslag til at bruge den natur, der omgiver os til daglig – eller gøre lidt mere ud af det med en decideret tur ud i det grønne.

Efter et forløb med stress opdagede Lisa på egen hånd, hvor lægende det var at have hænderne i jorden, og siden lærte hende og Denis at forskning faktisk også underbygger den fornemmelse. Det er sundt for både sjæl og legeme at være i natur, og vores hormoner og hjernebølger har gavn af at befinde sig i skove, ved strand eller i anden natur.

Som skrevet har jeg bestemt ikke grønne fingre, og faktisk er det et mindre mirakel, at jeg har planter, der snart har overlevet i 10 år. Jeg tror, de mest af alt overlever på trods (og har dem mistænkt for at også kunne trives i Gobi-ørkenen) Jeg har aldrig haft en stor interesse for have eller planter, og vi har ingen altan at kunne dyrke planter eller blomster fra. Jonas derimod elsker det – og ville elske at have en have at nusse rundt i – og han havde endda en kolonihave i sine tyvere, da han boede i Odense, hvor sådan nogle ikke koster flere hundrede tusinde kroner. Pigerne, især K, har arvet sin fars glæde ved det udendørs liv, og siden hun var omkring et år har hun løbende været med på teltture i skoven. Sidste sommer fik hun sin egen snittekniv og hun kan sidde i en hel time og koncentreret snitte bark af en af de tusindvis af pinde, som børn altid finder.

I skrivende stund står der ikke mindre end to forspiringskasser i min vindueskarm. En, jeg lavede til workshoppen, og som forhåbentlig bliver til nyttige krydderurter, der kan stå i køkkenvinduet – og en med frøene til spiselige blomster, jeg faldt over på vejen hjem (kan findes her). Pigerne og jeg hjalp hinanden med at få dem i jorden om eftermiddagen, og de havde en fest med at plante. Vi tjekker, om der mon snart er noget, der spirer, et par gange hver dag.

En ret – synes jeg – væsentlig detalje i bogen er, at man ikke behøver gå all in på Fjällräven og blive en hardcore outdoor-type. Det kan sagtens lade sig gøre at blive mere dus med naturen og inkorporere de analoge sysler med en latte i hånden og en forkærlighed for smukke sko på sidelinjen. For eksempel ved at tage på gåtur i den lokale park og kigge efter forårsblomster – og plukke lidt af dem med hjem. At presse blomster – enten fra blomsterhandleren eller fra selvpluk. At snitte med en kniv og måske blive dygtig nok til at kunne fremstille nøgleringe eller smøreknive. At lave sin egen marmelade eller saft eller smør. Ikke fordi man ikke kan købe gode udgaver af det hele, men fordi der er en glæde ved at være tilstede i nuet og fremstille sin egen føde.

Det behøver hverken være dyrt eller vanskeligt, og jeg elsker Lisa ret meget for den selverkendelse og ærlighed, der ligger i, at det ikke altid er ren idyl. At fletning af blomsterkranse ikke nødvendigvis foregår med den nedadgående sol som bagtæppe og sød fuglelyd i baggrunden, men også kan være et åndehul midt i hverdagens kaos. At man kan tage sig tiden i rod og jag, mens alt andet flyder.

Præcis som pigerne og jeg gjorde i går. Vi bagte flettebrød med mel i hele køkkenet og små dejfingre, der krævede højtryksspuling for at blive nogenlunde rene. Vi lavede smør af fløde, og mens pigerne rystede løs for at omdanne den fede creme til først flødeskum og senere smør og kærnemælk, kunne jeg gå ned med skraldet. Resultatet var, at vi kunne spise hjemmebagt brød med hjemmerystet smør til eftermiddag og af en eller anden grund smager det bare bedre.

30441084_10160309855340375_1828595322843037696_n

Bogen fungerer som et slags opslagsværk fordelt på forskellige årstider. Den er til at bladre i på jagt efter nem inspiration til at gøre naturen til en del af hverdagen. Uanset om det er i ro og mag eller rod og jag. Den kan godt anbefales.

…og nu vil jeg kigge efter en ekstra gang, sammen med mine utålmodige børn, om der dog ikke snart er tegn på noget grønt og levende fra den sorte såjord.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

... græsenke-weekend-surprise og en ny (økologisk) t-shirt